Afrikakommissionens rapport og den internationale dagsorden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

9. maj 2009

Der har ikke manglet kritik af indholdet af Afrikakommissionens rapport, der blev offentliggjort den 6. maj 2009. Blandt andet skrev udviklingsforskerne Thorkil Casse fra RUC og Stig Jensen fra Københavns Universitet her på U-landsnyt.dk at:

“Når man så alligevel ikke falder ned af stolen over fremsynet i forslagene fra Afrikakommissionen, skyldes det, at vækst ikke er en garanti for fattigdomsreduktion. Økonomisk vækst er alene en forudsætning for fattigdomsreduktion. Så skulle initiativerne lykkes i form af at fremme økonomisk vækst, ved vi for lidt om afsmitningen på fattigdommen”.

Men én ting er rapportens indhold – en anden er, hvilken betydning rapporten vil få. Da Afrika-kommissionens kommissorium blev fremlagt i januar 2008 kunne man læse i Berlingske Tidende, at regeringen havde som mål, at kommissionens forslag til hvordan man kan skabe jobs til Afrikas ungdom skulle præge den internationale dagsorden og medvirke til at fremme Danmarks internationale profil.

Anita Bay Bundegaard, der er debat- og kulturredaktør på Politiken og tidligere udviklingsminister, mener dog ikke at kommissionens rapport vil få den store internationale gennemslagskraft. I et indlæg i Politiken den 8. maj 2009 skriver hun, at i og med at Danmark og den danske statsminister har udstukket rammerne for og stået i spidsen for kommissionen har man lukket af for, at andre lande vil interessere sig for kommissionens arbejde og anbefalinger. Det lykkes nemlig sjældent, mener hun, at få andre lande til at tage tanker og ideer til sig, som de ikke selv har udtænkt – og specielt ikke når andre allerede har taget æren for dem.

Lars Engberg-Pedersen fra Dansk institut for internationale studier (DIIS) tror heller ikke at rapportens anbefalinger vil have den store betydning. Til Dagbladet Information sagde han 6. maj, at “De (rapportens anbefalinger, red.) skulle kunne implementeres hurtigt og uden større problemer. Man forstår godt statsministerens lyst, men det er ikke det, der er brug for, hvis man kigger på det i et større perspektiv. Anbefalingerne bliver ikke særlig effektive, som verden ser ud nu.”

I modsætning til den tidligere britiske premierminister Tony Blairs Afrikakommission, der kom med sin rapport i marts 2005 har den danske Afrikakommissions rapport fået begrænset omtale i internationale medier. Uanset årsagen til dette, så betyder det at der er meget begrænset viden om kommissionen og dens rapport uden for Danmarks grænser.

Den danske dagsorden

I forhold til den danske udviklingsbistand har rapporten indtil videre fået den konsekvens, at regeringen vil opprioritere bistanden til den private sektor således at den i 2014 vil beløbe sig til to milliarder kroner. I forbindelse med lanceringen af rapporten sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet:

“Afrikakommissionen har samstemmende anbefalet, at privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge skal prioriteres langt højere. Det er det bedste middel til fattigdomsbekæmpelse. Jeg er stolt over, at vi med den satsning det var at etablere en international kommission har vundet bred støtte i Afrika og i de toneangivende internationale organisationer. Vi har brug for ny international konsensus om privat-sektor drevet vækst og jobskabelse i Afrika.”

Ifølge Berlingske Tidende kunne statsministeren ikke svare på, hvorvidt opprioriteringen af støtten til den private sektor vil resultere i nedskæringer i bistanden til områder som uddannelse og sundhed.

Statsministerens udtalelse, mener en leder i Dagbladet Information, nærmer sig vildledning fordi kommissionen netop ikke blev bedt om at komme med forslag til, hvordan fattigdommen i Afrika bekæmpes. Og som Thorkil Casse og Stig Jensen skriver, så er økonomisk vækst langtfra en garanti for at fattigdommen formindskes.