På Projektrådgivningens årsmøde i 2004 blev det besluttet, at projektrådgivningen gerne ville samle op på og undersøge, hvilke erfaringer medlemsorganisationerne har med samarbejde med private virksomheder.
Som et første initiativ inviterede Projektrådgivningen interesserede medlemsorganisationer til fyraftensmøde, hvor man udfra Caritas og Krobodans erfaringer så på konkrete samarbejder mellem NGOer og private virksomheder, skriver Projektrådgivningen i sit seneste nyhedsbrev.
Her et referat af mødet:
Samarbejde mellem private virksomheder og NGOer
– hvad er erfaringerne fra Minipulje og Enkeltprojekter?
Fyraftensmøde Projektrådgivningen
25. april 2006, Vesterbro Kulturhus, København
Opsamling ved Nicolai Houe
På Projektrådgivningens årsmøde i 2004, blev det besluttet at projektrådgivningen gerne ville samle op på og undersøge hvilke erfaringer medlemsorganisationerne har med samarbejde med private virksomheder. Som et første initiativ indenfor dette, havde projektrådgivningen inviteret interesserede medlemsorganisationer til et fyraftensmøde hvor vi udfra to eksempler fra medlemsorganisationer skulle kigge på hvilke erfaringer der er med samarbejde mellem NGOer og private virksomheder.
Aftenen startede med at Johannes Nordentoft bød velkommen og introducerede aftenens tema og talere, Rolf Belling fra Caritas og Morten Ledskov fra Krobodan. Herefter var der en kort præsentationsrunde blandt de mange fremmødte.
Caritas – samarbejde mellem bønder i Bolivia og det økologiske bageri Aurion i Hjørring omkring kornsorten Quinua
Motivation
Caritas motivation for at samarbejde med en privat virksomhed, er et ønske om at følge op på det arbejde de i mange år har lavet med bønder i Bolivia. Siden 1995 har Caritas arbejdet med langbrugssektoren med det formål at styrke civilsamfundet og det lille landbrug. Samarbejdet omkring afsætning og eksport er del af en langsigtet strategi og skal gøre arbejdet bæredygtigt igennem øgede indtægter til bønderne.
Baggrund
Projektet startede da Aurion ønskede at inddrage Quinua som en ny kornsort i deres produktion. Aurion besøgte bønderne i Bolivia som Caritas længe havde samarbejdet med. Den Quinua som bønderne producerer, har Caritas længe arbejdet på at kvalitetssikre og Aurion var derfor garanteret en god kvalitet.
Caritas rolle
Caritas rolle i samarbejdet har været at skabe adgang til markedet for bønderne. Derudover har de repræsenteret bønderne ved forhandlinger i Danmark. Caritas har skabt troværdighed og kontakt imellem producenterne og virksomheden i Danmark. Caritas har både sagt god for bønderne overfor virksomheden, og god for virksomheden overfor bønderne.
Aurions rolle
Virksomhedens force i samarbejdet er at de har viden om markedet, og kan tjene penge. De prioriterer afsætning, og har et kundenetværk som de kan distribuere deres varer igennem. De har også erfaring med at promovere et produkt. Quinua indgår naturligt i det varesortiment som bageriet i forvejen har.
Caritas erfaringer
– Kvalitetssikringen i Syd er vigtig. Den havde Caritas arbejdet med at opbygge, og bønderne havde i forvejen erfaring med afsætning på det lokale og nationale marked.
– Caritas lægger stor vægt på at de har tillid til virksomheden de samarbejder med. Tilliden mellem alle tre parter er i det hele taget vigtig.
– Man skal passe på med ikke at skabe for store forventninger hos partnerne – specielt hos bønderne. Langt nede i kooperativet skal der også være en forståelse for at det kan tage lang tid at få samarbejdet til at fungere.
– Selve underskrivelsen af kontrakt skal vi overlade til producent og virksomhed. Vi kan være med som rådgivere op til, men underskrivelsen af kontrakten er op til dem.
– Samarbejdet og faciliteringen af kontakten er ressourcekrævende og i princippet open-ended. Som NGO skal vi have en klar definition af hvor langt vi vil gå. Det er blandt andet vigtigt at så meget kommunikation som muligt går igennem producent og virksomhed. Caritas finansierer selv deres arbejde hvilket har kostet omkring 100.000 kroner.
