I sit nye strategi-papir, “Sikkerhed, vækst – udvikling”, giver VK-regeringen sit bud på prioriteterne for dansk udviklingsbistand i de kommende år, nemlig fra 2005 til 2009.
I kapitlet “Nye initiativer 2005-2009” findes en slags facitliste over de konkrete initiativer, som enten er i gang eller på bedding, og det bringes derfor her in extenso (dog med flere overskrifter indsat i teksten):
Miljøet – Styrket miljøindsats; stærkere internationalt miljøsamarbejde
Både rige og fattige lande har et ansvar for at efterlade en verden i balance til kommende generationer. I fattige lande er fattigdommen ofte både årsag til og virkning af miljøproblemer. Indarbejdelse af miljøet og hensyn til bæredygtigheden i udviklingsbistanden er én forudsætning for, at fattige lande kan leve op til deres ansvar for miljøet.
Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg (2002) bekræftede og videreudviklede den internationale enighed om at forvalte miljøet bæredygtigt både på nationalt og internationalt plan og understregede nødvendigheden af at samtænke indsatsen for miljø, udvikling og handel for at skabe en balanceret økonomisk og social udvikling.
Sikring af miljømæssig bæredygtighed indgår som et af de otte 2015 Mål. Johannesburg-topmødet besluttede, at alle lande i 2005 skal udarbejde planer for en integreret forvaltning af deres vandressourcer, inklusive beskyttelse af de økosystemer, der er en forudsætning for fremtidig vandforsyning.
En hensigtsmæssig vandressourceforvaltning er en betingelse for at nå ikke bare 2015 Målet om et bæredygtigt miljø, men også for at nå en række af de andre mål, ikke mindst bekæmpelse af fattigdom og fremme af sundhed, drikkevand og sanitet.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark aktivt bistår udviklingslandene med at udvikle sig på en miljømæssig bæredygtig måde til gavn for både de fattige lande selv og for det globale miljø. Det er i u-landene, at nogle af de store og vidtrækkende miljøproblemer findes, og dermed et af de steder, hvor vi kan få mest miljø for pengene.
800 mio. kr. ekstra over 5 år til miljøet
Regeringen styrker markant indsatsen for et bæredygtigt miljø i udviklingsbistanden og det internationale miljøsamarbejde og afsætter yderligere ca. 800 mio. kr. over de kommende 5 år til miljøindsatsen.
Samlet set vil der allerede i 2005 blive anvendt mere end 2,7 mia. kr. om året til miljø- og miljørelaterede aktiviteter under udviklingsbistanden, gradvist stigende til mere end 2,8 mia. kr. om året i 2009. Dermed er indsatsen for miljø samlet set den største tematiske indsats under udviklingsbistanden.
Danmarks nye miljøstrategi for udviklingslandene fastlægger klare målsætninger og prioriteter for den styrkede miljøindsats i u-landene. Det er et centralt punkt i miljøstrategien at understøtte gennemførelsen af målsætningerne fra Johannesburg.
Regeringen styrker indsatsen for vand og sanitet i Afrika med ca. 400 mio. kr. i perioden 2005-2009, der forventes øremærket til aktiviteter i tilknytning til Afrikabanken.
Samtidig opprioriteres de globale miljøaktiviteter med 150 mio. kr. i årene 2005-2009.
Som led heri forventes bidraget til FNs Miljøprogram (UNEP) fordoblet i 2005, som en kontant håndsrækning til organisationens arbejde med at bistå u-landene med at udarbejde de planer for integreret vandressourceforvaltning, som blev aftalt på Johannesburg-topmødet. Der bakkes videre op om de afrikanske landes initiativ til at rydde op i de store lagre af pesticider, der udgør en trussel for miljøet på kontinentet.
Nyt regionalt miljøprogram i Mellemamerika
Endvidere styrkes miljøindsatsen i programsamarbejdslandene. Udover de allerede forudsete nye faser af miljøsektorprogrammerne i Nepal, Bolivia og Nicaragua, indledes et nyt regionalt miljøprogram i Mellemamerika.
Regeringen lægger i sin nye miljøstrategi vægt på at styrke hensynet til miljøet på tværs af alle dele af det danske bistandssamarbejde. Det gælder f.eks. som led i landbrugsprogrammer, privatsektorindsatser samt ved at indarbejde miljøhensyn i u-landenes egne fattigdomsstrategier. Potentialet for at fremme miljøhensynet skal fremover udnyttes bedre og mere målrettet.
