Regeringen reagerede ikke på artikler om tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danske avisartikler om afghanske fangemishandlinger blev ikke “genstand for selvstændig administrativ sagsbehandling” i regeringskontorerne, skriver flere nyhedskilder fredag.

Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), udenrigsminister Per Stig Møller (K) eller forsvarsminister Søren Gade (V) har således fundet artiklerne om afghanske fangemishandlinger fra både den danske og udenlandske presse i foråret 2002 i deres ministeriers såkaldte sagsakter.

Således beskrev bl.a. Politiken 24. januar 2002 under overskriften “Kritik af fangelejr i Afghanistan” forholdene i de amerikanske fangelejre, ligesom Berlingske Tidende den 12. februar kunne berette, at “USA beskyldes for vold mod fanger”.

Selv om de 3 ministre oplyser, at de selv og deres embedsmænd er faste avisabonnenter, satte de advarende artikler sig ingen spor i ministerierne. Det på trods af, at danske specialstyrker i Afghanistan i samme periode netop udleverede fanger til amerikanerne.