Annan: Irak værre end talebanerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den amerikansk ledede invasion i Irak har gjort landet til et nyt samlingssted for terrorister, som overgår Afghanistan under taleban-regimet, siger FNs generalsekretær, Kofi Annan, til BBC mandag.

Annan, som tidligere har betegnet invasionen af Irak som ulovlig, mener, at krigen i landet har været med til at udløse vrede blandt muslimer i verden.

– Jeg tror, der er mange muslimer, som er ekstremt ulykkelig i dag. Ulykkelige, fordi de føler sig gjort til ofre, de føler sig isoleret i deres egne samfund, de føler sig gjort til ofre i Vesten, og de føler, at det er dem, der udstilles. Og situationen i Irak har ikke gjort sagerne bedre, siger han.

– Faktisk var det sådan, at man plejede at være bekymret for Afghanistan som et centrum for terroristiske aktiviteter. Min fornemmelse er, at Irak er blevet et stort problem, og egentlig værre end Afghanistan, forklarer han.