– Caritas erfaring er, at det er sjældent at programmerne er overskudsgivende for små og mellemstore danske virksomheder, da der er meget administration og papirarbejde involveret i processen.
– Kooperativer bliver ikke anerkendt som virksomheder i Privatsektor Programmet eller Business to Business programmet. Det er et problem da det har været nødvendigt at lave samarbejdet igennem en eksportvirksomhed der efter Caritas mening får for meget i forhold til bønderne. Kontraktligt har Aurion og eksportøren indgået et intentionspapir. Formelt er der en kontrakt imellem producenter og eksportør.
Krobodan – Samarbejde mellem enlige kvinder i Ghana og designer og smykkeproducent Pernille Bülow om smykker af glasperler
Motivation
Motivationen for at indgå et samarbejde med Pernille Bülow var at styrke indtægten for enlige kvinder i Ghana som arbejder med glasperler. Igennem et samarbejde med virksomheden håber Krobodan at kunne skabe en permanent indtægt for kvinderne som ligger omkring fire gange over deres normale indtjeningsniveau. Samarbejdet er en del af en bæredygtighedsstrategi. Virksomheden i Danmark har erfaringen med design, farver og modeller som Krobodan ikke har. Den ekspertise er nødvendig for at kunne afsætte varerne på det danske marked. Derudover har virksomheden et netværk og erfaring med afsætning og promovering af smykker. Virksomheden bidrager med sin professionalisme.
Baggrund
Baggrunden for Krobodans samarbejde med den danske virksomhed er et minipuljeprojekt som arbejder med mikrokreditter til de enlige kvinder. Der var i forvejen identificeret to ting som kreditterne retter sig imod, perler og oliepalmeprodukter. En markedsundersøgelse havde fastlagt at det ikke kan betale sig at producere perler til det lokale marked. Derfor var der fra start et ønske om at opbygge et samarbejde med en dansk virksomhed der kan komme med input til designs og produktion samt aftage og afsætte produkterne.
Krobodans rolle
Krobodans rolle i projektet har været at skabe kontakten til virksomheden i Danmark og få Pernille Bülow interesseret i at arbejde med kvinderne i Ghana. Derudover har Krobodan stået som bindeled imellem parterne. Samtidigt har Krobodan i forbindelse med deres projektaktiviteter i Ghana kunnet bidrage til kvalitetssikring og implementering af designs igennem afholdte workshops som der har været budgetteret med i minipuljeprojektet.
Pernille Bülows rolle
I starten af projektet var Pernille Bülow med i Ghana for at komme med input til produktudviklingen hos de Ghanesiske kvinder. Fra dette besøg medtog Pernille Bülow en masse glasperler til Danmark hvor hun udviklede designs og modeller. Disse designs og modeller blev så introducerede til kvinderne i Ghana på en workshop. Dette input var vigtigt da afsætningen i Danmark er totalt afhængig af modeller, farver og kvalitet. Uden afsætning forsvinder incitamentet selvsagt for den danske virksomhed. Pernille Bülows rolle har primært været professionel assistance i forhold til smykkeudvikling, afsætning og promovering.
Krobodans erfaringer
– Projektet har indtil videre været en succes. Afsætningen i Danmark går strålende. Kvinderne tjener ca. 4 gange så meget på deres arbejde nu som tidligere, hvilket betyder at de har penge til at sende deres børn i skole og få et ordentligt måltid mad om dagen.
– Der er kulturelt en forskel på kvalitetsopfattelse. Derfor er det nødvendigt at have en lokal controller der tør sige nej til producenterne hvis det de leverer, ikke er af en tilfredsstillende kvalitet.
– I Danmark er det vigtigt at finde en virksomhed og personer der brænder for sagen, men samtidigt er involveret i samarbejdet for at tjene penge.
– Hvis Krobodan ikke havde været en del af samarbejdet tror Morten at Pernille Bülow for længst havde forladt samarbejdet. Det er utroligt svært at få gang i denne slags aktiviteter uden input fra en NGO, og altid en masse små problemer som det kræver forståelse af den lokale kontekst og kultur at løse. Samarbejdet nyder godt af at Krobodan i forbindelse med projektet har lokale ansatte, som kan hjælpe hvis der er problemer. Derudover træder Krobodan i Danmark til hvis virksomheden beder om assistance. Fx betaler Pernille Bülow nu en billet til Krobodan så de kan følge op på mangelfulde finansrapporter.
