Søren Espersen: Fjern bistanden helt til Egypten og Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Folkeparti vil endnu engang gennemføre milliardbesparelser på u-landshjælpen og pengene kan bl.a. findes ved at fjerne støtten til Vietnam og Egypten, siger Dansk Folkepartis udviklingsordfører Søren Espersen til Kristeligt Dagblad tirsdag.

Søren Espersen siger, at de 2 lande tordner frem og ikke har brug for u-landsbistand. Desuden har begge lande meget store militærstyrker, hvilket også koster penge. Samtidig bør Danmark koncentrere støtten om færre lande, så den bliver mere målrettet.

Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Udsholt, påpeger, at de øvrige vestlige lande har øget deres u-landsbistand de senere år, så ved at skære ned vil Danmark gå imod den internationale tendens.

Han tror heller ikke på, at Danmark kan motivere andre lande til at give mere ved selv at give mindre. Det bliver tværtimod sværere at fastholde nødvendigheden af en højere u-landsbistand.

På et punkt er Lars Udsholt dog enig i Søren Espersens kritik af bistanden.

Mellemfolkeligt Samvirke har i årevis peget på, at Egypten ikke bør have u-landsbistand. Landet modtager meget store bidrag fra USA, og det ikke er ramt af den samme nød, som vi ser mange andre steder, vurderer Lars Udsholt.

– Men at vi fjerner en krone fra Egypten betyder ikke, at vi dermed bør spare en krone. Vi bør i stedet bruge den, hvor den gør mest gavn, siger Lars Udsholt til Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen hos Kristeligt Dagblad her