Indiens nyvalgte koalitionsregering vil ophæve den omstridte og skrappe anti-terrorisme lov, som den forrige hindu-regering indførte, rapporterer BBC Online fredag.
Det Kongres-anførte ministerkabinet gør gældende, at Loven om Forebyggelse og Bekæmpelse af Terrorisme, POTA, er blevet groft misbrugt af myndighederne i løbet af de sidste 2 år, og især anvendt mod Indiens muslimske mindretal af den hindunationalistiske regering under premierminister Atal Behari Vajpayee.
Vajpayee indførte loven efter terrrorangrebene i USA den 11. september 2001 og angrebet på det indiske parlament i december året efter. Ophævelsen af loven kommer især efter pres fra regeringskoalitionens kommunistiske støttepartier.
Den nye premierminister, Manmohan Singh, lod dog samtidig forstå, at selv om terrorismeloven POTA forsvinder, vil han ikke gå på kompromis i kampen mod terror.
Så sent som i onsdags fordømte Amnesty International POTA i sin årsrapport og beskrev loven som “drakonisk” og stridende mod grundlæggende borgerrettigheder. POTA udvidede adgangen til dødsstraf og gav anklagemyndigheden (politiet) større råderum til at tilbageholde og forhøre mistænkte.
Kritikere siger, at efter de blodige religiøse optøjer i delstaten Gujarat i 2002 blev muslimer i høj grad peget ud og strafforfulgt med henvisning til anti-terrorisme-loven.
Fjernelsen af POTA er led i, hvad Singhs nye regerende “Forenede Progressive Allliance” vil gøre for at opfylde sit løfte om at “bevare, beskytte og fremme social harmoni” i et land, hvor de religiøse modsætninger er blevet tydeligt skærpet under den forrige hindu-regering.
Det nye regeringsgrundlag med titlen det Fælles minimums program (Common Minimum Programme) opererer desuden med en tydelig opbremsning i privatiseringen af statslige virksomheder. Det hedder, at man fremover ikke vil sælge overskudsgivende statslige virksomheder og selskaber, og at frasalg af tabsgivende statsforetagender til private kun vil ske efter en vurdering fra sag til sag.
Netop privatiseringen er af investorer og økonomer blevet anset for en vigtig årsag til Indiens økonomisk vækst de senere år. Privatiseirng af nogle af Indiens profitable statsselskaber indenfor energi og tungindustrien udgjorde en central del af den forrige BJP-regerings økonomiske dagsorden.
Det er bl.a. fordi privatiseringerne har sendt mange gode penge i statskassen i et land, hvor centralregeringens budgetunderskud p.t. udgør ca. 5 procent af bruttonationalproduktet (sammen af nationens årlige produktion og ydelser).
Der er frygt for, at uden yderligere privatiseringer, eller – alternativt – uden store offentliger besparelser, vil hullet i statskassen blive endnu større.
Andre punkter i regeringsgrundlaget er:
– Bevarelse af et “troværdigt” atomvåbenprogram, samtidig med at Indien arbejder for en atomvåbenfri verden
– Fortsatte og målbevidste fredsdrøftelser med den anden regionale atommagt, (arvefjenden) Pakistan. Som det hedder: “En systematisk dialog med Pakistan vil blive ført på alle områder og over et længere tidsspand”.
– Der vil blive arbejdet for kvinders rettigheder (empowerment of women)
– Man vil fremme ligebehandling på arbejdspladsen og i undervisningssektoren for alle, også religiøse mindretal (som muslimer og kristne) og kasteminoriteter.
– Man vil arbejde for “venskabelige forbindelser” til USA, mens man samtidig vender sig mod “alle forsøg på ensidighed (unilateralism)”.
– Man vil give forbindelserne til den arabiske verden i det vestlige Asien et frisk pust og
– man står fast på Indiens gamle tilsagn om støtte til et uafhængigt hjemland for det palæstinensiske folk.
Det sidste skal ses i relation til den forrige regerings tætte forbindelser til Israel, som er blevet en af Indiens største våbenleverandører og bl.a. har fået anløbsret i indiske havne for sine atombestykkede ubåde i Det Indiske Ocean.
Indiens nye “United Progressive Alliance”-regering kommer til efter en overraskende valgsejr for 2 uger siden over BJP-regeringen under Vajpayee.
Anført af Sonia Gandhi og Manmohan Singh, der tidligere var sit lands finansminister, vandt især den førende alliancepartner, Kongrespartiet, mange stemmer i Indiens tusinder af fattige landsbyer ude på landet.
Her var fornemmelsen, at BJPs økonomiske reformer har beriget en relativ fåtallig elite i byerne uden at kaste målelige forbedringer af sig for de brede masser.
Analytikere siger, at lakmusprøven for den nye regerings økonomiske politik kommer sener på året, når den afslører sine detaljerede skatte- og udgiftsplaner i sit første budget.
