Analyse: Sudan i dag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs Sikkerhedsråd har vedtaget at øge presset på regeringen i Khartoum i endnu et forsøg på at stoppe overgrebene mod civile i Sudans vestlige områder

– Hele verden ser tragedien i Darfur udvikle sig – og samtidig ser verden på os, konstaterede generalsekretær Kofi Annan for et par dage siden i FNs sikkerhedsråd. Kofi Annan tilføjede, at krisen i Darfur fortsætter med at udvikle sig til det værre, skriver Sudan-kenderen, journalist Nils Carstensen, i en gennemgang af situationen i Folkekirkens Nødhjælps seneste nyhedsbrev.

Den 18. september vedtog Sikkerhedsrådet en ny – og skrappere – resolution om Darfur konflikten. Resolutionen konstaterer, at den sudanesiske regering kun delvist har levet op til Sikkerhedsrådets tidligere krav og skærper derfor tonen på flere områder.

Sikkerhedsrådet anbefaler, at Den Afrikanske Union øger sin ”pro-aktive monitorering” i Darfur. Resolutionen sætter ikke tal på, men i korridorerne tales der om 3-5.000 observatører og beskyttelsesstyrker. Det vil være ca. 10 gange så mange observatører, som Den Afrikanske Union i øjeblikket har i Darfur.

Resolutionen pålægger Annan hurtigt at iværksætte en international undersøgelse af krænkelser af international lov og specielt undersøge, om der er – eller ikke er – begået folkemord i Darfur.

Sikkerhedsrådet beder også Kofi Annan rapportere om udviklingen i fredsprocessen for Sudans anden store konflikt – nemlig den mellem den overvejende sydsudanesiske oprørsbevægelse Sudan Peoples Liberation Army (SPLA) og regeringen i Khartoum.

Dette sidste punkt imødekommer en voksende bekymring hos mange sydsudanesere for, at fredsprocessen for den 20 år gamle konflikt mellem nord og syd skal blive totalt agterudsejlet af konflikten i Darfur.

Sikkerhedsrådet advarer til slut den sudanesiske regering om, at manglende samarbejde kan få Sikkerhedsrådet til at tage skridt, der kan ”påvirke Sudans olieindustri, den sudanesiske regering eller individuelle regeringsmedlemmer”. Altså en slet skjult trussel om specifikke økonomiske sanktioner.

Selv om ordlyden er skrappere i den nye resolution, må man hæfte sig ved, at resolutionen ikke sætter nogen specifik tidsramme op for handlinger og konsekvenser. Det vil endnu engang give den sudanesiske regering muligheder for at nøjes med at give delvise indrømmelser til Sikkerhedsrådet.

Resolutionen blev vedtaget med 10 stemmer for, mens 4 lande; Kina, Rusland, Algeriet og Pakistan afstod fra at stemme.

At muslimske lande som Pakistan og Algeriet føler sig klemt i denne sag kan ikke undre. Både Kina og Rusland er traditionelt skeptiske overfor denne type ”indgreb i andre landes suverænitet”, men begge lande har også helt kontante grunde til at holde sig tilbage.

Kinas nationale olieselskab er en af de største udenlandske aktører i både den sudanesiske olie- og våbenindustri.

Rusland har solgt Sudan nogle af de MIG 29 jagerfly, der hævdes at være brugt til angreb mod civile i Darfur. Desuden er russiske olieselskaber interesserede i at købe sig ind i den sudanesiske olieindustri.

Kofi Annan skal rapportere tilbage til Sikkerhedsrådet om udviklingen i Darfur og Sudan inden for en måned, slutter Nils Carstensen.

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps støtte til det humanitære arbejde i Darfur på den engelsksprogede hjemmeside for ACT International: www.act-intl.org/sudan