Der indledes nye programmer under den særlige bilaterale miljøbistand i Kenya, Indonesien og Kina. Som led i den bilaterale miljøbistand videreudvikles samarbejdet om Clean Development Mechanism (CDM). Det nye samarbejde med Indonesien og Kina omfatter således også CDM-projektforberedelse og kapacitetsopbygning.
Udover direkte miljøaktiviteter varetages hensynet til miljøet på tværs af dansk bistand.
Regeringen vil i de kommende år videreudvikle den miljørelaterede bistandsindsats. Målet er bedre og mere målrettet udnyttelse af det potentiale, der er for at fremme et bæredygtigt miljø gennem andre indsatser, som f.eks. landbrugsprogrammerne. Eksempelvis vil også regeringens nye strategi for handel og udvikling indarbejde et klart miljøelement.
I tillæg til støtten til konkrete miljøaktiviteter vil regeringen arbejde aktivt for et stærkere internationalt miljøsamarbejde og for udviklingslandenes effektive deltagelse heri.
Mange miljøproblemer er ikke blot lokale men grænseoverskridende med regionale og globale konsekvenser. Alle lande må leve op til deres forpligtelser i de globale miljøkonventioner, hvis konventionerne skal have nogen effekt.
Regeringen vil arbejde for, at udviklingslandene bistås med at opbygge den nødvendige lovgivningsmæssige og administrative kapacitet til at efterleve konventionerne, og at sekretariater og rapporteringssystemer samordnes og effektiviseres.
Undersøgelse om muligheden af at skabe en enkelt global miljøorganisation
Som led heri vil regeringen gennemføre en undersøgelse af de folkeretlige, organisatoriske og finansielle strukturer for de globale miljøkonventioner med det formål at bidrage aktivt til bestræbelserne på at indføre een global miljøorganisation.
I samarbejdet med de internationale organisationer med særlige mandater på miljøområdet vil regeringen arbejde for, at de især støtter udviklingslandene i at opbygge kapacitet på miljøområdet, og at miljø som tværgående hensyn integreres stadig stærkere i de øvrige organisationers arbejde. Herunder ikke mindst at der gøres en særlig indsats for at få indarbejdet miljøprioriteter i de nationale strategier til fattigdomsbekæmpelse.
Som led i udmøntningen af den øgede bevilling til globale miljøaktiviteter vil regeringen – gennem tilskud til internationale miljø- og klimafonde – medvirke til en global opprioritering af indsatser til fordel for centrale områder såsom vand, energi, klima og kemikalier, men også beskyttelse af biologisk mangfoldighed og ørkenbekæmpelse.
Hertil kommer støtte til fagligt arbejde i internationale miljøorganisationer, der kan bidrage til videreudvikling af de konkrete miljøindsatser og bygge bro til andre vigtige internationale målsætninger såsom fattigdomsbekæmpelse og øget samhandel.
I fordelingen af midlerne lægger regeringen vægt på, at Afrika, små udviklings-østater samt de danske bilaterale samarbejdslande gives særlig prioritet, samt at der fokuseres på klimaforandringers betydning for udviklingslandene.
Økonomisk og social udvikling – Indflydelse på eget liv
Det enkelte menneskes ressourcer udgør samfundets byggesten. Regeringen vil også i de kommende år gennem kritiske investeringer i sociale og økonomiske sektorer bidrage til, at de fattigste i u-landene kan udøve deres ret til at udnytte egne ressourcer bedst muligt og til selv at foretage de afgørende valg i tilværelsen – under det ansvar den enkelte har for fællesskabet. En aktiv indsats for stabilitet, demokrati og økonomisk vækst er en integreret del heraf.
Regeringen vil bygge videre på sidste års opprioritering af rent vand og sanitet, sundhed, uddannelse, befolkningsindsatser samt den private sektor i de danske programsamarbejdslande og i det multilaterale samarbejde.
9 nye sektorprogrammer
Mange initiativer er igangsat som opfølgning på sidste års prioriteter. Det gælder ikke mindst de i alt 9 nye sektorprogrammer inden for vand og sanitet, sundhed og uddannelse, der nu skal gennemføres effektivt og målrettet med henblik på konkrete forbedringer af forholdene for de fattige.
