EUs ambassadører har for tredje år i træk fornyet og nu også skærpet sanktionerne mod præsident Robert Mugabes styre i Zimbabwe. Det betyder bl., at EU udvider listen over personer, som har forbud mod indrejse i EU, til 95, skriver Politiken Online onsdag.
Sanktionerne indebærer bl.a., at en række zimbabweanere med præsident Mugabe i spidsen har forbud mod at rejse ind i de 15 EU-lande. Et forbud, som Frankrig dog tidligere har set stort på.
Det er også besluttet at forny embargoen mod at sende forsyninger af våben og militær udstyr til Zimbabwe.