FNs Sikkerhedsråd revses i olie-skandale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Listen over ansvarlige og involverede bliver længere og længere efterhånden som den endelige og over 1.000 siders lange FN-rapport om korruption i det irakiske olie-for-mad-program trævles i gennem.

I 5 bind beskriver rapporten fejlgrebene i styringen af det humanitære hjælpeprogram, som mellem 1996 og 2003 tillod Saddam Hussein at skrabe over 10 mia. dollar (60 mia. kr.) ind til sig selv og sit regime.

Listen tæller generalsekretær Kofi Annan, stedfortræderen Louise Frechette og hans søn Kojo Annan samt tidligere generalsekretær Boutros Boutros-Ghali, som angiveligt fik tilbudt 1 mio. dollar i bestikkelse af Saddam Husseins styre. Og den peger på ikke færre end alle medlemmerne af Sikkerhedsrådet.

Rapporten revser topembedsmænd i FN-systemet for at tolerere korruption og de 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet for at vende det blinde øje til over for oliesmugling og andre illegale indtjeningsmetoder, der rangerer som overtrædelser af FNs handelssanktioner, fordi de foregik udenfor programmet.