Samtidig fastholdes den fortsatte og vedvarende langsigtede indsats inden for andre sektorer som landbrug og transport. Det er dette arbejde, der fortsat vil udgøre tyngden i den danske indsats (se bilag 1 og 2 for en sektorfordeling af den bilaterale bistand og støtte til udvalgte internationale organisationer).
Med henblik på at skabe øget synergi med allerede igangsatte initiativer og afhjælpe presserende udfordringer i udviklingslandene vil regeringen inden for social og økonomisk vækst yderligere styrke indsatsen for hiv/ aids-bekæmpelse og den private sektor.
Skærpet indsats mod hiv/aids med særligt sigte på Afrika
Hiv/aids-epidemien er en stor menneskelig tragedie. Den gør børn forældreløse, slår familier i stykker og frarøver samfundet dets vigtigste ressource – mennesket. Epidemien er ikke et isoleret sundhedsproblem – den er en væsentlig barriere for bæredygtig udvikling og vækst.
Det sydlige Afrika er særligt hårdt ramt af hiv/aids-epidemiens virkninger. En ud af 3 af verdens næsten 40 millioner hiv-smittede kommer fra Afrika. Epidemien breder sig fortsat, ikke mindst blandt afrikanske kvinder. Samtidig er prisen på medicin til behandling af hiv/aids faldet markant.
Disse 2 udviklingstræk stiller regionens regeringer med deres helt utilstrækkelige sundhedsbudgetter og svage sundhedssystemer over for et grundlæggende dilemma om balancen mellem forebyggelse og behandling.
I lyset af de aktuelle udfordringer og de nye muligheder på hiv/aidsområdet vil regeringen yderligere styrke Danmarks indsats til bekæmpelse af hiv/aids med særlig fokus på Afrika syd for Sahara.
Konkrete initiativer
Regeringen tager en række initiativer for at styrke den danske indsats for forbedret sundhed i udviklingslandene med særligt sigte på kampen mod hiv/aids i Afrika:
ny handlingsplan mod hiv/aids i form af
– en særlig pulje til innovative NGO- indsatser mod hiv/aids
– øget bidrag til globale sund- hedsprogrammer
– fokus på sammenhæng mellem hiv/aids og befolkningspolitik
Ny handlingsplan
Regeringen vil udarbejde en ny handlingsplan, der skal fastlægge klare målsætninger og retningslinjer for den fremtidige danske indsats mod hiv/aids i udviklingslande.
Handlingsplanen vil – under inddragelse af den internationale konsensus på området – forholde sig til balancen mellem forebyggelse, omsorg, behandling og andre tiltag rettet mod konsekvenserne af epidemien.
Det danske udgangspunkt er, at indsatsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres sammenhæng mellem de enkelte indsatser, så en øget behandlingsindsats ikke sker på bekostning af forebyggelse.
Danmark vil arbejde aktivt for, at de behandlingspolitikker, der udarbejdes af udviklingslandenes regeringer, har en klar fattigdomsvinkel, hvor den lige adgang for alle grupper i samfundet til behandling i videst muligt omfang sikres. Fordelingen af midler til forebyggelse og behandling afgøres fortsat af modtagerlandet i tæt dialog med øvrige partnere.
Handlingsplanen bliver baseret på en gennemgang af erfaringerne fra den hidtidige indsats i de internationale organisationer og de danske programsamarbejdslande. Gennemgangen tager afsæt i, hvordan hiv/aids-epidemien indvirker på de overordnede sociale og økonomiske strukturer i de danske samarbejdslande i Afrika og dermed på rammerne for udviklingssamarbejdet.
Målet er herigennem at skabe et grundlag for i handlingsplanen bedre at indtænke og aktivt fremme hiv/aids-bekæmpelse på tværs af sektorprogrammerne og øvrige projekter, som Danmark gennemfører i programsamarbejdslandene og i Sydafrika, samt på tværs af de multilaterale indsatser. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod kvinder, børn og unge.
For at styrke handlingsplanens gennemførelse vil regeringen opprioritere den danske bilaterale indsats og afsætte ekstra 25 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til en særlig hiv/aids-pulje.
Ny NGO-pulje
Puljen kan søges af danske NGOer til nye, innovative projekter til bekæmpelse af hiv/aids. Handlingsplanen vil fastlægge retningslinjerne for puljens anvendelse.
Ved at øremærke puljen til danske frivillige og faglige organisationer fortsætter og styrker regeringen samtidig den indsats for at sikre en bredere og mere folkelig forankring af bistanden, som regeringen påbegyndte sidste år med omlægningen af NGO-bistanden.
