Eritrea ønsker grænsen markeret nu

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Eritrea har opfordret FN og Den Afrikanske Union til at tage de “nødvendige forholdsregler” for at sikre, at afmærkningen af grænsen til Etiopien finder sted i oktober.

Afmærkningen er allerede blevet forsinket 2 gange i årets løb, selv om der nu er gået næsten halvandet år siden Grænsekommissionen kom med sin afgørelse om, hvor grænsen helt præcist skulle gå som led i fredsprocessen mellem de 2 lande på Afrikas Horn.

Etioperne forsøger stadig at ændre kommissionens afgørelse om, at Badme, den lille by, som udløste krigen med Eritrea i 1998, skal høre til Eritrea, og det er ikke usandsynligt at oktober kommer og går uden at der sker videre.

Samtidig er tålmodigheden overfor de 2 parter i det internatiionale samfund ved at være tyndslidt, og lederen af FN-missionen i
Eritreas hovedstad, Aamara, har advaret om, at situationen kan gå helt i baglås, især fordi de 2 lande overhovedet ikke er i direkte kontakt på regeringsplan, der er tværtimod dybfrost på linjen her så lang tid efter krigen, der især kostede Eritrea dyrt i tab af menneskelig og ødelagte værdier og bygninger.

Politikere i den etiopiske Tigre region, som for øjeblikket administrerer Badme, har vendt sig skarpt mod at skulle afgive området. Regionens præsident har endog udtrykt tvivl om, hvorvidt de firmaer, der rent fysisk skal grave grænsepælene ned, vil få lov til det af lokalbefolkningen.

Eritreanerne siger, at det blot er at snakke udenom, og at etioperne må rette sig efter den internationale Grænsekommissions afgørelse – som foreskrevet i den fredsaftale, begge parter undertegnede i Algier.

Læs også “Dybfrost mellem Etiopien og Eritrea”, 01.08.03, her under Nyt fra den tredje Verden-rubrikken