Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) finder, at Østre Landsrets dom i Annemette Hommel-sagen viser, at den militære straffelov må laves om for at sikre, at Danmark kan leve op til Genève-konventionerne.
RCT tager frifindelsen i Østre landsret af de sigtede til efterretning og konstaterer, at retten ikke har fundet, at der er ført tilstrækkelig bevis for anklagerne om ærekrænkende udtryk, stress-fremkaldende stillinger m.v. hedder det i en presseudtalelse fredag.
Mens byretsdommen bidrog til at fastlægge grænsen mellem lovlig og ulovlig anvendelse af magt under afhøringer, fik Landsretten på grund af utilstrækkelig bevisførelse ikke mulighed for at vurdere om de anvendte forhørsteknikker var lovlige i forhold til den militære straffelov.
Hommel blev frifundet. Men det er uvist, om forhørene var lovlige efter international ret.
I domsudskriften hedder det: ”Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte gennem bestemmelserne i IV Geneve-konventions art. 27 og 31.” Og fortsætter:” Landsretten skal imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf,…”
De forhold, som Hommel var anklaget for, er omfattet af 4. Genève-konvention, artikel 27 og 31. Man kunne derfor undre sig over, hvorfor den militære anklagemyndighed ikke rejste tiltale efter den militære straffelovs § 36, som netop vedrører overtræder af bl.a. Genève-konventionerne, anfører RCT.
Det skyldes, at § 36 kun omfatter overtrædelser begået i krig. Selv om Genève-konventionerne forpligter Danmark til også at forbyde og straffe ”grove overtrædelser”, begået i besættelsestid, så har Danmark valgt at indsnævre § 36 til alene at omfatte overtrædelser begået under væbnet konflikt. I Hommel-sagen var der imidlertid ikke tvivl om, at der var tale om forhold under besættelsestid og ikke under væbnet konflikt.
Allerede i foråret 2005 kritiserede RCT forslaget til den ny militære straffelov, dels overfor forsvarsminister Søren Gade og dels i foretræde over for Forsvarsudvalget.
Udover forbuddet mod tortur påpegede RCT, at § 36s snævre anvendelsesområde ville betyde, at visse overtrædelser af Genève-konventionerne ikke ville være strafbare efter § 36. For at sikre overensstemmelse mellem den militære straffelov og Geneve-konventionerne foreslog RCT derfor, at § 36s anvendelsesområde blev udvidet fra ”væbnet konflikt” til ”væbnet konflikt samt hel eller delvis besættelse”.
Forsvarsministeren anførte, at § 27, som omfatter pligtforsømmelser begået i besættelsestid vil kunne opsamle de forhold, som ikke er strafbare efter § 36. Men den ny militær straffelov fra 2006 har medført en væsentlig indsnævring af strafansvaret for militære pligtforsømmelser, så kun grove forsømmelser er strafbare efter § 27.
Landsrettens udtalelse viser, at der er tilfælde, som falder udenfor både § 27 og § 36, og der kan derfor rejses tvivl om, hvorvidt Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter Genève-konventionerne. Rettens udtalelse om dansk straffehjemmels utilstrækkelighed sender et signal om, at den militære straffelov også af den grund bør laves om.
Dommen understreger videre behovet for, at militæret skal lave klare retningslinier for forhør og forhørsmetoder for fremover at undgå, at danske soldater overtræder internationale konventioner.
På baggrund af en mangeårig undervisning af dansk politi har RCT også indledt et samarbejde med forsvarsakademiet om at styrke forsvarets undervisning i forbudet mod tortur for derved at bidrage til overholdelse af de internationale konventioner.
Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen (mobil 22 44 43 95) eller juridisk rådgiver Therese Rytter (mobil 50 98 47 00), RCT telefon 33 76 06 00.
