Ny antologi fra CKU analyserer kunst og kultur i Mellemøsten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Art and Society” hedder en antologi fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København, der netop er udkommet.

Her analyserer kunstnere, der deltog i Images of the Middle East Festivalen i 2006, både kunsten og kulturens rolle i en region i forandring, skriver CKU i en pressemeddelelse onsdag.

Undertitlen på den seneste Images festival var Identitet under forandring. Det er også temaet i rækken af essays, som projektleder på Images of the Middle East, Michael Irving Jensen, har samlet i den billedrige antologi ART AND SOCIETY.

Bogen præsenterer et omfattende udsnit af festivalens visuelle kunstværker, bl.a. de 2 iranske kunstnere Shirin Aliabadi og Farhad Moshiris fotoserie, der tager udgangspunkt i censur i en iransk sammenhæng og Larissa Sansours megaprints, som prægede bybilledet og beklædte husgavle og facader over hele Danmark.

Antologien skildrer ikke blot den progressive kunstproduktion, men perspektiverer også kunsten og kunstnernes vilkår. Der panoreres henover de mange genrer og kulturer, som var præsenteret under festivalen og veksles mellem akademiske og personlige bidrag.

Antologien leverer smagsprøver på den fransk-libanesiske Clotaire Ks hip hop lyrik, der spillede for et proppet Stengade 30 og en shortstory af den irakiske forfatter Duna Ghalis roman “The lady and the narghile”.

Den indgik i en forstærket satsning, da Images for alvor prioriterede litteraturen med ambitionen om at udbygge kendskabet til forfattere, der har meget begrænset udbredelse i den vestlige verden.

Bogen koster 198 d.kr og bestilles hos Center for Kultur og Udvikling, e-mail: [email protected], web: www.cku.dk

Yderligere oplysninger hos Annette Max Hansen, e-mail: [email protected]/22449086 eller Michael Irving Jensen, e-mail: [email protected]