Rehabiliterings- og forskningscentret for Torturofre, RCT, i København har fået ny formand. Ved årsskiftet sagde RCT farvel til overlæge Jørgen Nystrup efter 9 års indsats i RCTs bestyrelse, hvor han har været formand siden 1997.
Advokat Steen Bech, der har repræsenteret Advokatrådet i RCTs bestyrelse siden 1999, afløser Jørgen Nystrup på formandsposten.
Nystrup har sideløbende med sit virke siden 1987 som overlæge i psykiatri ved Roskilde Amtssygehus Fjorden bedrevet omfattende undervisningsaktivitet i ind- og udland og udvist stort engagement i videreudvikling af lægeuddannelsen.
Han har tillige i årene 1998-2003 været RCTs repræsentant i og næstformand for IRCTs bestyrelse. IRCT er Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, der også har domicil i København
RCT siger tak for Jøren Nystrups indsats ved en reception for venner og samarbejdspartnere onsdag 7. januar 2004 fra kl. 16 hos RCT, Borgergade 13, København.
Yderligere oplysninger: Tue Magnussen, RCT tlf. 33 76 06 00 evt. mobil 22 44 43 95