Samtidig vil regeringen styrke den multilaterale indsats og opprioriterer derfor det danske bidrag til globale sundhedsprogrammer, herunder hiv/aids, med 75 mio. kr. i årene 2005-2009.
UNAIDS
Allerede sidste år øgede regeringen det danske bidrag til UNAIDS. Det er et klart mål for Danmark, at den samlede effekt af den internationale bistand skal optimeres gennem en bedre koordination af indsatsen på landeniveau.
UNAIDS er FN-systemets koordinerende organ og spiller samtidig en helt central rolle i forhold til at styrke modtagerlandenes koordinerende kapacitet. Øget dansk støtte til UNAIDS sker netop for at styrke det enkelte udviklingslands egen kapacitet og derigennem landets evne til selv at foretage en prioritering af ressourcerne.
En bæredygtig og langsigtet indsats for at bekæmpe hiv/aids må ses i sammenhæng med tiltag på andre sundhedsområder. Ikke mindst den alarmerende smitterate blandt afrikanske kvinder understreger nødvendigheden af at se på sammenhængen med reproduktiv sundhed.
En målrettet indsats for at hjælpe kvinder til at kunne insistere på sikker sex vil således både kunne nedbringe antallet af uønskede graviditeter og mindske seksuelt overførte sygdomme som hiv/aids.
Ny multilateral strategi for befolkning og sundhed
Regeringen vil i en kommende ny strategi for den danske multilaterale indsats på befolknings- og sundhedsområdet bl.a. sætte særlig fokus på kvinder og sammenhængen mellem forebyggelse af hiv/aids og befolkningspolitik som led i opfølgningen på FNs Befolkningskonference i Kairo i 1994.
Styrket privat sektor i udviklingslandene
Det påhviler hvert enkelt land – rigt som fattigt – at føre en sund og ansvarlig økonomisk politik.
For at nå 2015 Målene må de fattige lande skabe et tilstrækkeligt vækstorienteret økonomisk klima, som kan tiltrække udenlandske investeringer og ny teknologi – og samtidig må de rige lande skabe lettere markedsadgang for varerne fra u-landene, så frihandlen på tværs af landegrænser mellem Nord og Syd kan øges til gavn for global økonomisk vækst og fremgang.
Regeringen vil styrke indsatsen for handel og udvikling. Efter blokeringen i de internationale handelsforhandlinger i Cancun i Mexico i september 2003, vil regeringen arbejde aktivt for, at Doha-udviklingsrunden i Verdenshandelsorganisationen, WTO, igen kommer på sporet og resulterer i bedre integration af udviklingslandene i den globale økonomi.
Danmark vil i de kommende forhandlinger fortsætte sin udviklingsvenlige linje og støtte u-landenes egne målsætninger, herunder forbedre mulighederne for, at de kan sælge deres landbrugsvarer på det globale marked. En aktiv indsats gennem EU er en integreret del heraf.
Nordisk-afrikansk ministerkonference primo 2005
Danmark og de øvrige nordiske lande vil tage initiativ til at styrke dialogen og samarbejdet med en række afrikanske lande, bl.a. ved at holde en ministerkonference om handel og udvikling i første kvartal af 2005.
Konferencen skal øge forståelsen for de afrikanske landes interesser og identificere konkrete områder, hvor de nordiske lande kan bistå de afrikanske med at styrke deres position i det internationale handelssystem – f.eks. med hensyn til bedre udnyttelse af de eksisterende aftaler.
Danmark vil samtidig bilateralt styrke WTO-dialogen med programsamarbejdslandene og forsøge at yde konkret bistand til landenes effektive deltagelse i de kommende forhandlingsrunder. Konkrete tiltag omfatter støtte til forberedende møder og forhandlingsteknisk assistance.
Kenya får erhvervssektorprogram,
Med den nye demokratisk valgte regering er der indledt en demokratiserings- og reformproces i Kenya. Danmark støtter aktivt op om denne proces, der nok er vanskelig, men som også er en chance for landets fremtid. Det nye erhvervssektorprogram er i tillæg til sidste års nye sektorprogrammer for sundhed, vand og sanitet et kontant udtryk herfor.
Regeringen vil også yderligere styrke indsatsen for, at den private sektor kommer til at spille en større direkte rolle i udviklingssamarbejdet.
