Ulla Tørnæs trækker linjerne op for VK-regeringens indsats mod hiv/aids i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsministerens indlæg i Folketinget den 2. juni i forbindelse med første behandling af beslutningsforslag B 85 om en målrettet og fokuseret indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste.

Af Ulla Tørnæs (V)

Socialdemokraterne har fremsat forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste. Forslaget lægger op til at øge den eksisterende indsats med en ekstrabevilling på i alt 1 mia. kr. i årene 2006-2009.

Jeg vil gerne indlede med at takke Socialdemokraterne, fordi de med deres forslag giver Folketinget lejlighed til at drøfte et emne der ligger regeringen meget på sinde – Danmarks bidrag til den globale kamp mod hiv/aids.

Hiv/aids epidemiens gennemgribende konsekvenser for udviklingen i en række af verdens fattigste lande bliver stadigt tydeligere. Millioner af mennesker smittes hvert år med hiv. Millioner af mennesker dør hvert år af aids. Og millioner af børn bliver forældreløse hvert år som følge af epidemien.

Epidemien underminerer produktionen i landbruget, færre mennesker får tilstrækkelig ernæring, skolelærere og sundhedspersonale dør hastigere end nye kan uddannes.

Dagens drøftelse kommer som kulminationen på en særdeles aktiv periode. For lidt over et år siden drøftede folketinget den danske hiv/aids indsats. I opfølgning på denne drøftelse foretog man i Udenrigsministeriet en gennemgang af Danmarks bidrag til bekæmpelse af hiv/aids i u-landene i perioden 2001-2004.

Resultatet af gennemgangen blev præsenteret i september 2004. I opfølgning af Copenhagen Consensus konferencen tidligere på året nedsattes en ekspertgruppe, der fik til opgave at følge op på drøftelserne på hiv/aids området.

Med afsæt i gennemgangen og anbefalingerne fra Copenhagen Consensus ekspertgruppen har vi udarbejdet en ny strategi for Danmarks støtte til bekæmpelse af hiv/aids i u-landene, som jeg præsenterede for 2 måneder siden.

Vi er gået grundigt til værks med bred involvering af en lang række af de partnere vi samarbejder med.

Den nye strategi lægger op til, at vi fortsat skal fokusere på bekæmpelsen af hiv/aids bredt i den danske udviklingsindsats. Det gælder i bistanden til uddannelsesområdet, til transportsektoren, i støtten til udvikling af den private sektor og i sundhedssektor-bistanden.

Samtidig skal vi fokusere skarpere på de grupper, der rammes særlig hårdt af epidemien.

Det gælder kvinder, der er særligt sårbare. De mangler viden og adgang til sundhedsydelser og alt for ofte mulighed for at sikre sig mod overførelse af smitte.

Det gælder også unge, som følge af manglende adgang til uddannelse, oplysning og sundhedsydelser – herunder adgang til sikker prævention.

Og det gælder den voksende gruppe af børn, der bliver forældreløse som følge af epidemien. Aids epidemien har resulteret i, at millioner af børn i dag lever på samfundets yderste kant. Disse børn har behov for beskyttelse mod seksuel udnyttelse, menneskehandel og børnearbejde og for omsorg, mad og støtte til uddannelse.

Den nye strategi opstiller helt konkrete tiltag. Støtten til en række internationale initiativer, der har kvinder som særlig målgruppe vil blive øget og dialogen for at sikre kvinder adgang til livsforlængende behandling intensiveret.

Vi vil støtte udvikling af forebyggende midler, der kan kontrolleres og anvendes af kvinder. Strategien lægger desuden op til en tættere kobling mellem bekæmpelse af hiv/aids og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Vi vil opprioritere indsatsen for unge i uddannelsessektorprogrammerne og gennem aktiviteter, der sikre øget adgang til kondomer. Der skal desuden satses mere på at inddrage unge direkte i udformningen og gennemførelsen af programmer særligt på uddannelses og sundhedsområdet.

Vi vil styrke indsatsen over for de forældreløse og Danmark vil gå i spidsen for at støtte udviklingen af nationale programmer, der sikrer beskyttelse af de særligt sårbare børnegrupper.

Dette er blot få eksempler hentet fra den nye strategi på hvordan den danske indsats vil medvirke til at bekæmpe hiv/aids i u-landene.

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at der ikke er meget, der skiller regeringen og forslagsstillerne. Det gælder særlig beslutningsforsalgets understregning af behovet for en bred, integreret indsats og for fokus på kvinder, unge og forældreløse.

Også når det gælder forholdet mellem forebyggelse og behandling noterer jeg mig, at man i beslutningsforslaget fremhæver, behovet for en balanceret tilgang og at de 2 indsatser gensidigt understøtter hinanden.

Dette er helt i overensstemmelse med linjen i den nye strategi, hvori det understreges at Danmark vil støtte ”en afbalanceret indsats, der bedst muligt udnytter synergien mellem forebyggelse, omsorg og behandling”.

