Mugabe kommer og Brown bliver væk – men Fogh kommer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Robert Mugabe deltager i det første EU-Afrika-topmøde i 7 år, som finder sted 8. og 9. december i Lissabon, og det ventes at give splittelse blandt EU-landene, som anklager Zimbabwes omstridte alderstegne præsident for grove brud på menneskerettighederne, skriver DR online tirsdag.

Hverken den britiske premierminister, Gordon Brown, eller nogen anden højtstående britisk minister vil deltage i topmødet af samme grund. Flere EU-lande, heriblandt Tjekkiet og Slovakiet, overvejer at lade sig repræsentere ved udenrigsministeren i stedet for regeringschefen.

Omvendt vil de 53 afrikanske lande ikke have deltagerlisten dikteret af tidligere kolonimagter i Europa.

Der er ikke holdt et EU-Afrika-topmøde siden det første og hidtil eneste af slagsen i år 2000 i Egypten, netop fordi flere EU-lande har nægtet at invitere Mugabe.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ingen planer om at boykotte EU-Afrika-topmødet, selv om Mugabe har meddelt, at han deltager.

– Jeg forudsætter i så fald, at der bliver tale om en markant dagsorden, hvor vi kan tale menneskerettigheder og god regeringsførelse i Afrika og også Zimbabwe, siger Fogh Rasmussen.