Af journalist Karen Brygmann
Ægir
Når de sidste skrivemaskiner, der virker i forvaltningen, giver endeligt op. Eller når lokalsamfundet enes om, at en skole uden bøger, stole, borde og toiletter ikke er et værdigt tilbud til børnene og deres op mod 100 klassekammerater.
Så er det ikke alene et økonomisk problem at skabe en løsning på Filippinerne. Ofte vil det lige så vel være bureaukrati, der står i vejen for en løsning. For hvem har egentlig ansvar og kompetence til at handle i et land, der i mange år har været stærkt centralt styret?
– Hele udviklingen af uddannelses-, sundheds- og den administrative sektor er en kolossalt vigtig, men vanskelig opgave for os. Det er et af de områder, hvor vi virkelig har brug for hjælp ude fra, fordi vi stadig er præget af mange år med militærstyre, siger Annie Enriquez-Geron, der er formand for Filippinernes største hovedorganisation af offentlige ansatte, PSLINK.
Ønsket om for alvor at styrke det spinkle demokrati i landet fik for 8 år siden PSLINK til at indlede samarbejde med LO og FTFs bistandsorgan, U-landssekretariatet. Siden er organisationens medlemstal tidoblet til i dag 80.000, som nu forsøger at sætte fart i en nødvendig udvikling af hele den offentlige sektor.
Børn skal have en ordentlig skolegang. Deres forældre skal kunne koncentrere sig om deres egentlige job som lærer eller sygeplejerske eksempelvis og ikke være tvunget til desuden at drive gadehandel for at overleve. Og sundhedsvæsenet skal forbedres væsentligt.
– Tuberkulose og kolera er almindelige sygdomme på Filippinerne. Hospitalerne har ikke det mest nødvendige udstyr og forsøger at erstatte sonder med det plastik, man nu har. Samtidig rejser 7.000 læger og sygeplejersker hver måned til udlandet i håb om at få et arbejde, de kan leve af, siger Annie Enriquez-Geron og lægger til:
– Over 40 procent af befolkningen lever i dag langt under FNs fattigdomsgrænse; der er meget, meget lang vej igen før den filippinske befolkning har anstændige levevilkår. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får sat gang i udviklingen, så vi bl.a. kan fastholde den uddannede arbejdskraft.
Annie Enriquez-Geron er rejst til Danmark, fordi hun i sidste uge blev underrettet om, at samarbejdet med U-landssekretariatet er i fare for at måtte høre op.
Det kan blive konsekvensen, hvis regeringen fastholder sin plan om at spare 44 mio. kr. på U-landssekretariatet som led i finanslovsforliget. PSLINK-projektet modtager støtte for 2,5 mio. kr. årligt gennem Ulandssekretariatet.
– Jeg tror simpelt hen ikke, at de danske politikere er klar over, hvilke resultater U-landssekretariatet skaber bl.a. i Asien, og hvor store konsekvenser besparelserne vil have for hele den filippinske befolkning. De vil bremse de ting, vi har fået sat i gang. Udviklingen vil gå meget langsommere. Derfor håber jeg at komme i dialog med den danske regering under mit besøg i Danmark, siger Annie Enriquez-Geron.
Samarbejdet med U-landssekretariatet har betydet, at PSLINK i dag er en meget væsentlig organisation på det filippinske arbejdsmarked og en forhandlingspartner, der tages alvorligt og har indflydelse.
– Vi kan ikke alene forhandle overenskomster og eksempelvis skaffe lærere ret til 7 sygedage om året, det er et stort fremskridt, når de slet ingen havde i forvejen. Men vi kan med vores 80.000 betalende medlemmer også præge debatten om udvikling og forbedring af den offentlige administration, uddannelsessystemet og hospitalerne, anfører Annie Enriquez-Geron og spørger:
– Hvordan kan vi effektivisere arbejdet på hospitalerne, så vi kan få råd til det mest nødvendige udstyr og teknologi og afholde medarbejderne fra at emigrere? Hvordan sikrer vi kvalitet? Og hvordan kan vi komme bureaukratiet til livs og sikre befolkningen en effektiv betjening i den lokale administration, så vi undgår umenneskelig ventetid og korruption? Den diskussion har vi kunnet starte med støtte og rådgivning fra U-landssekretariatet, siger hun.
Annie Geron glæder sig over, at PSLINK i dag finansierer omkring halvdelen af sine aktiviteter selv.
– Trods fattigdommen på Filippinerne er det lykkedes at skabe en stærk opbakning. Vores medlemmer ved, at udvikling koster noget, og at de selv må investere i deres fremtid.
– Men fjerner Danmark nu sin støtte på én gang, bliver det et stort tilbageslag for os. Vi vil mangle midlerne til at iværksætte den regionale udvikling af PSLINK, som er afgørende for, at vi for alvor kan komme ud til vores medlemmer, yde dem service og præge udviklingen regionalt. Derfor må den danske støtte hellere skæres gradvist ned over en årrække, siger Annie Enriquez-Geron.
Gengivet med tilladelse fra U-landssekretariatet fra hjemmesiden www.ulandssekretariatet.dk
