CARE Danmark: Rettigheder til kvinder mindsker aids

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danida er klar med en ny dansk strategi for indsatsen mod hiv og aids i u-landene, som offentliggøres tirsdag den 5. april, og CARE Danmark noterer i den seneste udgave af sit elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt, at man “er glad for, at der bliver sat fokus på hiv og aids-problematikken.

Programchef Lene Østergaard siger, at man ikke længere kan se spredningen af hiv som et isoleret tilfælde, men må se sygdommen i en social og udviklingsmæssig sammenhæng. Bl.a. fordi næsten halvdelen af alle nye smittede er unge mellem 15 og 24 år – langt størstedelen kvinder.

– Forekomsten af aids, hvor kvinder rammes mest, er et ualmindeligt grimt udtryk for den kønsbestemte undertrykkelse, der finder sted. I tilfælde af mandens død eller skilsmisse bliver kvinder, specielt Afrika, tit forvist fra deres jord, hvilket ofte fører til prostitution. Prostitutionen øger smittespredningen. Forbedret ret til jord vil kunne modvirke, at kvinder havner i dens slags situationer, siger Lene Østergaard.

Kvinder skal have noget de kan forhandle med:

– Kvinder skal ikke kun være økonomisk ligestillede med mænd. Det er ligeså vigtigt, at vi arbejder på at styrke deres sociale rettigheder og deres selværd, så de får muligheden for at sige fra overfor usikker sex, siger Lene Østergaard.

– Vi bliver nødt til at anerkende, at aids skal ses i sammenhæng med udvikling, fortsætter hun. – De mange krige og konflikter, der finder sted i Afrika, handler som regel om adgangen og en ulige fordeling af naturressourcer, og det er i forbindelse med disse konflikter, at de ulige magtforhold mellem kvinder og mænd kommer til udtryk på den mest ekstreme måde, så kvinder udsættes for voldsomme overgreb.

Hun anbefaler, at Danmark bruger sit medlemsskab af FNs Sikkerhedsråd på at arbejde for, at sikkerhedspolitikken bliver samarbejdet med udviklingsproblematikken:

– Kvinderne er de mest sårbare i konflikterne. De bliver udsat for grove overfald. Ved at forebygge konflikterne, mindsker vi også spredningen af hiv og aids, siger Lene Østergaard.

Læs om Danmarks nye strategi for hiv/aids bekæmpelse i bistandeni på u-landsnyt.dk under Dansk bistand