Kaffe fra vulkaner – bæredygtig kaffe gennem Nepenthes

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Miljøorganisationen Nepenthes lancerer en ny “bæredygtig kvalitetskaffe” herhjemme og skriver i den anledning i en pressemeddelelse:

Kaffen ”San Christobal” fra Nicaragua er kvalitetskaffe og dyrket efter bæredygtig principper på Sct. Christoffer vulkanens skovklædte skråninger. Salget medvirker til at bevare naturen i lokalområdet, og mere end halvdelen af prisen går direkte til naturbevarende arbejde.

Normalt siger man, at en god kaffe kan genkendes på, at bønnerne er store og regelmæssige. Det er fordi, at de store regelmæssige bønner i reglen er de mest modne, og dermed dem der giver den bedste smag.

Denne regel er sat ud af spil i kaffen fra Sct. Christoffer. Den er nemlig helt anderledes. Bønnerne er små og uregelmæssige, fordi vulkanen sidste år sendte skyer af svovlholdige dampe ned over skoven.

Svovldampene blev opløst af fugten i luften og regnen. Dampene blev til svovlsyre, hvilket er giftig for planter. Derfor mistede kaffeplanterne i 2004 deres blade flere gange. Det betød, at væksten blev langsommere end normalt og mere uregelmæssig. Men det er ikke gået ud over kaffens kvalitet. Snarere tværtimod.

Kaffen er højlands skyggekaffe. Det indebærer at kaffen gror i skyggen af de store regnskovstræer i minimum 700 meters højde. Derudover gror kaffen i en meget speciel jordbund af vulkansk oprindelse med et meget højt indhold af næringsstoffer og mineraler.

Disse vækstbetingelser giver kaffen en ualmindelig høj kvalitet. Kaffen er håndplukket i flere omgange for at maksimere kvaliteten. Derefter er frugtkødet fjernet ved håndkraft og bønnerne til sidst tørret oppe i skoven under skovejer Don Marianos kyndige opsyn.

Kaffen sælges af Nepenthes som hele bønner i pakker på mindst 454 g (håndpakket). Den er mellemristet, men ristningsgraden svinger, da bønnerne er håndristede.

En pakke kaffe koster 30 kr. (ekskl. forsendelse.) Da der er tale om et prøvesalg, har vi kun et begrænset lager (35 pakker). Vi sælger derfor maks. 2 pakker pr. kunde.

Læs mere på www.nepenthes.dk

Kaffen er også speciel, fordi den udover at være dyrket under ekstreme forhold er med til at bevare de værdifulde omgivelser, den er dyrket i. Kaffen er dyrket af Nepenthes samarbejdspartner Fuente Verde (den grønne kilde) i deres skov på de skråningerne af Sct. Christoffer-vulkanen, der er Nicaraguas højeste og en af de mest aktive vulkaner i Mellemamerika.

Skoven ligger i et reservat, der udgør Mellemamerikas største tilbageværende tropiske tørskov langs stillehavskysten. Den giver ly til en lang række truede dyre- og fuglearter, hvoraf den gulnakkede amazonpapegøje er den centrale. Derfor har Fuente Verde et særligt ansvar for at forvalte skoven med henblik på at sikre de sjældne dyr levesteder og fødekilder i skoven.

Fuente Verde er ved at stable et genudsætningscenter for truede dyr på benene i deres skov med hjælp fra Nepenthes og Nykøbing Falster Zoo, og halvdelen af overskuddet (ca. 8 kr.) fra salget af kaffen går ubeskåret til dette arbejde. Den øvrige del af overskuddet (ca. 8 kr.) går til Nepenthes arbejde for at beskytte verdens skove.

Siden Fuente Verde overtog skoven og dermed området, kaffen dyrkes i, har de ikke brugt hverken pesticider eller kunstgødning, men de har endnu ikke fået certificeret deres økologiske kaffe. Vi vil derfor gerne understrege, at kaffen IKKE er statskontrolleret økologisk, hedder det.

Fuente Verde har med hjælp fra Nepenthes og projektrådgivningen (Danida) sat en proces i gang med henblik på at FSC-mærke skoven og dermed kaffen. Skoven forventes at blive certificeret i febuar 2006.

Fuente Verde har besluttet, at de ikke vil fælde træer i skoven, indtil deres skovforvaltningsmetoder er certificeret efter FSCs retningslinjer. Denne beslutning har de taget for at sikre, at de ikke overudnytter skoven, anføres det slutteligt i pressemeldingen fra Nepenthes.