De afrikanske lande anerkender i stigende grad nødvendigheden af at forbedre den private sektors vilkår for at skabe bedre produktion og handel og dermed øget vækst og fattigdoms reduktion. Regeringen vil derfor igangsætte et nyt erhvervssektorprogram i Kenya med fokus på at bidrage til at fjerne eksisterende barrierer for Kenyas erhvervsudvikling. Der afsættes 150 mio. kr. i årene 2005-2009 til det nye erhvervssektorprogram.
Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse – Frihed, ret og pligt
Regeringen vil styrke indsatsen for, at befolkningerne i fattige lande kan leve i frihed og værdighed i åbne samfund med ansvarlige regeringer, vækst og fremskridt.
Respekt for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse bidrager afgørende til at skabe de nødvendige politiske og økonomiske rammer for, at et land kan tiltrække udenlandske investeringer og blive integreret i verdensøkonomien.
Samtidig er det klart, at krænkelser af menneskerettigheder, politisk undertrykkelse, manglende fri meningsudveksling, korrupt og uansvarlig regeringsførelse kan avle ustabilitet, politisk radikalisering og være en årsag til vold og konflikt – og i yderste konsekvens terrorisme.
En kvart milliard mere til menneskerettigheder og demokratisering
Regeringen fortsætter sin markante opprioritering af indsatsen for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse og afsætter yderligere 250 mio. hertil i perioden 2005-2009.
Det arabiske initiativ
Det arabiske initiativ er et konkret udtryk for det dybe engagement, som Danmark lægger i at understøtte fremskridt og reform i de arabiske samfund. Geografisk fokus er i første omgang på Marokko, Tunesien og Algeriet i Nordafrika, Yemen og Saudi Arabien i Golfområdet, samt Libanon, Syrien, Jordan og Iran.
Et væsentligt led i indsatsen for fremme af menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse er det arabiske initiativ. Her forstærker Danmark dialogen med de arabiske lande og øger den konkrete bistand til at støtte de moderniserings- og reformprocesser, der allerede er i gang i en række af landene.
Hensynet til kvinderne
Regeringen lægger afgørende vægt på, at indsatsen for kvinder i udviklingslandene styrkes.
I alt for mange u-lande oplever kvinder fortsat marginalisering og undertrykkelse. Det sker til trods for, at det utallige gange er påvist, at kun ved at give kvinder de lige rettigheder, den lige adgang til ressourcer og den lige adgang til politisk og økonomisk indflydelse, der skal til for at forbedre vilkårene for dem selv, deres familier og samfundet, kan der opnås en bæredygtig udvikling.
Den øgede indsats for kvinder vil tage afsæt i den nye ligestillingsstrategi på udviklingsbistandens område og udmøntes både gennem integration af det særlige ligestillingshensyn i bistanden (mainstreaming) og gennem særlige tiltag, både i det danske direkte samarbejde med u-landene og via internationale organisationer.
Korruptionsbekæmpelse
Regeringen vil arbejde aktivt for, at korruptionsbekæmpelse kommer endnu højere op på udviklingsdagsordenen, både internationalt og i de enkelte udviklingslande. Gennem handlingsplanen for korruptionsbekæmpelse har Danmark bidraget til at vise vejen for, hvordan korruptionsbekæmpelse kan få en fremtrædende rolle i udviklingssamarbejdet og samtidig blive integreret som en naturlig del af bistanden.
Regeringen vil også bruge den danske handlingsplan som løftestang til at lægge pres på internationale donorer, herunder de internationale udviklingsbanker, for at få dem til at styrke deres korruptionsbekæmpelsesindsats såvel i egne rækker som i deres udviklingsindsatser.
Danmark vil under højniveaudrøftelser med internationale organisationer rejse spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse. I EU-regi vil Danmark arbejde for, at anti-korruptionstiltag indgår som et styrket element i gennemførelsen af Cotonou-aftalen.
Regeringen vil arbejde for at skabe synergi mellem den bilaterale og den multilaterale indsats for korruptionsbekæmpelse med henblik på at opnå større gennemslagskraft af den samlede danske indsats i de enkelte udviklingslande.
Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme – Nye ansvarlige og demokratiske aktører
Sikkerhed er en nødvendig forudsætning for udvikling. Bidrag til genetablering af sikkerhed og fremme af fred i lande og regioner, hvor der før var systematisk vold, kriminalitet og terror, er en investering i fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst.
