Debat om landbrugsbistanden (19): Indien har brug for endnu en grøn revolution efter 20 års selvforsyning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Jesper Søe

5. december 2009

Indien har brug for endnu en grøn revolution. Sådan siger landets mest kendte landbrugs-forsker, professor M.S. Swaminathan, ifølge det sydindiske dagblad The Hindu.

Baggrunden er, at Indien efter 20 års selvforsyning igen er blevet nødt til at importere fødevarer for at brødføde sine over en milliard indbyggere.

Fødevareunder-skuddet slog første gang igennem i 2006, og i år har mangelsituationen ført til prisstig-ninger på næsten 20 procent på basisfødevarer som ris, hvede, dhal-bønner og kartofler.

Det rammer de fattige i byerne særlig hårdt, og sidst i november var der uroligheder i storbyen Kolkata (Calcutta) i protest mod prisstigningerne.

Behovet for en ny grøn revolution viser sig også på en anden måde.

1. december offentliggjorde Indiens statistiske departement tal, der viste en økonomisk vækst på hele 7,9 pct. i 2. Kvartal af 2009. Den høje vækstrate dækkede alle sektorer med undtagelse af landbruget, der kun voksede med 0,9 pct.

Landbruget sakker med andre ord agterud i forhold til industrien og serviceerhvervene.

Sådan var det også inden amerikaneren Norman Borlaug og inderen M.S.Swaminathan med flere i 1960erne udviklede højtydende ris- og hvedesorter.

Et effektivt samarbejde mellem forskere, bistandsorganisationer og landbrugsmyndigheder formidlede de videnskabelige landvindinger ud til bønderne, der fik voksende velstand og over en kort årrække gjorde Indien selvforsynende med de vigtigste fødevarer.

Siden da er befolkningen vokset mere end fødevareproduktionen og både regeringens og bistandsorganisationernes interesse for landbrugsudvikling er gået i stå, skriver en række iagttagere i The Hindu.