I beslutningsforslaget fremhæver man, at der ikke er bevis for, at forebyggelse alene kan bremse den hastige stigning i antallet af hiv-smittede.

Samtidig med at man fremhæver Thailand og Ugandas succes med at bremse udbredelsen af hiv/aids med en bevidst og målrettet indsats. Og denne indsats var jo netop udelukkende forebyggende – i Thailand bl.a. med en massiv indsats for udbredelse af kondomer blandt sexarbejdere.

Jeg mener derfor ikke, at vi for at fremme øget støtte til behandlingsindsatser, skal afvise de mange resultater, der er opnået på det forebyggende område.

Forebyggelse skal fortsat være et centralt element i bekæmpelsen af epidemien.

Adgang til forebyggelse er fortsat helt utilstrækkelig. Kun en brøkdel af dem, der er i risiko for at få overført hiv-smitte, har adgang til den mest basale form for forebyggelse som f.eks. kondomer. UNAIDS har det seneste år gentagne gange peget på behovet for at forstærke indsatsen for forebyggelse.

Forslagsstillerne fremhæver selv de unge i aldersgruppen 15-24 år. Og jeg vil derfor rejse det spørgsmål om det ikke netop er forebyggelse, der skal satses på overfor denne gruppe? Skylder vi ikke disse unge, at intensivere vores indsats f.eks. for at sikre øget adgang til kondomer, så de kan undgå at blive smittet?

Dette bringer mig til et andet emne, der også tages op i beslutningsforslaget – den ideologiske kamp, der føres af en række lande, herunder USA, for at underminere de internationale aftaler, der er indgået om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Jeg er enig i, at dette i stigende omfang påvirker indsatsen for bekæmpelse af hiv/aids.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den danske regering står helt og fuldt bag de vedtagne aftaler og mål for sikring af øget adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Det indgår som et stærkt element i den nye strategi. Fra dansk side arbejder man særdeles aktivt for at sikre klare henvisninger hertil f.eks. i UNAIDS nye forebyggelsesstrategi, i EU-regi og i øvrige internationale forhandlinger.

Jeg har noteret mig at forslagsstillerne mener regeringen gør for lidt på området. Det er jeg selvsagt ikke enig i.

Lad mig erindre om, at man under det danske EU-formandskab i 2002, da den amerikanske regering trak sit bidrag til FNs befolkningsorganisation (UNFPA) tilbage, udsendte en erklæring, der skarpt fordømte denne handling.

Senest i forbindelse med markeringen af 10-året for FN’s befolkningskonference tog Danmark sammen med ligesindede lande kontakt på højt politisk niveau i en række udviklingslande for at understrege betydningen af gennemførelsen af befolkningskonferencens handlingsprogram.

Indsatsen er yderligere fulgt op med et ekstra bidrag i 2004 på 6 mio. kr. til prævention i u-landene via UNFPA.

Yderligere har regeringen i år afsat ca. en halv mia. kr. til multilaterale organisationer, der arbejder med spørgsmål omkring sundhed, hiv/aids og reproduktiv sundhed, heraf alene 140 mio. kr. til Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Herudover har vi i enighed med oppositionen afsat 25 mio. kr. årligt frem til 2008 til innovative hiv/aids indsatser gennem danske NGOer. Med disse tiltag ventes den samlede indsats mod hiv/aids at stige i 2005.

Når dette er sagt er der meget i forslaget. som regeringen kan erklære sig helt enig i.

Det gælder indsatser for opbygning af u-landenes sundhedssystemer, støtten til WHOs særlige behandlingsinitiativ Three-by-Five, som Danmark har støttet siden dets start. Det gælder ikke mindst koblingen til 2015-målene og til målene fra FNs særlige samling vedrørende hiv/aids og behovet for at styrke forskning i nye og effektive forebyggelsesmetoder.

Når regeringen alligevel vælger at afvise forslaget beror det på først og fremmest på at vi, som jeg nævnte indledningsvis, netop har afsluttet en omfattende proces, der har resulteret i en ny strategi.

Strategien opstiller en lang række anbefalinger for den fremtidige indsats. Det er regeringens klare opfattelse, at gennemførelsen af strategien vil resultere i øget dansk støtte på hiv/aids området. Den nye strategi afspejler den prioritering, der er tillagt bekæmpelsen af hiv/aids i ”En verden til forskel” og i ”Sikkerhed vækst og udvikling”.

Udarbejdelsen af strategien var et resultat af god og grundig proces, hvor der kom særdeles nyttige indspil fra en lang række danske organisationer og fra flere af folketingets partier.

Høringsprocessen resulterede i en række konkrete ændringer og tilføjelser. Lad mig nævne den årlige rapportering om strategiens gennemførelse. Mit budskab i dag er derfor at vi bruger dette nye redskab til at øge, fokusere og effektivisere den danske indsats for bekæmpelse af hiv/aids i u-landene, sluttede Ulla Tørnæs.

Kilde: www.um.dk