Danmark indtager en fremtrædende plads i kampen for verdens kasteløse – også kaldet dalitter. Således huser København verdenssekretariatet for “International Dalit Solidarity Network” (IDSN).
Intet under, at både den internationale organisation og dens danske aflægger “Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark” (DSN-DK) nu råber vagt i gevær overfor udviklingsminister Søren Pind (V) efter VK-regeringens udspil til en strategi for fremtidens danske u-landsvirke.
I et høringssvar til den nye minister og Danida torsdag opfordrer de 2 til, at Danmark i sin indsats i u-landene “tager højde for dalitters rettigheder og den diskrimination, de udsættes for”. Hvilket er en ret så stor og kompliceret opgave, som vil kræve helt bestemte hensyn, når Danida kommer med u-landspenge.
For ingen er så langt nede i hierarkiet som de kasteløse – det er dem, der gør det arbejde, ingen andre vil påtage sig, dem, der oftest er bragt i udsigtsløst gældsslaveri – vi kunne blive ved.
Her bringes høringssvaret i sin helhed som DOKUMENT:
Først og fremmest vil vi gerne lykønske dig (Søren Pind, red.) med udnævnelsen til Udviklingsminister. Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark (DSN-DK) og International Dalit Solidarity Network (IDSN) ser frem til at fortsætte det positive samarbejde med Udenrigsministeriet i forhold til den internationale indsats imod kastediskrimination.
Med menneskerettigheder som en af hovedprioriteterne i ”Frihed til Forandring”, herunder marginaliserede gruppers rettigheder og lige adgang til deltagelse i samfundslivet, udgør strategien et godt fundament for fortsættelse af det danske engagement i bekæmpelse af kastediskrimination, hvor Danmark i mange sammenhænge har været et foregangsland.
Ved Udenrigsudvalgets høring om kastediskrimination i 2008 konkluderede næstformand Karsten Lauritzen, at Danmark bør være mere opmærksom på problemet i sin politik.
Kastediskrimination er et af de mest omfattede – og alvorlige – menneskerettighedsproblemer i verden i dag, som påvirker ca. 260 millioner mennesker, primært i Sydasien, dagligt. De kasteløse eller såkaldt urørlige betragtes som urene andenrangsmennesker, og den systemiske stigmatisering (udstødelse) af dalitter fastholder dem i fattigdom og marginalisering.
De har ofte ingen eller begrænset politisk indflydelse, de bliver underbetalt for deres arbejde og diskrimineres i adgang til uddannelse, sundhed og andre offentlige goder. Forsøg på at bryde fri fra det undertrykkende system med daglig krænkelse af de mest basale menneskerettigheder, herunder at alle mennesker født frie og lige, medfører oftest repressalier og afstraffelse fra det omgivende samfund.
Frihed, demokrati og menneskerettigheder
Dalitterne er blandt de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper. Deres fattigdom er direkte forbundet med de daglige menneskeretskrænkelser, de udsættes for, og ofte vil økonomisk fremgang og frigørelse for disse grupper blive anset for at være en trussel mod samfundets orden.
Derfor skal udviklingsindsatser specifikt tage højde for den systematiske diskrimination, der afholder dem fra lige adgang til alt fra grundskoleuddannelse og vandforsyning til retssystemet.
Det er vigtigt at sikre juridiske og politiske rammer til fremme og beskyttelse af dalitters rettigheder, men lige så væsentligt at fokusere på gennemførelsen af disse rammer.
Dalitter er berøvet lige adgang til f.eks. sundhedsydelser og uddannelse, og et stort problem er reel straffrihed for overgreb mod dem i et politi- og retsvæsen, der er en del af den diskriminerende kultur.
Ligeledes er det centralt, som beskrevet i strategiudkastet, at fokusere på organisering, for ofte er dalitter ikke repræsenteret af civilsamfundsorganisationer, hvor såkaldt højere kaster dominerer.
Menneskerettigheder og det multilaterale samarbejde
Udkastet til strategi tillægger det multilaterale samarbejde stor vægt i forhold til fremme af menneskerettigheder internationalt. I den sammenhæng finder vi det centralt, at Danmark styrker indsatsen for initiativer til bekæmpelse af kastediskrimination i såvel FN som EU.
I de seneste år har en række FN-mekanismer påtalt de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er forbundet med kastediskrimination. Danmark har ydet en vigtig indsats for at sætte problemet på den internationale dagsorden, og vi vil gentage opfordringen til at gøre kastediskrimination til en hovedprioritet i Danmarks menneskerettighedsarbejde på lige fod med den respekterede indsats for oprindelige folk.
I den sammenhæng anbefaler vi en øget dansk indsats arbejde for vedtagelsen i FNs Menneskerettighedsråd af ”UN Principles and Guidelines for the effective elimination of discrimination based on work and descent”, og håndhævelsen af samme, herunder i dialog med lande med en kasteproblematik samt FN- og EU-institutioner.
Danmark har en særlig mulighed for at bidrage til en stærkere EU-profil med prioritering af dalitters menneskerettigheder i såvel det bilaterale udviklingssamarbejde som i multilaterale sammenhænge, uanset andre aspekter af samarbejdet med de berørte lande.
Økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse
Det er positivt, at strategiudkastet understreger nødvendigheden af, at indsatsen for vækst og beskæftigelse fremmer de fattigste gruppers vilkår, herunder at arbejdstagerrettigheder respekteres.
Som følge af kastesystemet fastholdes dalitter ofte i de mest farlige, beskidte og nedværdigende jobs som foreskrevet af den kaste de er født ind i. De har ikke adgang til at ”det frie marked” på samme vilkår som andre, grundet de restriktioner og påbud der, de facto, påføres dem af de såkaldt højere kaster.
Ligeledes afholdes dalitter fra deltagelse på arbejdsmarkedet på lige vilkår, da de uanset uddannelse ikke anses for egnede til andet end de laveste og dårligst betalte jobs. ILO påpeger, at dalitter udgør den største gruppe af gældsslaver i Asien som konsekvens af den omfattende diskrimination de udsættes for.
Der er derfor behov for, at en dansk indsats på området tager højde for de særlige forhold, som ellers vil holde dalitterne ude af den økonomiske udvikling.
Vi opfordrer derfor til, at strategien inddrager dette aspekt – herunder den særlige agtpågivenhed, som danske – og andre – virksomheder, der opererer i kasteramte lande, bør udvise for at undgå diskrimination af dalitter.
Særlige forholdsregler og anbefalinger bør fremmes som en del af den CSR-politik, der promoveres af danske statslige institutioner.
I den forbindelse refereres til Ambedkar Principles og Dalit Discrimination Check, som med støtte fra Udenrigsministeriet er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og IDSN som et værktøj til virksomheder, der vil undgå diskrimination på basis af kaste.
Yderligere information om kastediskrimination kan findes på www.idsn.org
Med venlig hilsen
Jonas Nøddekær
Formand, DSN-DK
Rikke Nöhrlind
Koordinator
International Dalit Solidarity Network
