Danske firmaer bør tænke på vandet, når de investerer i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Når danske virksomheder investerer i u-lande rundt om i verden, glemmer de ofte, at deres aktiviteter kan have alvorlige konsekvenser for lokal befolkningens adgang til vand, hedder det i en artikel mandag på Folkekirkens Nødhjælps website.

Af Mattias Söderberg
medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

FNs Udviklingsprogram (UNDP) lancerede forleden “Human Development Report 2006”, som peger på, at der er nok ferskvand i verden, men at adgangen hertil begrænses for fattige mennesker på grund af ulige magtforhold og økonomiske og sociale faktorer.

Her kan danske virksomheder gøre en forskel.

Et studie om danske investeringer i Indien viste, at der kun var et fåtal virksomheder, som havde overvejet effekten af deres investeringer på den lokale adgang til vand.

Selv om der er stor forskel på vandforbruget ved investeringer i f.eks. softwareproduktion og landbrug, er det vigtigt, at virksomhederne overvejer de totale effekter af deres investeringer, således at de kan være med til at støtte en positiv udvikling for lokalsamfundet.

Både mængden af vand som bliver brugt og kvaliteten af eventuelt spildudslip, er her afgørende.

UNDPs rapport konkluderer, at 1,1 milliarder mennesker lever uden adgang til rent vand.

Manglen på rent vand fører til sygdomme, mangel på mad og i sidste ende øget fattigdom.

Mål nr. 7 i 2015 målene handler om at halvere antallet af mennesker, som lever uden rent drikkevand. Hvis det skal være realistisk, er internationale partnerskaber nødvendige, og i disse partnerskaber har erhvervslivet og industrierne en nødvendig rolle og en del af ansvaret.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk