AT EGYPTEN, som en gang var en fremstående kulturnation, der præsterede kunst og arkitektur, som stadig er enestående, nu er et u-land, er en beklagelig kendsgerning, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på lederplads søndag. Bladet fortsætter:
Egypten er i høj grad afhængigt af indtægter, der påvirkes af eksterne begivenheder. Olie og gas er ét eksempel, indtægten fra den turisme, der er baseret netop på fortidens imponerende kulturelle præstationer, er et andet.
Tilbage står, at Egyptens økonomi trods den bevidste indsats for at flytte den fra statens dirigentstok til markedskræfternes fri improvisation fortsat er afhængig af den bistand, som bl.a. en række enkeltlande og EU yder.
På den baggrund kan det forekomme besynderligt, at politiske kræfter i det egyptiske parlament forleden med udgangspunkt i debatten om Muhammed-tegningerne lod deres følelser og retorik munde ud i modvilje mod at tage i mod de 60 millioner euro, som Danmark i 2006, midt i udfasningen af den danske u-landsbistand til en række lande især i Afrika, har besluttet at give til en række udviklingsprojekter.
At den opstandelse, som begivenhederne i parlamentet gav, med det samme fik bl.a. Dansk Folkeparti til at reagere med et forslag om straks at standse den danske støtte, kan ikke overraske.
Den holdning har også grobund i befolkningen, som har vanskeligt ved at acceptere, at vi skal sende danske skattekroner til lande, hvis magthavere ikke vil styrke demokrati og bekæmpe korruption. Lande, som trods alt er nået så langt op på indkomstskalaen, at det kan være vanskeligt at se en begrundelse for fortsat bistand.
Det har da også været en af bevæggrundene til, at Danmarks u-landsbistand til bl.a. Egypten vil slutte i 2008, og man kan så stille det spørgsmål, om ikke det var både hensigtsmæssigt og logisk at tage bestik af signalerne fra Egypten og standse den øjeblikkeligt?
Svaret er nej. Der var tale om et mindretal i det egyptiske parlament, og kendsgerningen er, at Egypten i modsætning til en række andre lande, som også modtager dansk bistand, faktisk er i gang med en både økonomisk og forhåbentlig også demokratisk udviklingsproces, hvor de danske penge kan gøre nytte.
At en begrænset gruppe egyptiske parlamentarikere fortsat ønsker at slå plat på Muhammed-krisen og med deres svulstige ord søger at øge den stadigt mere åbne opposition mod regeringen og præsident Hosni Mubarak, er på ingen måde en acceptabel begrundelse for at standse u-landsbistanden her og nu.
Tværtimod må Danmark netop ved at lade processen fortsætte sætte en tyk streg under den kendsgerning, at vi ønsker at bidrage til de grundlæggende politiske, økonomiske og demokratiske reformer, som er nødvendige for, at Egypten kan marginalisere de kræfter, der kæmper for at sætte udviklingen i religiøst bakgear.
Men når det er sagt, må det også være et berettiget krav, at det officielle Egypten klart giver udtryk for, at den danske udviklingsbistand er velkommen.
Med terrorismens hærgen af turismen og med rabiate muslimers negative holdning til samarbejdet med Danmark har Egypten fået et par uvelkomne tilføjelser til Anden Mosebogs liste over de velkendte 10 plager.
Den egyptiske regering kunne med nogle velvalgte ord hurtigt fjerne den ene, slutter bladet sin lederartikel.
Lederen stod i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 16. juli 2006.
