En domstol i Zimbabwe frikendte fredag oppositionslederen Morgan Tsvangirai for anklager om højforræderi, skriver flere medier fredag
Tsvangirai er leder af Zimbabwes største oppositionsparti, Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), og var anklaget for at have haft planer om at myrde Zimbabwes præsident, Robert Mugabe.
Ifølge kendelsen er der ikke tilstrækkelige beviser for anklagen.
Dommer Paddington Garwe siger, at anklagemyndigheden ikke på overbevisende måde havde fremlagt beviser for, at der havde været planer om drab og kupforsøg.
Den 52-årige Tsvangirai, der er den hidtil alvorligste udfordrer for Mugabe, havde erklæret sig ikke-skyldig i anklagerne om at dræbe Mugabe og tage magten forud for det kontroversielle præsidentvalg i 2002.
Mugave har siddet ved magten i 24 år. Tsvangirai kunne dømmes til døden, hvid han var fundet skyldig.