WFP lancerer 5 nye nordiske websider

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Lettere adgang til  informationer om FN i de nordiske lande

FNs Verdensfødevareprogram, WFP, øger nu mængden af informationer direkte til de nordiske lande. Fra onsdag den 15. september er 5 nye websider på hvert af de nordiske sprog tilgængelige: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, skriver organisationens Nordiske Kontor i København i en pressemeddelelse onsdag.

WFPs direktør, James Morris, besøger Oslo fra 15. – 16. september og vil i den forbindelse introducere de nordiske websider, som er udviklet af WFPs Nordiske Kontor i København.

De 5 nordiske lande er store bidragsydere til WFP og derfor betragtes det som en forpligtelse at sikre, at de nordiske borgere har adgang til oplysninger om WFP’s arbejde i verden.

Det er oplagt at at have en fremstilling af WFP på de nordiske sprog på internettet, idet de nordiske borgere er de største brugere af internettet i verden. Ikke mindre end 16 procent af alle de oplysninger, der indsamles, kommer fra internettet.

James Morris vil i Oslo takke de nordiske lande for deres uvurderlige støtte til WFPs arbejde med at bekæmpe sult rundt omkring i verden. Norge er største bidragyder til WFP per indbygger.

I 2003 bidrog de nordiske lande til WFP med:

Norge: Dkk. 313 mio. Sverige: Dkk. 259 mio. Danmark: Dkk. 242 mio. Finland: Dkk. 107 mio. Island: Dkk. 1,5 mio

De nye nordiske websider kan findes på adresserne:

Norge: www.wfp.no

Sverige: www.wfp.se

Danmark: www.wfp.dk

Finland: www.wfp.fi

Island: www.wfp.is

Yderligere oplysninger hos direktøren for WFPs Nordiske Kontor, Mikael Bjerrum, e-mail: [email protected]. tlf.: 35 46 71 30; fax: 35 46 71 33; Mobil: 40 11 38 83

WFP om WFP

WFP er de Forenede Nationers største nødhjælpsorganisation, og har forpligtet sig til at være i forreste række i kampen mod sult. I 2003 gav WFP mad til næsten 104 millioner i 81 lande, inklusiv flygtninge og internt fordrevne.