Ny evaluering: Danida i front med erhvervsudvikling – men kan fokusere mere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danida er i front med erhvervsudvikling, men indsatsen kan blive mere fokuseret. Sådan konkluderer en ny evaluering ifølge en pressemeddelelse fra Danidas evalueringskontor mandag.

Kampen mod verdens fattigdom handler også om at støtte en langsigtet indsats for udvikling af det private erhvervsliv i udviklingslandene.

Der findes en stribe ordninger til støtte for udviklingen af u-landenes erhvervsliv, og for at give overblik over og perspektiv på de vigtigste har konsulenter fra Nordic Consulting Group (NCG) og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) lavet en samlet gennemgang af evalueringer af 7 Danida-støttede ordninger kombineret med supplerende studier, litteratursøgninger og interview med de danske aktører.

Rapporten konkluderer, at Danmark er i front, når det gælder nye metoder til erhvervs- og privatsektorstøtte.

De seneste årtier er der sket en ændring i opfattelsen af statens og den private sektors rolle i bekæmpelsen af fattigdom, og Danida har i den periode fulgt godt med og udviklet støtteordninger, som ligger i tråd med de nyeste teorier til at fremme erhvervslivet i modtagerlandene.

Den peger dog samtidigt på, at det er nødvendigt løbende at gennemgå de forskellige instrumenter i lyset af udviklingen. Der er behov for at tilpasse aktiviteterne, og indstille fokus på nye mål. Herunder at sammensætte en relevant vifte af instrumenter, der kan supplere hinanden.

Det kan bl.a. betyde mere indirekte end direkte støtte til de enkelte virksomheder. Herved vil også sektorer, f.eks. den finansielle sektor, kunne inddrages. Og der kan fokuseres mere på forskellige niveauer, bl.a. på, hvordan erhvervspolitikken i et modtagerland påvirker ordningerne.

Evalueringen peger på, at der tidligere i flere tilfælde har manglet klare målsætninger for programmerne, og at indikatorer ikke været specificeret, hvilket har vanskeliggjort evalueringerne.

I de sidste par år er der rettet noget op herpå, men evalueringen understreger vigtigheden af, at der gøres en konstant indsats for at gøre målsætninger og indikatorer så præcise og relevante som muligt.

Danida finder, at rapporten er et nyttigt bidrag til det fortsatte arbejde med privatsektorudvikling, og den vil indgå i den kommende gennemgang af Danidas handlingsplan for erhvervsudvikling.

Rapporten omfatter 7 evalueringer af:

1) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) etableret i 1967;
2) Importfremmekontoret for U-Landsprodukter (DIPO) fra 1977;
3) Kontaktpunkt for U-landsteknologi oprettet i 1991;
4) Privat Sektor (PS) Programmet og
5) Ordningen for Blandede Kreditter, begge etableret i 1993;
6) Virksomhed-til-Virksomhed-programmet i Sydafrika fra 1994; samt
7) erhvervssektorprogrammet i Tanzania fra 1998.

Evalueringerne er udarbejdet i årene 1996-2004 og afspejler derfor ikke nødvendigvis situationen i dag i alle programmerne.

Evalueringen “Private and Business Sector Development Interventions” (2004/6) er udført af NCG (Norge) og DIIS i 2004. Eksemplarer af evalueringen og et dansk resumé kan læses og downloades fra www.evaluering.dk eller fås i Danidas Evalueringskontor på tlf. 33 92 10 83.

Yderligere oplysninger hos chefen for Danidas Evalueringskontor Niels Dabelstein, tlf. 33 92 00 39.