Der er millioner af fattige arbejdsløse og underbetalte i verden, men heldigvis er der en lang række organisationer, som gerne vil gøres deres til at skabe en – lidt – bedre verden.
Blandt dem er den danske fagbevægelse, som står for adskillige projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika, hedder det i en artikel i det seneste nummer af “U-landsmagasinet”, som udgives af fagbevægelsens U-landssekretariat.
Af Gunnar Lomborg, journalist
MEN hvad kan fagbevægelsen gøre som Røde Kors, Læger Uden Grænser, UNESCO eller de mange andre NGOer ikke kan gøre meget bedre?
– Jamen, vi hverken kan eller skal erstatte andre NGOer eller operere på deres områder. Fagbevægelsen har nogle helt særlige kompetencer, som betyder, at vi kan supplere på områder, som ellers risikerer at blive svigtet i u-landsbistanden, svarer FTF-formand Bente Sorgenfrey og uddyber:
– Vi kan dels være med til at opbygge en fagbevægelse i de fattige lande – en fagbevægelse som er demokratisk i sin grundform og som sikrer minimumsvilkår og stabilitet på arbejdsmarkedet. Dels kan vi støtte rent fagligt – eksempelvis når Danmarks Lærerforening eller BUPL skaber uddannelsesprojekter, som kommer voksne og børn i fattige lande til gode.
Bente Sorgenfrey peger på, at den danske fagbevægelse har en styrke i at kunne organisere og sætte ting i system. Den styrke bruger fagforeningerne i projekterne ude i verden, hvor opbygningen af faglige organisationer i en demokratisk ånd er med til at skabe en demokratisk tradition, der kan gennemsyre hele samfundet.
Dermed bevæger fagbevægelsen sig ind på følsomme politiske områder, for det er en kendt sag, at magthavere i en række lande i Afrika, Asien og Latinamerika ikke er specielt begejstrede for en stærk fagbevægelse.
Det sker jævnligt – også i 2005 –, at fagligt aktive fængsles, tortureres eller myrdes på grund af deres arbejde for bedre vilkår til befolkningen og for at indføre demokratiske tilstande.
Som Danmark i 1890erne
? Vi skal hele tiden have os for øje, hvorfor vi er i de områder. Det gør én ydmyg at opleve folk, der ofrer sig for demokratiske principper i en kamp, som vi selv var igennem i Danmark i 1890erne, siger LO-formand Hans Jensen og lægger til:
– Dér såvel som her er fagbevægelsen en grundpille i opbygningen af civilsamfundet, og vi må prøve at påvirke magthaverne i det omfang, det er muligt, til at forstå, at en stærk fagbevægelse er i alles interesse. En stærk fagbevægelse er også et bolværk mod fattigdommen i dens mest ekstreme form, fordi den vil kæmpe for at sikre en løn og et arbejdsmiljø, som arbejderen og hans familie kan leve med – og ikke dø af.
Hans Jensen har rejst i store dele af verden og truffet de mennesker, der – ofte med støtte fra fagbevægelsen – kæmper for bedre løn og uddannelse og imod fattigdom om diktatur.
Nogle af fagbevægelsens projekter støtter organisationer, der har fokus på demokrati og menneskerettigheder og udfordrer derfor regeringer. Støtten til de offentligt ansattes organisation i Filippinerne, PSLINK, stiller for eksempel spørgsmål ved korruptionen i landet.
Men Bente Sorgenfrey mener, at det er helt i tråd med de politiske intentioner, der ligger bag den danske u-landsbistand, som jo netop skal kobles sammen med menneskerettigheder og udvikling af demokrati. Og præcis her har fagbevægelsen en stor styrke, mener Bente Sorgenfrey.
Mange problemstillinger
Når dansk fagbevægelse i egne projekter eller gennem U-landssekretariatet støtter i udviklingslandene, ligger det primære fokus på uddannelsen af tillidsfolk og opbygning af en faglig organisation, men ofte er det en opgave, der involverer en lang række andre problemstillinger.
Arbejdsmiljø er et eksempel, ”fag-faglig” uddannelse et andet, men også bekæmpelse af sygdomme som aids gennem projekter på arbejdspladserne og direkte fattigdomsbekæmpelse er ofte en integreret del af projekterne. Og her kommer fagbevægelsen ind på områder, hvor andre NGOer også opererer.
Bente Sorgenfrey:
– Det mener jeg ikke er et problem. Selvfølgelig skal vi ikke operere på andres områder – det gør de meget bedre selv – men vi kan samarbejde om at løse de store problemer fra hver vores platform. Vi er ofte nødt til at tage fat på fattigdommen for at det faglige arbejde kan gå i gang – det er ikke nemt at opbygge demokratiske traditioner på tom mave.
Bente Sorgenfrey bakkes op af Hans Jensen.
Han peger på, at i mange lande er kampen for tilværelsen og familiens overlevelse ofte et vilkår i kampen for demokrati og ordentlige arbejdsvilkår, og det er ufatteligt vigtigt at få løst de problemer.
Samtidig er det vigtigt for fagbevægelsen at formidle til den danske befolkning, som støtter projekterne i Den 3. Verden, at der er mennesker, som har utroligt behov for den støtte.
? Vi taler om lande, hvor måske kun ganske få procent af dem, der arbejder i industri, landbrug og andre sektorer, er organiserede. Og når selv de organiserede lever et kummerligt liv, kan man tænke sig til, hvordan daglejere og løsarbejdere lever, understreger Hans Jensen.
