Foreningsekspedition til Egypten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vil du have forstand på unge og ungdomsorganisering i Mellemøsten? Sådan lyder spørgsmålet i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) elektroniske nyhedsbrev

Egypten er det største arabiske land og har nogle af de bedste ungdomsorganiseringer i Mellemøsten. Alligevel har Egypten stået i skyggen af andre arabiske lande, når det gælder samarbejde og dialog mellem ungdomsorganisationer i Danmark og Mellemøsten. Det ønsker DUF nu at gøre noget ved.

Fra 28. marts til 2. april sender DUF derfor en ”foreningsekspedition” til Egypten for at indsamle ny viden om unge og ungdomsorganisering, skabe nye kontakter og give repræsentanter fra danske ungdomsorganisationer kompetencer og motivation for projekter og projektarbejde i Egypten.

Ekspeditionen vil besøge en bred vifte af egyptiske ungdomsorganisationer, ressourcepersoner, institutioner og organer, som arbejder for/med unge. Der vil ligeledes være dialogbesøg hos uddannelsesinstitutioner.

DUF søger 7-8 deltagere til den 12 mands store ekspedition

Ønsker du at deltage, skal du sende en kortfattet ansøgning, hvor du fortæller:
– lidt om dig selv
– din/foreningens interesse for Mellemøsten
– dit foreningsengagement

Ansøgningen skal sendes til Ilham Ali på [email protected] senest den 15. februar. Deltagerne får svar senest den 23. februar.

Vilkår for deltagelse:
– DUF betaler rejse- og opholdsudgifter
– Du vil selv skulle betale evt. transportudgifter til/fra Københavns Lufthavn samt to måltider.
– Du skal udarbejde en møderapport fra et af vores besøg.
– Det er obligatorisk at deltage på et formøde inden rejsen.
– Efter seminaret vil du skulle stå til rådighed for at afholde et oplæg på et fyraftensmøde

Praktiske oplysninger:
– Afgang Københavns Lufthavn: onsdag den 28. marts kl. 10.00
– Hjemkomst Københavns Lufthavn: mandag den 2. april kl. 14.50
– Indkvartering på dobbeltværelser

For spørgsmål m.v. kan man kontakte Claus L. Mikkelsen på [email protected] eller telefon 39 29 88 88