– Morten mener stadigt ikke at projektet er bæredygtigt nok til at kunne undvære assistancen fra den danske NGO.
– Det story-telling potentiale der er i forbindelse med produktet er enormt vigtigt for den danske virksomhed.
– Det er svært at arbejde med mode da alting forandres hurtigt og de bestillinger vi sender til den lokale partner selvfølgeligt har en vis produktionstid. Derfor er det vigtigt at virksomheden er forudseende.
– I forhold til arbejdsmiljø har det være diskuteret med kvinderne, men de er ikke villige til at lave om på deres produktionsmetode. Der eksisterer børnearbejde men det er af den ”sunde” slags ifølge FN. Krobodan er meget opmærksomme på at komme med forslag til hvordan man kan ændre på arbejdsmiljøet. Det er muligt at den styrkelse af Krobodan Ghana som projektet sigter på kan hjælpe organisationen med at være i stand til at diskutere og implementere bedre arbejdsmiljø for kvinderne.
Diskussion og spørgsmål
Efter hvert af de to oplæg var der diskussion og spørgsmål fra salen, hvor vi blandt andet kom ind på:
NGOernes force i forhold til Business to Business programmet
NGOernes force i samarbejdet ligger i at vi kender producenterne og den lokale kontekst i producentlandet. Vi har ressourcerne til at bistå vores producenter i at forbedre deres produktionsproces og har erfaring med effektivitet i produktionen. Vi kan bistå med up-to-date sourcing, hvilket betyder at vi kan være med til at sige hvad producenterne efterspørger. Vi har også ressourcer til at lave story-telling omkring produktet, og den historie vi har sammen med producenterne er vigtig for virksomhederne.
Det er en skam at NGOerne bliver ikke inddraget i partnerskaberne i den grad det er muligt. Der er et stort tab af viden i forhold til netværk og producenter med kapacitet og mulighed for at eksportere. Vi skal koordinere indsatsen med virksomhederne og skabe grundlaget for en eksport der kommer producenterne til gode. NGOernes viden og kunnen på området skal anerkendes og vi skal have og tage initiativretten i forhold til programmerne, men det vil kræve en ændring i det netop vedtagne Business to Business program som bliver svær at få gennemført på kort sigt.
Faren for udnyttelse af partneren på bekostning af den danske virksomhed
Udgangspunktet for samarbejdet bør være at der skal gå så meget til partneren som muligt. På den anden side er det også nødvendigt at virksomheden får noget ud af det. Det er en give and take situation. Alternativet er at producenterne slet ingenting får ud af det. På længere sigt vil der også komme til at være en gensidig afhængighed og producenterne kan forhandle sig til en endnu højere betaling.
Vi er nød til at nærme os hinanden igennem arbejdet med praktiske problemer og de udfordringer der er. I og med at vi hjælper hinanden skabes en gensidig tillid og derigennem nærmer vi os hinanden.
Virksomheder og NGOer taler forskellige sprog. Hvis vi er bange for virksomhederne er det umuligt at indgå denne form for partnerskaber. Det er en fordom at alle virksomheder udelukkende tænker på profit.
Tilgængelighed i Privatsektor og Business to Business programmet
Det vil være godt med en smidigere behandling af potentielt samarbejde, lettere administration og mindre papirarbejde. Fra salen bemærkes det at det der skal udarbejdes i forbindelse med programmet minder om en traditionel businessplan. Derefter er der tale om en traditionel monitorering. Virksomheder monitorerer ikke ligesom NGOer og det ville være bedre med mere fleksibilitet i stedet for mere monitorering, som det bliver tilfældet når Business to Business programmet træder i kraft.
Afrunding
Efter et spændende møde er der en række punkter vi er blevet klogere på. Det er vigtigt at overveje kvalitetssikringen i Syd, input til produktionen fra Danmark, tillidsforholdet imellem partnerne, forventningsniveauet hos producenter og dansk virksomhed, kommunikationen mellem parterne og endeligt bæredygtigheden i samarbejdet.
Projektrådgivningen vil i løbet af efteråret invitere nogle af de organisationer der har erfaringer med et virksomheds-producent-NGO samarbejde til et opfølgende møde.
Læs eventuelt mere om Income Generating Activities (IGA) i ”Håndbog vedrørende indkomstskabende aktiviteter” som kan købes ved henvendelse på Projektrådgivningen eller downloades på http://prngo.dk/ – Rådgivning – PR’s udgivelser.