Bekæmp fattigdom med globalisering
I dag er globalisering et ord, der vækker stærke følelser. Vi forbinder det ofte med danske virksomheder, der lader arbejdet udføre i dele af verden, hvor lønningerne er en brøkdel af herhjemme – f.eks. i Østeuropa, Indien eller Kina.
Men midt i vreden over at vore arbejdspladser forsvinder, glemmer vi, at det samtidig betyder tusindvis af arbejdspladser til mennesker i de fattige lande og dermed en vej ud af fattigdommen for mange familier.
Bente Sorgenfrey mener ikke, at fagbevægelsen skal være imod globaliseringen, som rent faktisk har positive konsekvenser. I Thailand har udflytningen af arbejde fra vestlige virksomheder således betydet, at landet i dag har en stor middelklasse, som er med til at trække hele landet op af fattigdommen.
– Det, vi skal gøre, er at skabe nye og bedre jobs herhjemme, samtidig med at vi arbejder for at løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i udviklingslandene forbedres gradvist, siger hun.
LO-formand Hans Jensen mener heller ikke, at vi skal være bange for globaliseringen, selv om den rammer danske lønmodtagere.
Han peger på, at der er mange grunde til, at det er godt, når der kommer flere jobs til u-landene – fagbevægelsen skal bare være med til at holde virksomhederne i ørerne, så de ikke slækker på vilkårene for arbejderne. De skal tværtimod være med til at trække hele niveauet op, så der skabes økonomisk vækst, som også de fattigste får glæde af.
Lige meget hvad der sker, kan vi i Danmark ikke konkurrere på lønnen, men det er på langt sigt en fordel, at levestandarden øges i u-landene. Det skaber også øget købekraft, som vore virksomheder nyder godt af, så på den måde er det hjælp til selvhjælp, mener LO-formanden.
Bente Sorgenfrey peger på, at fagbevægelsen gennem at påvirke investeringspolitikken i de store pensionsfonde som LD og ATP kan være med til at fastholde virksomheder på en etisk og socialt ansvarlig kurs, når de opererer i udviklingslandene.
Fagbevægelsens niche
Mange vil mene, at det er en statslig opgave at støtte de fattige lande, og det er det da langt hen ad vejen også.
Men i forvejen kanaliseres udviklingsbistanden gennem en stribe ikke-statslige organisationer (NGOer), som hver har deres speciale. Og her har fagbevægelsen sin naturlige niche, som vel ingen andre kan operere lige så effektivt i.
? Når man ved selvsyn ser de projekter, som den danske fagbevægelse deltager i ude i verden, forstår man hvorfor det er vigtigt, at netop vi er tilstede der. Det erkender de øvrige NGOer da også, fordi vi fungerer i et fint samspil med dem – hvor vi har vores styrker og de har deres. Og en af vores styrker er at vi råder over så meget kompetence – ikke mindst blandt medlemmerne – som vi kan formidle til dem, siger FTF-formanden.
Hans Jensen så gerne, at flere danske tillidsfolk og andre kom ud i verden og deltog i projekterne sammen med de lokale partnere. Og han vil gerne invitere fagligt aktive fra u-landene til kurser herhjemme. Men det skal ske efter nøje overvejelse.
? Vi har jo ikke en uudtømmelig pengekasse, og vi skal have mest mulig gavn ud af hver en krone, vi giver i støtte. Og ofte får vi mest for pengene ved at gennemføre kurser og uddannelse i nærområderne, hvor folk med det samme kan se effekten af de projekter, vi søsætter, siger Hans Jensen
Når det gælder fattigdomsbekæmpelse, er der tillige en sideeffekt af at hjælpe direkte i nærområderne. Fattigdomsflygtninge, der søger til de vestlige lande, kan herved opleve en fremgang i levestandard, som betyder, at de får nyt mod til at tage kampen op imod de dårlige levevilkår i hjemlandet, og dermed er der skabt en god cirkel.
Solidaritet anno 2005
Begge formænd mener, at støtten til de fattige lande handler om noget så elementært som solidaritet. I dag har vi i Danmark ikke det store behov for at demonstrere i gaderne for vores elementære rettigheder, men det har de i høj grad i andre dele af verden.
– Solidaritet handler ikke om partipolitik. Det handler om, at medmennesker i andre lande slås for basale faglige rettigheder og levevilkår, som vi har fået tilkæmpet os herhjemme. Nu skal vi hjælpe andre med at få deres ret – det er solidaritet anno 2005, mener Bente Sorgenfrey, som suppleres af Hans Jensen:
– Solidaritet er et grundvilkår for fagbevægelsen. Mange danskere oplever, at solidariteten herhjemme var større tidligere, men måske har vi flyttet fokus til mennesker, der har det meget dårligere end os.
– Og selv om vi stadig skal kæmpe også herhjemme for lønmodtageres vilkår, er det lige så vigtigt, at vi tager del i den globale udfordring det er at skabe en bedre, mere demokratisk og mere retfærdig verden i de lande, hvor behovet er størst.
– Derfor har den danske fagbevægelse i højere grad end nogensinde en berettigelse som bistandsyder ude i verden, konkluderer Hans Jensen.
Artiklen gengives af u-landsnyt.dk med tillladelse fra U-landssekretariatet og forfatteren