Voldelig konflikt er ikke kun et problem for de direkte berørte samfund. Også nabolande og regioner påvirkes i form af flygtningestrømme, organiseret kriminalitet og hæmmet økonomisk samkvem.
Danmark skal fortsat bidrage aktivt til at bilægge voldelig konflikt og fremme en fredelig, demokratisk udvikling i verdens brændpunkter og forebygge terrorisme.
I 2005 og 2006 giver det forventede danske medlemskab af FNs Sikkerhedsråd en helt særlig platform herfor, ikke mindst i forhold til Afrika.
Men pladsen forpligter også. Det er afgørende for Danmarks troværdighed og indflydelse, at vi kan levere konkrete og kompetente indsatser til det internationale samfunds arbejde for konfliktforebyggelse, mægling, fredsskabelse og fredsbevarelse samt deltage målrettet i kampen mod den ny terrorisme.
I de kommende år vil regeringen yderligere videreudvikle Danmarks bidrag til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering gennem øget støtte til de internationale organisationers arbejde for at fremme stabilitet og sikkerhed. Fokus skal især rettes mod FN og dets organisationer og navnlig på tiltag i Afrika.
Terrorisme er ikke blot et problem for de rige lande. Det vil befolkningen på Bali, i Nairobi og i Casablanca til hver en tid kunne bekræfte.
Ved at fremme udvikling, demokrati og menneskerettigheder er udviklingssamarbejdet et centralt instrument til at modvirke politisk radikalisering og religiøs fundamentalisme og derved begrænse sympati og rekrutteringsgrundlag for den internationale terrorisme.
Samtidig kan udviklingsindsatsen bidrage til at genoprette politiske, økonomiske og sociale strukturer i svage og fejlslagne stater, der ikke er i stand til at tilvejebringe selv basale ydelser for deres befolkning, og som samtidig kan udnyttes som “safe havens” for terrorister og deres lyssky aktiviteter – som f.eks. Afghanistan under Taliban-regimet.
Danmark vil under et medlemskab af Sikkerhedsrådet arbejde for at fastholde terrorbekæmpelse højt på den internationale dagsorden og styrke FNs ledende indsats på området.
Danmark har som et af de første lande fastlagt klare principper for udviklingsindsatsen mod terrorisme. Indsatsen skal ske med fuld respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper og styrke landenes mulighed for at bekæmpe terrorisme. Samtidig skal indsatsen ved at forbedre levevilkår og demokrati bekæmpe håbløshed og grobund for terror.
Regeringen har med principplanen for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme angivet klare retningslinjer for og konkrete tiltag i den danske udviklingsindsats mod terrorisme.
Det gælder dels direkte indsatser i bl.a. Indonesien, Centralasien, Yemen, Iran, Niger og Kenya, dels tiltag gennem internationale organisationer, herunder Sikkerhedsrådets antiterrorkomité, CTC, og bistand til udvalgte udviklingslandes bestræbelser på at opfylde FNs anti-terrorresolution 1373. Principplanen vil løbende blive videreudviklet i lyset af indhøstede erfaringer og opnåede resultater.
Blandt verdens brændpunkter har Afghanistan, Irak og Sudan påkaldt sig særlig opmærksomhed.
Afghanistan og Irak arbejder for at integrere sig som ansvarlige og demokratiske aktører i det internationale samfund. Sudan har potentiale til at gå samme vej. Hvis det lykkes, vil de 3 lande stå som regionale eksempler til efterfølgelse på den forandring og de muligheder, der opstår, hvor vold og terror må vige for sikkerhed og udvikling, og hvor fejlslagne stater bringes på rette vej.
Afghanistan
I Afghanistan skal Danmark også i de kommende 5 år bidrage til at fremme sikkerhed og stabilitet og støtte genopbygning og genetablering af det afghanske samfund gennem en flerstrenget indsats.
Udfordringerne er fortsat store med en skrøbelig sikkerhedssituation, nye, endnu spinkle demokratiske institutioner og ekstrem fattigdom. Den danske udviklingsindsats vil være koncentreret om tiltag inden for uddannelse, udvikling af landområder, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse, samt nærområdetiltag for flygtninge og internt fordrevne. Regeringen vil afsætte 550 mio. kr. til Afghanistan i 2005- 2009.
