Små danske NGOers samarbejdsorgan: Mindre u-landsoplysning og flere indsamlinger – en farlig cocktail

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Projektrådgivningen i Århus, der er paraplyorganisation for en stribe mindre danske u-lands- og solidaritets NGOer, er stærkt utilfreds med VK-regeringens sparekniv over statstilskuddet til u-landsoplysning herhjemme. Samtidig frygter man en oversvømmelse af det danske indsamlingsmarked efter de nye krav til store NGOer om større egenfinansieirng af deres projekter.

I en udtalelse fra Projektrådgivningens Styregruppe hedder det:

Styregruppen konstaterer, at der er skåret 12 mio. kr. i midlerne til NGOernes u-landsoplysning. Vi er glade for, at oplysningsmidlerne ikke er fjernet fuldstændigt fra finansloven, som det først var regeringens hensigt, men vi mener stadig, at en omprioritering af 12 mio. kr. til skade for oplysningsarbejdet er svagt argumenteret i lyset af de øvrige milliardnedskæringer på u-landsområdet.

Finanslovens krav om delvis egenfinansiering af de store NGOers u-landsarbejde rammer ikke Projektrådgivningens medlemmer direkte. Men vi er foruroligede både over de politiske signaler, der udsendes med dette krav, og over de konsekvenser, som det får for de danske organisationers u-landsarbejde.

Hvis man gerne vil engagere flere danskere i u-landsarbejdet, er det et dårligt signal, at det eneste folkelige engagement, som anerkendes, er pengegaver. Dermed underkendes de mange forskellige former, hvorunder danskerne bidrager til NGOernes arbejde i kraft af medlemskab og frivillige indsatser.

I Projektrådgivningen er vi meget optagede af at sikre og udvikle det folkelige engagement i den danske udviklingsbistand, og vi er derfor indgået i et positivt samarbejde med regeringen om dokumentation og fremme af NGOernes folkelige forankring, deres medlemstal og det frivillige arbejde.

Men samtidig har regeringen med hver af de seneste finanslove strammet kvælertaget om NGOerne med nye krav som indføres uden forudgående dialog endsige orientering af u-landsorganisationerne.

Mange af Projektrådgivningens medlemsorganisationer finansierer selv store dele af deres indsatser i u-landene ved private indsamlinger og fundraising. Men kravet om egenfinansiering af de store NGOers arbejde truer den hidtidige gode arbejds-
fordeling mellem de danske NGO’er.

Nu må vi forudse en oversvømmelse af indsamlingsmarkedet i Danmark. Vi frygter at det kan føre til u-landslede hos den danske befolkning, hvis den kun kommer til at høre om u-landene, når nogen vil have penge af den.

Og således bliver mindre u-landsoplysning og flere indsamlinger til en farlig cocktail, der hverken er til gavn for verdens fattigste eller udviklingssamarbejdet

Den langsigtede danske udviklingsindsats bygger på et ligeværdigt partnerskab, på lokale ressourcer og støtte til folk i u-landene, som arbejder for en bedre fremtid.

Vi frygter at øget vægt på indsamlingsprojekter kommer til at forstærke billedet af de fattige som hjælpeløse ofre, der er afhængige af de storsindede givere i de rige lande i nord.

Fattigdomsbekæmpelse bør ikke og kan ikke bygge på velgørenhed. Som fastslået i Projektrådgivningens værdigrundlag må udviklingssamarbejdet bygge på en idé om retfærdighed – også på globalt plan, hedder det slutteligt.

Yderligere oplysninger hos Gundhild Skovmand, 86 68 29 26 (formand i Projektrådgivningen) og Annelie Abildgaard, 27 20 40 15 (næstformand i Projektrådgivningen)

Læs også telegrammet “OPDATERET VERSION: Sparehug over u-landsoplysningen mindskes mod krav om større egenfinansiering af projekterne”, dato 08.11.05, i rubrikken Dansk bistand ude til venstre.