Fra 1. januar er det muligt at få støtte til et mini-netværk, skriver Projektrådgivningen i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.
Mini-netværkspuljen er en særlig pulje under Mini-puljen, som giver støtte til netværksaktiviteter, der er relevante i forhold til danske foreningers samarbejde med lokale partnere i u-landene. Støtten gives til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem danske foreninger.
Mini-netværkspuljen er støtte til netværk og netværksaktiviteter. Puljen er særligt rettet mod mindre omfattende faglige netværk. Man kan højst få op til 500.000 kr. i støtte. Større netværk skal søges direkte under Danida, der også har fået nye retningslinjer.
Man kan finde ansøgningsskema og retningslinjer til den nye Mini-netværkspulje på www.prngo.dk og læse mere om de nye retningslinjer til de større faglige netværk på www.um.dk.