Vietnam har lagt forrige århundredes mange krige bag sig og indført demokratiske reformer. Udviklingen af samfundet går den rigtige vej – fremad, ikke mindst takket være Danmarks bistand, som spiller en vigtig rolle i det sydøstasiatiske lands positive udvikling.
Det fremgår af den nye bog, “Vietnam. Fra kommandostyre mod retssamfund”, som advokat Thorkild Høyer har redigeret for Mellemfolkeligt Samvirke i reaktion mod VK-regeringens nedskæringer af u-landsbistanden, skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse torsdag.
Bogen indeholder bidrag fra 14 danskere med tilknytning til landet, bl.a. advokat og p.t. rådgiver i Vietnam, Thorkild Høyer, som også har redigeret bogen.
– Vi har skrevet denne bog som en reaktion på regeringens nedskæringer af u-landsbistanden. Det gik med skræk op for os, at man tydeligvis ikke er klar over, at Danmark spiller den vigtigste rolle af alle donorer i Vietnam, fortæller Thorkild Høyer.
Bogen inviterer læseren til en engageret diskussion: Hvordan laver man reformer, der giver erhvervslivet en tiltrængt markedsøkonomisk saltvandsindsprøjtning, når man samtidig er bange for at give efter for befolkningens frie kræfter i beslutningsprocesserne?
Store samfundsspørgsmål får et menneskeligt ansigt i bogen, som feks.
når storbyens unge drømmer om karriere og kærlighed
når de etniske minoriteters traditioner kommer under pres
når kvinderne gør deres indtog på arbejdsmarkedet og gør landets
idealbillede af de ligestillede køn til skamme
når retssystemet bliver omdirigeret fra krigens kommandoveje til et
samfund med kritisk presse
Bog: “Vietnam. Fra kommandostyre mod retssamfund”
Redigeret af Thorkild Høyer med bidrag af John Carstensen, Jens Peter Tang Dalsgaard, Mette Ide Dalager Davidsen, Søren Davidsen, Niels Fink Ebbesen, Kirsten Ewers, Peter Frederiksen, Tine Gammeltoft, Jørgen K. Hansen, Rolf Hernø, Thorkild Høyer, Fergus Kerrigan, Irene Nørlund og Lisbeth Arne Pedersen.
Mellemfolkeligt Samvirke, 236 sider, illustreret med fotos og tabeller. Kr. 198,00.
Yderligere oplysninger hos Lisa Klöcker, forlagsredaktør, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 08, [email protected] (Også for anmeldereksemplar) og Thorkild Høyer, redaktør, tlf. 00 84 4 934 94 14 ext. 104 (ude i Vietnam)