Danida-blad: Tvind flytter sit hovedkvarter fra Zimbabwe til Mexico

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Astronomisk inflation, politisk sprængfare og mangel på det mest basale. Zimbabwe er blevet for besværlig – selv for præsident Mugabes gamle ven, Mogens Amdi Petersen.

Derfor ventes Tvinds hovedkvarter flyttet til Mexico, skiver Danidas avis “Udvikling” i sit seneste nummer, som nu er på gaden.

DAPP er en del af Tvind-koncernen, som har sit internationale hovedkvarter i Shamva i det dybt kriseramte sydafrikanske land. Men en årlig inflation omkring 100.000 pct., daglige strømafbrydelser og et forestående parlaments-og præsidentvalg gør det umuligt at styre Tvinds verdensimperium fra Zimbabwe.

Indtil nu har det været naturligt, at hovedkvarteret lå i Zimbabwe, for som præsident Robert Mugabe sagde under indvielsen i 1998:

– I er en del af os. Jeres revolutionære ånd er blandet med vores. Må den enhed, der knytter vore hjerter sammen, vare ved. Og så takkede han for Tvinds trofaste støtte som Mugabe bl.a. kvitterede for under landreformen i 2000, da krigsveteraner besatte Tvind-hovedkvarteret.

De fik hurtigt besked fra højeste sted på straks at forlade området. Tvind bliver i dag kaldt “de sidste hvide farmere i Zimbabwe”.

I Mexico har Tvind netop færdiggjort et stort kursus- og konferencecenter til mellem 50 og 90 mio. kr. med swimmingpool og udsigt til Stillehavet. Kursuscentret er tegnet af Jan Utzon, der også stod bag hovedkvarteret i Zimbabwe.

Tvinds leder Mogens Amdi Petersen skulle angiveligt opholde sig der allerede. I ro og fred. For ligesom Zimbabwe har Mexico ingen udleveringsaftale med Danmark.

Dansk politi har i halvandet år forsøgt at finde Amdi, så man kan forkynde, at han skal møde op til en ny retssag, da anklagemyndigheden besluttede at anke byrettens frifindelse af ham og andre Tvindfolk i 2006 for skattesvig og underslæb for millioner, skriver “Udvikling”.

Læs mere på www.udvikling.dk