Ny Danida-strategi på befolkningsområdet lanceres onsdag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Onssdag (24. maj) lancerer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) en ny strategi for dansk udviklingsbistand på befolkningsområdet “The Promotion of Sexual and Reproduktive Health and Rights -Strategy for Denmarks support”.

Udviklingsministeren har inviteret Graca Machel fra Mozambique, bestyrelsesformand i GAVI og kendt forkæmper for kvinders og børns rettigheder, til at deltage i lanceringen af strategien.

Målsætningen for den fremtidige danske indsats på befolkningsområdet er at fremme målet om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle i 2015 og at bidrage til, at de internationale forpligtelser og handlingsplaner opfyldes.

Ulla Tørnæs:

– Mennesker bør have ret til at bestemme over egen krop og kunne planlægge deres familieliv. Det forudsætter adgang til information og reproduktive sundhedsydelser. Det kræver også adgang til lovlig og sikker abort.

– Selv om abortspørgsmålet er kontroversielt i en international sammenhæng, må vi holde fast: Usikre aborter og manglende adgang til andre reproduktive sundhedsydelser er en hindring for kvinders aktive deltagelse i udviklingsprocessen.

Graca Machel:

– Undertrykkelse af kvinder gør dem særligt udsatte i forhold til seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder.

– Alt for mange kvinder er ikke i en position, hvor de kan sige nej til sex;
– alt for mange kvinder kan ikke kræve af deres partner, at der bruges kondom;
– alt for mange kvinder har ikke den nødvendige juridiske beskyttelse i forhold til seksuelt misbrug og vold;
– alt for mange kvinder har ingen eller kun begrænset adgang til sundhedsydelser – for slet ikke at tale om reproduktive sundhedsydelser.

For yderligere oplysninger se

www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/PolitikOgStrategier/TemaerIBistanden/SeksuelOgReproduktivSundhed

eller kontakt: Anne Marie Tyndeskov Voetmann, e-mail: [email protected] tlf: 33921051