Malawi, der blev kasseret som dansk programsamarbejdsland med brask og bram af den nytiltrådte VK-regering i slutningen af 2001, er på vej tilbage i den internationale bistandsvarme efter et par år ude i kulden.
4 vestlige nøgledonorer vil genoptage bistanden til det langstrakte land i det sydlige Afrika, som er en af verdens absolut fattigste nationer. I en fælles-erklæring i weekenden sagde EU, Storbritannien, Norge og Sverige dog, at de omgående indstiller bistanden igen, hvis Malawi ikke lever op til en række skrappe betingelser, som Den Internationale Valutafond, IMF, har opstillet, skriver FN-bureauet Irinnews.
Betingelserne for den samlede hjælpepakke på 52 mio. dollars omfatter påbegyndelse af tilbagebetaling af regeringens gæld til indenlandske kreditorer (det udenlandske lånemarked har været lukket for Malawi), strukturreformer i landbrugssektoren og den offentlige forvaltning, effektivisering/frasalg af de halvstatslige foretagender, såvel som besparelser på statsbudgettet, der samtidig skal frede fattigdomsbekæmpelses-tiltag mod at blive beskåret.
Det er IMFs go ahead for et længe indefrosset rentefrit udviklingslån til fattigdomsbekæmpelse på 9,2 mio. dollars samt 6,6 mio. dollars i “overgangsbistand” (interim assistance) – der skal bruges til at betale af på Malawis gæld til IMF -, som nu tøer bistandskulden op. Rationalet er, at når IMF giver grønt lys, kan andre donorer følge efter.
IMF har afvist budgetstøtte til Malawi siden november 2001 på grund af regeringens overforbrug med store underskud på statsbudgettet som konsekvens. Flere vestlige regeringer krævede også større gennemsigtighed i forvaltningen i et land præget af korruption, politisk undertrykkelse og undergravning af retsvæsenets uafhængighed.
EU vil frigive 6,4 mio. dollars i økonomisk bistand i december i år og derpå yderligere 11,6 mio. dollars i juni 2004, såfremt IMFs løbende vurderinger af Malawis økonomi er tilfredsstillende. Der bliver tale om gennemgange hvert kvartal og både Storbritannien, Norge og Sverige vil deltage i gennemgangene, oplyses det.
Andre betingelser for fortsat donorstøtte er en stramning af Malawis anti-korruptionslovgivning, og at det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse får mulighed for at gennemgå de reviderede regnskaber for Malawis “National Food Reserve Agency”, som solgte ud af den nationale strategiske majsreserve på et tidspunkt, da landet var på vej mod omfattende fødevaremangel.
De 60.000 tons majs blev afhændet til Kenya. Regeringen siger, at det skete efter råd fra IMF. EU meddelte i sidste uge, at Unionen donerer 100.000 tons majsmel til Malawis strategiske fødevarereserver, som dermed atter skulle være nogenlunde bygget op.
Ifølge IMF har Malawi udvist fornyet økonomisk disciplin i 2003 til trods for langvarig og alvorlig tørke og stor fødevaremangel. “Landet står fortsat overfor skræmmende økonomiske og sociale udfordringer. Der er derfor behov for udpræget politisk vilje til at vende den økonomiske tilbagegang, tilsikre nationaløkonomisk stabilitet, forbedre de offentlige serviceydelser og fremme fattigdomsbekæmpelse”, sagde deputy managing director i IMF, Shigemitsu Sugisaki, i en erklæring.
Udenlandsk bistand har betalt 80 procent af det fattige lands udviklingsbudgetter, og donorernes bistandstørke får derfor skylden for den malawianske kwachas bratte fald overfor dollaren, og den inflation, som almindelige malawianere mærker virkningerne af i dagligdagen. Således har de i forvejen fattige bønder stadig sværere ved at kunne betale for inputs såsom såsæd og pesticider. Hvad der igen forværrer fødevaremanglen.
Rafiq Hajat fra “Institute for Policy Interaction” i Blantyre siger, at den lokale valuta er faldet med 20 procent i værdi bare det seneste kvartal. – Når man er nået dertil, at man skal betale 110 kwacha for en enkelt dollar, har det en voldsom effekt på priserne på alle basisvarer, også prisen på brændstof, sagde han til Irinnews.
I en dansk sammenhæng blev VK-regeringens udsmidning af Malawi fra Danida-klubben mødt med mange protester. Bistandsprogrammet blev stort set lukket fra den ene dag til anden i januar 2002 efter at Danmark endnu i 2001 havde ydet malawianerne 155 mio. kr. i statslig bilateral bistand.
Malawi blev valgt til dansk programsamarbejdsland i november 1995, og programsamarbejdet indledtes året efter. Danmark havde tidligere haft et bilateralt samarbejde med Malawi, men det blev indstillet i 1991 som følge af menneskeretssituationen i Hastings Bandas sidste år ved magten. Via danske private organisationer blev der ydet støtte til en folkeafstemning, som banede vejen for demokrati i 1993 og senere til de første frie valg i 1994.
Folkekirkens Nødhjælp stod dengang som nu centralt i dette arbejde. Og organisationens regionale repræsentant i Malawi, Mette Lund Sørensen, kommer i det netop udkomne nummer af bladet “nød” ind på arbejdet i landet.
Hun skriver, at der til næste år i maj holdes både lokalvalg og parlaments- og præsidentvalg og fortsætter: “Med vores støtte oplyser samarbejdspartnere fattige folk i landområderne om Malawis forfatning og politikernes rolle. Partnerne forklarer ved offentlige møder, at poltikerne skal vælges som repræsentanter til at løse vælgernes problemer”.
Mette Lund Sørensen skriver videre i rubrikken “synspunkt” i “nød”: – At politikerne egentlig er “ansat” af vælgerne er en meget ny tankegang for de fleste fatitge i Malawi. Valgoplysningen giver dem en bedre forståelse for det politiske system.. På grund af nedskæringer i den danske bistand når den vigtige valgoplysning nu ud til færre i landdistrikterne.
Hun beklager, at den officielle danske statslige støtte til Malawis demokrati er fjernet – netop som der er ekstra brug for den.
