RCT afholder international workshop om evaluering af psykosocial rehabilitering af torturofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) afholder 18.-22.september en partnerskabsworkshop om psykosocial intervention i arbejdet med rehabilitering af torturoverlevere. På workshoppen, som finder sted i Sorø, vil 30 professionelle fra 13 lande mødes og diskutere erfaringer med monitorering og evaluering af psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Diskussionen følger op på to tidligere RCT-partnerskabsworkshops, som blev afholdt på Filippinerne i 2004 og i Sydafrika i 2005.

Tortur er en grusom forbrydelse, som trods totalforbud gennem konventioner, desværre er udbredt globalt. Med udgangspunkt i Danmark er rehabiliteringsarbejdet af torturofre derfor også blevet verdensomspændende. Erfaringsmæssigt er rehabiliteringsarbejdet så vanskeligt, at en løbende monitorering og evaluering af behandlingsarbejdet er nødvendigt for til stadighed bedre at kunne lindre torturofrenes lidelser.

Deltagerne i workshoppen kommer fra så forskellige lande som Bangladesh, Gaza, Guatemala, Sydafrika og Danmark og arbejder under meget forskellige forhold. Udveksling af erfaringer og viden om monitorering og evaluering af psykosociale interventioner vil danne grundlag for, at arbejdet kan forbedres i de enkelte organisationer, og for, at der skabes et netværk af professionelle på området.

– Når vi samler RCTs partnere fra hele verden i en uge i Sorø er det for at belyse de mange forskellige arbejdsbetingelser og erfaringer fra rehabilitering af torturofre. Det er svært at måle effekten af psykosocial intervention og der er behov for at drøfte, hvilken indsats, som er bedst egnet under forskellige forhold, siger programkoordinator for international sundhed Ane-Grethe Madsen, RCT, som er en af arrangørerne af workshoppen.

Brugen af ICF som fælles arbejdsredskab er et af hovedemnerne for årets workshop. ICF (WHOs International Classification of Functioning, Disability and Health) er en klassificering, der er udviklet af FNs verdenssundhedsorganisation, og som kan bruges til at bedømme funktionsevne og resultater af psykosocial intervention.

– På workshoppen vil fagfolk udveksle erfaringer om rehabiliteringsarbejdet af torturofre. ICF giver mulighed for gennem et fælles sprog på en systematisk måde at kunne sammenligne data og informationer fra behandlingen af torturofre, siger professor og direktør for RCT, Bengt Sjölund, som på workshoppen vil holde oplæg om erfaringer med brug af ICF.

Yderligere oplysninger: kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT, tlf. 33 76 06 00, mobil 22 44 43 95.