Budskab fra FNs generalsekretær, Kofi Annan, i anledning af den internationale dag mod ødelæggelse af miljøet forårsaget af krig og andre væbnede konflikter lørdag den 6. november 2004
SÅ LÆNGE der har været ført krige, har miljøet og naturressourcerne haft rollen som ufrivillige ofre. Afgrøder er blevet brændt af, brønde forurenet, skove fældet, jorden forgiftet og dyr dræbt.
Målene har været forskellige: At opnå strategiske fordele, at demoralisere lokalbefolkningen, undertrykke modstand eller skaffe mad til soldaterne.
Men konsekvenserne har været ødelæggende, uanset om skaderne var uforsætlige eller ej. Vi har set rene fysiske ødelæggelser og udslip af forurenende og farlige stoffer. Vi har set sociale sammenbrud, deriblandt et øget antal flygtninge, som igen øger presset på ressourcerne.
Og eftersom de fleste konflikter sker i fattige lande, ser vi at de økonomiske tab øger byrden for sårbare befolkningsgrupper, som ikke er i stand til at håndtere miljøødelæggelser og tilbagegange i deres udvikling.
Under golfkrigen i 1991 blev Kuwaits oliebrønde sat i brand og millioner af liter råolie sluppet ud i havet. I løbet af 2 årtiers borgerkrige og uroligheder forsvandt 35 procent af Cambodjas skove.
Under konflikten i Angola forsvandt 90 pct. af dyrebestanden og under Vietnam-krigen blev flere millioner tons Agent Orange (napalm) spredt over junglen, som ødelagde store områder og fjernede alt vegetation.
Flerer af disse områder er i dag stadigvæk uegnede til landbrug.
Der findes mange love, der skal beskytte miljøet i krigstid, deriblandt The Convention on the Prohibition of Military or any other Hostile Use of Environmental Modification Techniques (1976), the Chemical Weapons Convention (1993) og the Convention on the Prohibition of Anti-personnel Mines (1997).
I tillæg forbyder Geneve konventionens tillægsprotokol I (1997) at bruge “metoder eller midler i krigshandlinger, som er ment, eller kan forventes at forårsage alvorlige, omfattende og langvarige miljøskader.”
Loven fastslår også, at ”man i krig skal sørge for at beskytte miljøet mod alvorlige, omfattende og langvarige skader.” Hvad der er akut brug for, er tiltag som skal sikre, at disse konventioner bliver overholdt. Vi trænger også til at få styrket det ”grønne” kapitel indenfor internationale love.
I praksis optræder FN stadigvæk mere aktivt, når der opstår krigsrelaterede miljøødelæggelser. Det sker ved at vurdere skaderne, fjerne forurenede stoffer og bistå landene med at genopbygge deres evne og muligheder for at håndtere miljøødelæggelserne efter en konflikt.
FNs Miljøprogram (UNEP) har spillet en stor rolle på Balkan og arbejder i øjeblikket aktivt i Afghanistan, Irak, Libyen og i de israelsk-besatte palæstinensiske områder.
Moderne krigsførelse og krigsmateriel udvikler sig med potentielle katastrofale ødelæggelser af miljøet til resultat. Samtidig kører alt for mange konflikter som betændte sår i årevis, i nogle tilfælde årtier. Dette får ofte alvorlige miljømæssige konsekvenser.
Lad os derfor på denne internationale dag mod ødelæggelse af miljøet i krig og under væbnede konflikter anerkende, at ingen krig eller konflikt er langt nok væk til ikke at have indvirkning på vores miljø, og det uanset, hvor vi bor.
Vi må forpligte os til at gøre vores del for at bekæmpe denne fælles, men ofte glemte trussel mod vores liv og velbefindende, slutter Kofi Annan sit budskab.
Kilde: Runic, Europe.
