FNs komité mod tortur indledte onsdag sin behandling af Danmarks 5. periodiske rapport om vor opfyldelse af FNs konvention mod tortur. Det skete på komiteens 38. samling i Genève.
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) har i en skyggerapport sat fokus på en række kritiske forhold. RCTs skyggerapport gav genlyd, da Danmark onsdag blev udspurgt af komiteen, fremgår det af en presseudtalelse fra RCT onsdag.
– Vi er meget glad for, hvad vi foreløbig har hørt om de mange og kritiske spørgsmål, som komiteen har stillet, siger kommunikationskoordinator i RCT, Tue Magnussen, og uddyber:
– Både når det gælder en uafhængig undersøgelse af overleveringen af krigsfanger i Afghanistan til amerikansk varetægt og CIA-flys anvendelse af dansk luftrum samt ønsket om et straffelovsforbud mod tortur er det tydeligt, at komiteen har lyttet til bl.a. vores skyggerappport. Nu venter vi spændt på at høre, hvordan Danmark vil gå ind i den kritiske dialog.
På mødet onsdag stillede komiteen en række kritiske spørgsmål til den officielle danske rapport, som blev forelagt af leder af Danidas Menneskeretsenhed, Kim Vinthen.
Han leder den 8-mand store danske delegation bestående af repræsentanter for justits-, forsvars- og integrationsministeriet samt fra kriminalforsorgen og den danske FN-mission i Geneve. Kim Vinthen understregede i sin forelæggelsestale, at arbejdet mod tortur er meget centralt og vigtigt for Danmark.
Claudio Grossman, medlem af komiteen og komieens rapportør på Danmark, indledte den efterfølgende udspørgning med at understrege, at komiteen fortsat mener, at en særlig paragraf bør forbyde tortur i dansk lov, som i øvrigt generelt bør inkorporere FNs konvention mod tortur.
Først satte komiteens medlemmer fokus på om Danmark i forbindelse med overlevering af fanger under krigen i Afghanistan har levet op til torturkonventionens artikel 3, som forbyder udlevering til en anden stat, hvis der er risiko for tortur.
Bl.a. rejste man spørgsmålet om de 31 eller 34 afghanske fangers videre skæbne efter overleveringen til amerikansk varetægt. Man undrede sig også over, at den danske regering på kun én uge kunne give en redegørelse og det endog uden at have interviewet en eneste af de udleverede.
Desuden efterlyste komiteen svar på om den danske regering ville lave en egentlig uafhængig undersøgelse. Man sigtede dermed på de alvorlige anklager fra dokumentarfilmen “Den hemmelige Krig” om, at den danske regering i flere tilfælde har udleveret afghanske fanger til amerikansk militær.
Udleveringen af de afghanske fanger skete på trods at, at USA havde erklæret, at fangerne hverken ville være beskyttet af FNs konvention mod tortur eller III. eller IV. Genève-konvention om beskyttelse af ofre i væbnede konflikter.
Fangeoverførslerne fandt videre sted umiddelbart efter, at der internationalt var udtrykt kritik af USAs behandling af fanger i Afghanistan.
Andre komitemedlemmer spurgte bl.a. til situationen for de afviste asylansøgere og isolationsfængsling, som komiteen principielt ønsker afskaffet.
På baggrund af den omfattende kritik fra europæisk side af amerikanske CIA-flys overførsel af terrormistænkte via europæisk luftrum til lande, hvor man systematisk bruger tortur under afhøringer, spurgte medlemmer af komiteen om den danske regering seriøst havde forholdt sig til bl.a. EU-parlamentets rapport og opfordringerne til at igangsætte en national undersøgelse om brugen af dansk luftrum.
Den danske delegation skal svare på disse og mange andre kritiske spørgsmål fra komiteen på et møde med komiteen torsdag eftermiddag. 18. maj ventes komiteen at komme med sin kritik og anbefalinger.
RCT mødtes allerede tirsdag aften med FNs komite mod tortur. Juridisk konsulent Therese Rytter, RCT, uddybede RCTs 30-siders lange skyggerapport, som findes på www.rct.dk
Komiteen viste allerede da meget stor interesse og var yderst lydhøre for de mange spørgsmål og kritikpunkter, som RCT i sin skyggerapport har sat fokus på.
FNs komité mod tortur består af 10 internationalt anerkendte uafhængige eksperter, udpeget af de deltagende stater. Komiteen er nedsat for at overvåge de deltagende staters overholdelse af FNs konvention mod tortur.
Det sker bl.a. ved, at de 144 lande, der har ratificeret konventionen, hvert fjerde år skal indsende en rapport til komitéen, hvori man redegør for, hvordan man har levet op til forpligtelserne i konventionen.
FNs komité mod tortur er ikke en domstol. Den har ikke nogen direkte sanktionsmuligheder udover at udtale sin kritik og komme med anbefalinger. Det ventes – som ovenfor nævnt – at ske om et par uger, når komiteen slutter denne session.
Men kritik eller “en løftet pegefinger” fra FNs komité vil uden tvivl blive taget yderst alvorligt fra den danske regerings side. Danmark har som foregangsland i arbejdet mod tortur traditionelt bakket op om komitéens arbejde, hedder det fra RCT.
