Røde Kors-hjælp til 600.000 nødstedte i Pakistan

Redaktionen

Flere end 90.000 familier i Pakistans uvejsomme bjerge havde ved udgangen af februar fået hjælp gennem Røde Kors. Det betyder, at over 600.000 ofre for jordskælvet den 8. oktober er blevet forsynet med bl.a. telte, ovne, tæpper og presenninger for at holde den bidende kulde fra livet, skriver organisationens danske afdeling i en pressemeddelelse fredag.

– Vi havde sat os et mål på 80.000 familier. Vi er derfor meget tilfredse med at have hjulpet endnu flere på trods af, at de mange demonstrationer i perioder har forsinket vores arbejde i mindre grad, siger Steen Frederiksen.

Han er en af i alt 10 danske Røde Kors medarbejdere, der spiller en central rolle i Internationalt Røde Korses store operation i Pakistan.

Ingen af de danske Røde Kors folk har på noget tidspunkt siden offentliggørelsen af Muhammed-regningerne følt sig truet .

– Hverken jeg eller mine kolleger har oplevet ubehagelige ting. Men naturligvis tager vi som alle andre internationale organisationer særlige sikkerhedshensyn – bl.a. når der er planlagte demonstrationer. Det gælder også demonstrationer rettet mod for eksempel regeringen eller den amerikanske præsident George Bush besøg, siger Steen Frederiksen fra Islamabad.

Den næste store fase i Røde Kors hjælpearbejde i Pakistan bliver at hjælpe befolkningen til at genopbygge deres huse, vandforsyning og sundhedsklinikker, når kulden og sneen slipper sit greb.

Yderligere oplysninger hos pressemedarbejder Hans Beck Gregersen, Dansk Røde Kors på 2082 8415