Med et nyt undervisningsmateriale vil Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København skabe debat om brug af tortur i kampen mod terror.
Siden terrorangrebet 11. september 2001 og den erklærede krig mod terror blev indledt er brug af tortur igen kommet på dagsordenen. Også holdningen til tortur er skredet markant. En nylig undersøgelse fra BBC viser, at 29 procent af 27.000 adspurgte i 25 lande støtter brug af tortur.
Derfor har RCT produceret et undervisningsmateriale, der oplyser om tortur og dens konsekvenser. Materialet består af et teksthæfte og en DVD med Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm “Tortur – en tikkende bombe”, som sammen med et omfattende tekstmateriale på internettet kan anvendes i undervisning på gymnasier, HF og højskoler om tortur.
– Undervisningsmaterialet skal lægge op til diskussion om brug af tortur og få de unge til at reflektere over den glidebane, der åbnes for retsstaten ved brug af tortur, siger RCTs kommunikations-koordinator Tue Magnussen.
Mens filmen koncentrerer sig specifikt om Israel, tager teksthæftet fat i tortur-debatten med eksempler fra hele verden. Formålet er at få eleverne til at reflektere over de rejste spørgsmål og selv forsøge at finde svarene i tekster, der handler om torturforbuddet og hvad tortur gør ved mennesker.
– I populære TV-serier som 24 timer bruges tortur for at fremtvinge oplysninger under forhør. De voldelige serier kan påvirke de unge til at acceptere tortur. Forbuddet mod tortur sættes derved på en alvorlig prøve, siger gymnasielærer Eigil Møller, der understreger, at det er vigtigt, at man i undervisning sætter fokus på tortur.
Han har sammen med elever på Ørestadens Gymnasium i København brugt materialet i faget samfundsfag.
RCT præsenterer undervisningsmaterialet ved et pressemøde torsdag 9. november, hvor centrale personer giver deres bud på, hvordan Tortur – en tikkende bombe kan skabe debat om dilemmaet mellem terror og tortur (se mere herom i Kalender-rubrikken under dato 09.11.06).
Dokumentarfilmen kan ses på www.tortur.dk – hvor man også kan finde mere materiale.
Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT, tlf.: 33 76 06 00 mobil 22 44 43 95, e mail: [email protected]
U-landsnyt.dk føjer til: Teksthæftet er fremragende, såvel i indhold som opsætning. En stribe centrale temaer slås an og fortælles på en let tilgængelig og fængende måde.
Vi bringer her en casestory fra teksthæftet:
Hommel-sagen: I torturens grå zoner
En kvindelig dansk officer tvang irakiske fanger til at sidde på knæ med ret ryg i flere timer og kaldte dem for “hunde” og “mænd uden pik”. Det blev hun dømt for ved Byretten, men senere frikendt for ved Landsretten.
Annemette Hommel skrev historie under sit ophold i den danske militærlejr Camp Eden i Irak i foråret 2004. Hendes metoder til afhøring af irakere sendte hende og 4 militærpolitifolk på anklagebænken. For første gang i danmarkshistorien blev danske soldater anklaget for at have overtrådt internationale konventioner.
Officeren Annemette Hommel, havde ifølge anklagen kaldt irakiske fanger for “hunde”, “svin”, “røve” og “mænd uden pik”. Hun havde angiveligt også forlangt, at fangerne blev fastholdt i smertefulde stillinger på knæ på gulvet med ret ryg – og de blev rettet op af militærpolitifolkene, hvis de ændrede stilling.
Annemette Hommel og de 4 militærpolitifolk blev kendt skyldige i grov pligtforsømmelse efter den militære straffelov ved Københavns Byret (januar 2006). De havde overtrådt den fjerde Genève-konvention, der fastsætter reglerne for
beskyttelse af civile i krigssituationer.
Dommen fra Byretten bidrog til at fastslå, hvor grænsen mellem inhuman behandling og lovlig magtudøvelse går. Dommerne i byretten fastslog, at det efter dansk retsopfattelse er ulovligt at kalde fanger “hunde”, “svin”, “røve” og “mænd uden pik” og at lade dem sidde i flere timer på knæ på gulvet med ret ryg for at få oplysninger ud af dem.
Annemette Hommel ankede sin dom til Landsretten, som efterfølgende frikendte hende. Dommerne i Landsretten tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de anvendte forhørsteknikker var lovlige, fordi dommerne mente, at der ikke var tilstrækkelig bevis for, at de påståede handlinger havde fundet sted. I domsudskriften fra Landsretten hedder det dog:
”Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte
gennem bestemmelserne i IV Geneve-konventions art. 27 og 31.”
Og fortsætter:” Landsretten skal imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf”.
Den fjerde Genève-konvention går på beskyttelse af civile i krigstid. Civile har blandt andet krav på, at deres person såvel som deres sæder og skikke bliver respekteret. De skal særligt beskyttes mod alle voldshandlinger, trusler om vold
og fornærmelser.
Det var disse grundprincipper, Annemette Hommel ikke overholdt ifølge Byretten.