Danmark skal løfte sit internationale ansvar og bidrage aktivt til at bringe stabilitet, sikkerhed, demokrati og udvikling til Afghanistan, Irak og Sudan. Regeringen afsætter under udviklings bistanden:
550 mio. kr. til Afghanistan 2005-2009
150 mio. kr. til Irak 2005-2006
500 mio. kr. til Sudan 2005- 2009
Irak
Danmark støtter udviklingen i Irak gennem en bredspektret indsats med militære, civile, humanitære og handelsmæssige elementer. Regeringen lægger stor vægt på at udnytte samspillet mellem de forskellige elementer i den danske indsats for at styrke gennemslagskraften.
Regeringen vil afsætte 150 mio. kr. til genopbygningsindsatsen i Irak i 2005-2006. I indsatsen indgår tiltag med sigte på politi og retsstat, demokratisering, god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og nærområdetiltag. I løbet af perioden forventes Irak i stadig højere grad selv at kunne løfte opgaven i betragtning af landets økonomiske potentiale.
Sudan
Regeringen vil yde et flerstrenget dansk bidrag til stabilisering og genopbygning i Sudan – under forudsætning af tilfredsstillende fremskridt i fredsprocessen.
Alt efter de konkrete behov vil indsatsen kunne omfatte nødhjælp, reintegrationstiltag for flygtninge og internt fordrevne, god regeringsførelse og respekt for menneske rettigheder samt konkrete genopbygningsindsatser. Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. over de kommende 5 år til en bredspektret fredsopbygningsindsats i Sudan.
Samtænkning af den civile og militære indsats
Erfaringerne fra Afghanistan og Irak – og forud herfor på Vestbalkan og i Eritrea – har understreget nødvendigheden af at sikre samtænkning af den civile og militære indsats i kriseområder, hvor der er indsat danske styrker.
De enkelte aktører må – under fuld respekt for aktørernes grundlæggende forskelligheder og individuelle kompetencer – gensidigt understøtte hinandens indsatser for at sikre et målrettet og effektivt bidrag til stabilisering og normalisering af situationen i et konfliktområde.
Regeringen har derfor lanceret et nyt initiativ for civil-militært samarbejde med henblik på at øge den samlede effektivitet af Danmarks fremtidige indsats i kriseområder, hvor der er indsat danske styrker.
Formålet med den samlede danske indsats i et område er at stabilisere og normalisere forholdene hurtigst muligt. For civilbefolkningen vil forbedringer i sikkerhedssituationen og forbedringer i den sociale og økonomiske situation i området være tæt forbundne.
Det er derfor afgørende, at de civile, militære og humanitære aktørers indsatser i videst muligt omfang og fra første færd sker fokuseret og koordineret. Det kan også hjælpe med til at forkorte den militære tilstedeværelse.
Som led i det nye samtænkningsinitiativ øges den humanitære bevilling med op til 15 mio. kr. årligt for at sikre midler til stabiliseringsindsatser, der kan skabe konkrete forbedringer for lokalbefolkningen i områder, hvor det danske forsvar er til stede.
Regeringen vil videre iværksætte en erfaringsopsamling af den danske indsats i Afghanistan og Irak som et aktivt indspil til de fortsatte nationale og internationale drøftelser om, hvordan det civile-militære samspil fremover kan styrkes i kriseramte lande.
Flygtninge, nødhjælp og nærområder – Sammenhæng og samtænkning ude og hjemme
Over 30 millioner mennesker er i dag på flugt fra vold og krig, enten som internt fordrevne i eget land eller som flygtninge i nabolande eller fjernere lande. Yderligere andre forlader deres hjem og mange deres land i jagten efter et job og en fremtid. Ofte som illegale migranter.
Flygtninge- og migrationsstrømme har store sociale konsekvenser for de berørte mennesker selv, deres hjemlande, der drænes for menneskelige ressourcer, og for de lande, der modtager. Levevilkårene for både de fordrevne, migranterne og lokalbefolkningen er oftest elendige og kapaciteten til at beskytte flygtninge og asylansøgere i nærområderne utilstrækkelig.
Regeringen har siden sin tiltræden arbejdet for at styrke indsatsen for at hjælpe flygtninge, internt fordrevne og fastboende lokalbefolkninger i flygtningenes nærområder og områder præget af illegal migration.
Nærområdeindsatsen vil blive styrket i de kommende år. Den direkte danske nærområdebistand skal fortsat udvikles i forhold til aktiviteter og mulige nye indsatslande. Samtidig skal indsatsen vedrørende migration, flygtninge og internt fordrevne gennem internationale organisationer videreudvikles.
