KOMMENTAR
Der er bestemt ikke noget galt med de anbefalinger, som eksperter fra COWI og Danicom er kommet med i den “evaluering af oplysningsvirksomhed om udviklingslandene finansieret af Udenrigsministeriet”, som Danida sendte ud tidligere i denne måned.
Eksperterne foreslår bl.a., at Danida:
– rækker ud til andre aktører som mediefolk, erhvervsliv, NGOer osv. for at formulere sammenhængende mål og midler for udviklingsinformationen og for at vurdere informationens gennemslagskraft;
– opretter en ny rejsefond for journalister, der skal forvaltes af Dansk Journalistforbund eller en anden institution udenfor Danida, men finansieres af Udenrigsministeriet, og
– at der etableres en sammenhængende portal for al udviklingsinformation i Danmark.
Den 100 sider lange evaluering indeholder i alt 14 gode, konkrete anbefalinger, hvoraf nogle ganske vist kan tolkes i retning af mere ensretning af udviklingsinformationen under Danidas faner.
Men hvis man ikke vælger at læse forslagene med kulsorte briller, så peger de mod bedre udviklingsinformation og –journalistik i Danmark med større gennemslagskraft i forhold til befolkningen.
Danida når måske ikke så langt i praksis med de 14 anbefalinger, for evalueringen pointerer flere steder, at den ikke vil forholde sig til, om staten giver penge nok til udviklingsoplysning, selv om vi får at vide, at vi halter efter Norge og Sverige.
Men anbefalingerne peger i alt fald den rigtige vej. De angiver forbedringer og åbenlyse huller i det nuværende system.
F.eks. manglen på viden om gennemslagskraften – eller impact af de analyserede udviklingsinformationer i medierne og andre steder. Det bør der rettes op på, for uden viden om effekten af den nuværende udviklingsinformation er det svært at skabe en bedre.
Men derfor er der alligevel grund til at kritisere evalueringen. I alt fald på 2 punkter.
Danida har både ifølge den lov, der ligger til grund for dansk udviklingsbistand, og ifølge en EU-beslutning forpligtelser i forhold til den samlede udviklingsoplysning og –journalistik i Danmark, og ikke kun for de informationsprojekter, som staten selv finansierer.
Derfor er det for småt, at en evaluering som denne kun beskriver det, Danida og Udenrigsministeriet sætter i værk.
Der er som nævnt anbefalinger, der rækker ud over analysen, men ikke desto mindre fører begrænsningen bl.a. til en fokusering på at vurdere
udviklingsoplysningen i forhold til Danidas egne politiske mål.
Hvis bevillingerne fører til korrekte og tilstrækkelige informationer om disse forhold, er det godt, hvis ikke, er det skidt.
Men hvad fortæller alle de, der informerer for egen regning og risiko uden at få noget fra Danida? Tegner de et helt skævt billede af udviklingen i Den 3. Verden? Det ved vi reelt ikke ret meget om, og evalueringen er tavs. Vi får ikke brydningerne i det samlede billede, og vi får ikke at vide, hvor meget Danida fylder i billedet.
Det er en mangel. En Danida-betalt evaluering burde forsøge at tegne et helt billede af udviklingsoplysningen i Danmark og ikke kun et selvportræt af Danidas egen.
Der er også grund til at kritisere, at evalueringen beskriver udviklingsinformationen isoleret i et politisk, økonomisk og kulturelt tomrum. Der er overhovedet ingen kontekst!
Ikke et ord om Dansk Folkeparti. Ikke et ord om dansk satsning på global miljøpolitik. Ikke et ord om militante muslimer og terrorismefrygt.
Ikke et ord om, at Danmark siden sidste evaluering i 1998 nu fører krig i nogle af de u-lande, der før kun kendte os som ædle bistandsgivere.
Har disse store forandringer ikke nogen betydning for Danidas udviklingsinformation og dens vilkår? Selvfølgelig har de det!
Burde den ændrede kontekst spille ind i forhold til evalueringens anbefalinger? Naturligvis.
Resultatet er blevet en nyttig men ikke tilstrækkelig evaluering.
Jørgen Harboe har haft u-landsforhold som speciale siden dansk u-landsbistands barndom i 1960erne
Læs også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16949&mode=Nyhed
