Det nye Udvikling er på gaden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det første nummer af Danidas nye månedsavis Udvikling – som er en sammenlægning af Danidaavisen og bladet Udvikling – er på gaden med nyheder og debat om dansk udviklingsbistand, hedder det i en rundsendt omtale torsdag.

Udvikling sætter fokus på Det Arabiske Initiativ, der blev lanceret af regeringen sidste sommer som et nyt bud på en dansk udenrigspolitik i den arabiske verden. Udvikling interviewer kontorchef Bo Lidegaard om det nye samarbejde med regeringer og civilsamfund i lande som Libanon, Yemen og Syrien om fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Mellemøsteksperten Michael Irving Jensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kritiserer Det Arabiske Initiativ for ikke at inddrage Israel-Palæstina spørgsmålet, og advarer om, at fra et arabisk synspunkt kan det danske initiativ antage kulturimperialisme. Han siger, at vi i Vesten ikke er gode til at lytte til arabernes ønsker.

Det første nummer indeholder også en artikel om en ung dansk forsker, der har patenteret en ny diagnosemetode til hiv. Danida-chef Carsten Staur svarer igen på kritikken af Danidas aids-politik, og freelancejournalist Jesper Heldgaard kommer med pæne og knubbede ord i sin anmeldelse af Danidas årsberetning fra 2003.

Fra Nepal bringer Udvikling en artikel om landets kaotiske forhold og den skærpede danske tone over for Kong Gyanendra og hans håndplukkede kabinet. Fra Bangladesh en artikel om dansk DNA-hjælp til voldsramte kvinder. Og fra Mellemamerika et rejsebrev fra felten, hvor den danske forsker Susanne Possing har holdt møder med fattige honduranske landarbejdere om landets fattigdomsstrategier.

Det første nummer af det ny Udvikling skriver også om Nilens dyre dråber, der giver liv til det regionale samarbejde, om 2015 målene i modvind på tysk konference om køn og udvikling – og om Poul Nielson, der takker af som EUs udviklingskommissær efter 4 år, hvor han har kæmpet mod “det anarkistiske magtspil i korridorerne.”

Hvis du gerne vil have bladet tilsendt, så kan du gå på: www.danida-publikationer.dk Har spørgsmål, kan du kontakte redaktør Stefan Katic [email protected] eller journalist Poul Kjar [email protected]