KOMMENTAR
Af Ole Stage
Det er udmærket, at regeringens udkast til en ny strategi for dansk udviklingspolitik prioriterer økonomisk vækst. Men der mangler noget, hvis man vil tage fattigdoms-orienteringen alvorlig. Væksten skal være ’pro-poor’.
Strategien vil fornuftigt nok fokusere Danmarks indsats på Afrika. Men man mangler at forholde sig til den aller største gruppe af fattige producenter i Afrika: småbønderne.
Samtidig er Danida ved at udfase land-brugsprogrammer-ne. Og det er der måske god grund til, for disse pro-grammer har kun leveret beskedne resultater.
U-landsnyt kører en interessant debat om dette, men ministeriet har forholdt sig helt passivt til denne meget væsentlige debat.
Lad mig tage udgangspunkt i Mozambique, som er det land jeg kender bedst. Her har Danida sammen med andre donorer bidraget til landbrugsministeriets program, PROAGRI.
Men programmet har leveret pauvre resultater. Landbrugsministeriet har stort set ikke udviklet teknikker og leveret rådgivning som er relevant for småbønderne og bl.a. derfor er landbrugsproduktionen stagneret. Alle Ministeriets indtægter fra koncessioner og services (ca. 1/6 af landbrugsministeriets rådighedsbeløb) er uden for budget og regnskab, hvilket har åbnet en ladeport for korruptionen.
Landbrugsministeriets folk har videre i samarbejde med udenlandske, især kinesiske, forretningsfolk plyndret skovene for ædelt træ. Det sidste er dokumenteret i en rapport med den sigende titel: Chinese take-away!
På den baggrund er det ikke mærkeligt, at Danida nu trækker sig fra PROAGRI. Man skulle nærmere spørge, hvorfor de ikke har trukket sig noget før og hvorfor de ikke har gjort noget mere ved at bekæmpe den åbenlyse korruption.
Det er imidlertid en afgørende pointe, at dét at trække sig fra at støtte Landbrugsministeriet ikke er det samme som at trække sig fra at hjælpe småbønderne.
En stor del af småbønderne lever langt farbare veje og mangler derfor adgang til markeder, hvor de kan sælge deres produkter. Det er gang på gang blevet dokumenteret, at udbedring af vejnettet har en kraftig effekt på landbrugsproduktion og handel med landbrugsvarer.
Der er i virkeligheden masser af dynamik i de afrikanske småbønder og den kommer til udtryk, når de får mulighed for at udfolde deres talenter. Det er på denne baggrund glædeligt at se, at Danida forsætter med at støtte den mozambikanske vejsektor.
Men vi kunne gøre meget mere for at forbedre betingelserne for småbønderne.
De har brug for informationer om markedsmuligheder, adgang til finansielle ydelser etc. Med den svage infrastruktur i landdistrikterne (som vil forblive svag i generationer selv om vi bidrager til at forbedre vejnettet) er det vigtigt at satse på innovative løsninger, som udnytter det trådløse netværk, der efterhånden dækker de fleste småbønder.
Med andre ord: Løsninger á la M-PESA i Kenya, hvor mobiltelefonen også er blevet bankbog. Mulighederne er mange.
Det ville være fornuftigt at gøre en indsats for at give Afrikas småbønder adgang til markedet ved at lave en massiv indsats for at støtte udbygning/vedligeholdelse af vejnettet i landområdderne – vi ved at det giver gode resultater.
Der ville også være fornuft i at gøre en pionerindsats for at give småbønderne bedre adgang til informationer, til finansielle tjenester og til at skabe deres egne løsninger i form af sparekasser mm.
Strategiudkastet betoner, at man vil oprette en milliard-fond, der skal yde lån til afrikanske virksomheder.
Det bliver ikke let at administrere en sådan fond. I Mozambique stjal magthaverne pengene fra den tidligere udviklingsbank og slog både en kritisk journalist og en bankdirektør ihjel for at dække over det.
Magthaverne kontrollerer store dele af den formelle sektor og vil tilegne sig store dele af en sådan fonds midler. Selv hvis det lykkes at få dem til at investere produktivt, vil der kun komme ganske få job ud af det og om det vil bedre forholdene for småbønderne er tvivlsomt.
Hvis vi vil bekæmpe fattigdommen, skal vi derfor ikke yde milliardlån til de små og mellemstore virksomheder. Lånefonde og direkte støtte-ordninger, som den herskende klasse rager til sig, er ikke vejen frem.
Vi skal derimod bidrage til at forbedre de mange småbønders adgang til markederne. De kan selv, hvis de bare får mulighed!
——–
Ole Stage (59) er uddannet kultursociolog. Han har arbejdet med udviklingsområdet i ca. 30 år og været bosidende i Mozambique og Gambia. Har arbejdet som konsulent i de sidste 15 år for T&B Consult, siden for Copenhagen Development Consulting og nu for Dnet.
Dnet er et mindre konsulentfirma på Blågårds Plads i København, som Ole Stage er medejer af.
Yderligere oplysninger hos
Ole Stage, Dnet Consult ApS
Blågårds Plads 1, 2200 Kbn N
Tlf.: 33 25 21 01 og mobil 60 75 43 28
Skype: ole-stage og e-mail [email protected]