En forstærket dansk indsats i nærområder skal ses i sammenhæng med indsatsen for at løse og forebygge konflikter. Når store grupper af mennesker rives op med rode, fører det til ustabilitet med risiko for yderligere konflikt.
Derfor er konfliktforebyggende og fredsopbyggende indsatser et led i nærområdeindsatsen. Gennem nærområdeindsatsen skal også vilkårene i flygtningenes og de internt fordrevnes hjemegn kunne forbedres, så de kan få mulighed for at vende hjem.
Der skal tilvejebringes en samtænkning med den danske nationale flygtningeindsats. Det vi gør ude, og det vi gør hjemme, skal trække i samme retning. Der skal samtidig være et dynamisk samspil mellem danske indsatser og EU-indsatser, og en aktiv indsats i EU vil være et vigtigt led i en styrket indsats.
Mest mulig bistand for bistandskronen
Regeringen vil gennem fortsat effektivisering og fokusering af den danske bistand sikre, at støtten når frem, og at der sikres mest mulig bistand for hver bistandskrone til gavn for fattige mennesker i udviklingslandene.
Styrket harmonisering mellem donorerne
Regeringen vil styrke indsatsen for at harmonisere donorbistanden. Alt for mange menneskelige og økonomiske ressourcer i samarbejdslandene går med at opfylde forskellige donorkrav og -procedurer.
Ret, pligt og ansvar må følges ad. Samarbejdslandene må påtage sig ansvaret for at koordinere bistanden og styrke egne forvaltningssystemer, så både landets egne ressourcer og bistanden kan målrettes mod de fattige og administreres effektivt og ansvarligt.
Samarbejdslandene kan imidlertid kun komme i førersædet, hvis donorerne i højere grad koncentrerer deres indsatser om samarbejdslandets prioriteter og accepterer at forenkle deres bistandsadministration. Regeringen ønsker, at Danmark ligger i front på dette område.
I det danske udviklingssamarbejde skal der konsekvent tilstræbes harmonisering med andre donorer med udgangspunkt i samarbejdslandets eget system. Den fælles handlingsplan, som Danmark sammen med flere ligesindede lande godkendte i 2003, skal give større gennemslagskraft og understøtte harmoniseringsarbejdet.
Indsatsen i samarbejdslandene giver Danmark en særlig platform for at deltage aktivt i forberedelsen af et nyt højniveauforum om harmonisering i 2005. Højniveauforummet skal bl.a. bidrage til at lægge pres på de bilaterale og multilaterale donorer, som endnu ikke arbejder aktivt for harmonisering.
Decentralisering af bistandsadministrationen
Decentraliseringen af den danske bistandsadministration fra Udenrigsministeriet i København til de danske repræsentationer i programsamarbejdslandene, som regeringen gennemførte i 2003, vil nu blive fulgt op af en decentralisering af den multilaterale bistand til de danske repræsentationer ved internationale organisationer.
Decentraliseringsprocessen er tæt knyttet til den styrkede mål- og resultatstyring af det danske udviklingssamarbejde.
De eksisterende resultatkontrakter mellem de danske repræsentationer i programsamarbejdslandene og Udenrigsministeriet skal videreudvikles. I den multilaterale bistand skal de særlige organisationsstrategier med FN-organisationerne og udviklingsbankerne, der fastlægger klare mål og indikatorer for resultaterne af samarbejdet med Danmark, styrkes.
Regeringen vil også internationalt arbejde for at øge effekten og kvaliteten af udviklingssamarbejdet gennem en bedre måling og styring.
Danmark vil aktivt arbejde for gennemførelsen af Marakkech-handlingsplanen fra oktober 2004 om god donorpraksis vedrørende mål- og resultatstyring, der forventes at bidrage til et betydeligt løft i resultatorienteringen og kvaliteten af den samlede internationale bistand.
Ind for afbinding
Regeringen vil fortsat arbejde for, at alle europæiske lande i lighed med Danmark afbinder bistanden, så bistandsfinansierede opgaver kommer i fri konkurrence som fastlagt i EUs udbudsdirektiv.
Danmark leder arbejdet med at etablere en fælles indkøbspolitik for de nordiske lande og ligesindede EU-lande, så opgaverne fremover kan blive løst både bedst og billigst.
Kilde: www.um.dk
