Ulla Tørnæs videresender “I Do Stafetten”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I Do Stafetten, som blev lanceret først i marts er allerede nået vidt omkring. Tirsdag sendte Udviklingsminister Ulla Tørnæs sin videre til Soroptimistklubben Freja i Esbjerg.

I den anledning udtalte hun bl.a.:

Helt konkret vil jeg benytte tildelingen af stafetten til at styrke signalet om, at vi alle i det små kan gøre noget for andre via vores dagligdags gøremål og indkøb – f.eks. gennem køb af fair-trade produkter.

Jeg kan være med at styrke budskabet ved f.eks. at se på muligheden for fremover at byde mine gæster på ministerkontoret på fair-trade chokolade og andre fair-trade produkter frem for traditionelle produkter uden den bæredygtige dimension.

Ikke fordi det kan rykke så meget økonomisk, da det er relativt små mængder, der er tale om – men signalet er vigtigt!

På det mere generelle plan er det min ambition at fortsætte arbejdet med at sætte kvinder på dagsordenen i forbindelse med dansk bistand og ikke mindst internationalt udviklingssamarbejde.

Udviklingspotentialet i de fattige lande kan styrkes væsentligt, hvis verdens millioner af retsløse kvinder får lov at virke, arbejde og indgå i samfundslivet på lige vilkår med mænd.

STAFET NÅR VIDT OMKRING

I Do Stafetten er et initiativ fra Projektrådgivningen. Hensigten er at gøre opmærksom på, at alle kan være med til at gøre en forskel for verdens fattigste. Og at ansvaret for at skabe en mere retfærdig verden påhviler alle.

Stafetten er 30 små statuetter af billedhuggeren Jens Galschiøt, som i marts, april og maj måned 2008 vil gå fra hånd til hånd blandt danskerne.

I første omgang blev de 30 statuetter uddelt til udvalgte personer – fra politikere, organisations- og erhvervsfolk til enkeltpersoner. De skal så sende den videre efter eget valg.

Modtagerne bedes om at fortælle hvad de selv gør for en bedre verden og hvorfor de vælger at sende den videre til den, de gør.

Læs mere og følg stafetten: www.derskalfolktil.dk