Alle 30 kanaler på fru Jensens supermoderne 42 tommer fladskærm er for tiden fyldt med Kina: OL i Beijing, den olympiske fakkels rejse, den internationale opinion, der rejser sig mod Kinas fremfærd i Tibet, Kinas undertrykkelse af oppositionen og Kinas kamp for kontrol over borgernes kommunikation med resten af verden.
TV er teknologisk state of the art, det er stærkt europæisk branded – og selvfølgelig, ligesom så meget andet, Made in China.
Kina er på mange måder gigantisk og i stigende grad en gigantisk aktør på den internationale scene, også i forhold til global udvikling og sikkerhed.
Kina er brugen af markedskræfter til at skabe en enorm økonomisk vækst. Kina er kampen for international anerkendelse. Kina er også undertrykkelse af frihed og menneskerettigheder.
Kina er derfor det naturlige valg, når Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Dansk Institut for Menneskerettigheder (IMR) sammen udgiver et nummer af det estimerede tidsskrift “Den Ny Verden” for at fejre 5 års samarbejde i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM).
Dilemmaet mellem Kinas interne autoritære ambition om kontrol og Kinas eksterne ambition om anerkendelse fra en demokratisk-orienteret omverden er fokus for det nye nummer med titlen ”Tianxia – Kina i verden”.
Her bliver forholdet og den gensidige påvirkning mellem Kinas internationale ambitioner og de indre politiske, økonomiske og sociale systemer undersøgt og vurderet i elleve artikler.
Hatla Thelle (IMR) og Erik Beukel har redigeret ” Tianxia – Kina i verden”, og det samler noget af det bedste, som de 2 institutter har at tilbyde af viden og debat om den globale gigant, hvorpå verdens øjne hviler hele denne sommer (og langt ud i fremtiden).
Tianxia betyder direkte oversat “(alt) under himlen”. Udtrykket bruges i klassiske skrifter både om Kina og verden. Den dobbelte betydning afspejler den traditionelle opfattelse, at Kina var hele verden i den forstand, at Riget repræsenterede den eneste egentlige civilisation, mens resten af Jorden var beboet af barbarer.
Den Ny Verden (DNV) er DIIS tidsskrift for internationale studier. Det samler og formidler forskning af høj kvalitet. DNV henvender sig ikke bare til forskere, men til enhver med en dybdegående interesse i internationale forhold.
Hvert nummer er tematisk afgrænset og samler artikler med forskellige tilgange på tværs af internationale studier.
Om særnummeret:
Kina i verden – Redigeret Hatla Thelle og Erik Beukel
Den Ny Verden – Tidsskrift for internationale studier 2007:4
ISBN: 978-87-7605-266-9
DKK 85,00 inkl. moms (+ ekspeditionsgebyr)
Bestil via Nordisk Bogcenter
Morten Kjærum & Nanna Hvidt
Forord)
Hatla Thelle & Erik Beukel
Indledning: Kina i verden
Clemens Stubbe Østergaard
Hvad betyder en partikongres fra eller til? Når indenrigspolitik bliver til udenrigspolitik
Den 17. partikongres i Kinas regerende parti i efteråret 2007 stod over for store problemer efter næsten 30 år med voldsom økonomisk vækst, bl.a. regionale uligheder, øget kløft mellem land og by, miljøforringelser og svag miljølovgivning, vildtvoksende marked og korruption.
For at formindske disse problemer, udstak partiets ledelse en “genopretningspolitik”, der, for at bidrage til at skabe det “harmoniske samfund”, bl.a. satser på videnskab og teknologi og lægger større vægt på social-, miljø- og sundhedsområderne. Udenrigspolitisk bliver der lagt vægt på FN, folkeretten og universelle normer for internationale relationer.
Erik Beukel
Social uro, nationalisme og regimestabilitet i Kina: samspillet med omverdenen
De seneste tiårs kraftige økonomiske vækst og store ændringer i de økonomiske strukturer har på lokalt niveau været ledsaget af talrige masseprotester mod myndighederne.
Det er lykkedes Kinas kommunistiske parti (KKP) at afgrænse disse proteser og undgå, at de har bredt sig til det centrale niveau. Samtidig er der vokset en stærk nationalisme frem, der i et vist omfang har begrænset regeringens udenrigspolitiske handlefrihed og gjort regimet usikkert. Også tabuer og mørke pletter i det kommunistiske Kinas historie kan blive en trussel mod regimets stabilitet.
Bjørn Møller
Riget i Midten og verden omkring det: Kinas nationale identitet og udenrigspolitik
Det historiske tema om Kina som verdens eneste civilisation, “Riget i Midten”, blev fra midten af det 19. århundrede suppleret med et andet tema, som beskriver Kina som et svagt, uskyldigt offer for imperialismen. De nationalistiske narrativer om storhed, uretfærdig ydmygelse og befrielse blev efter Folkerepublikkens dannelse filtret sammen i et ideologisk narrativ.
Efter Deng Xiaopings overtagelse af magten er Kinas modernisering blevet det centrale. Konsekvenser for udenrigspolitikken sammenfattes i sikringen af et samlet, uafhængigt og stærkt Kina, der behandles med behørig respekt af omverdenen.
Yong Chen & Jørgen Delman
Kinas energi og klima i en globaliseret verden
Kinas tørst efter energi er umættelig, og forbruget dækkes først og fremmest af kul og olie. Kina er samtidig verdens største udleder af CO2. I modsætning til tidligere synes den kinesiske topledelse nu at have accepteret, at Kina må slutte sig til den internationale kamp for at begrænse energiforbruget og klimaforandringernes konsekvenser.
Kinas stigende energiforbrug har dermed fået den kinesiske ledelse til at erkende, at Kina må integrere sig endnu mere internationalt og opføre sig som en mere ansvarlig partner i globale energi- og klimaspørgsmål.
Henrik Egelyng
Kina spiser grønt
Årtier er gået, siden stifteren af Worldwatch Institute, Lester Brown, spurgte: Hvem skal ernære Kina? Skrækscenariet var et dagligt æg til hver kineser, hvilket ville kræve alverdens korn. Stigende fødevarepriser synes nu at bekræfte Browns logik.
Men Kina producerer og eksporterer masser af mad, samtidig med at miljøproblemer plager land og by. Stigende miljøbevidsthed og urbanisering har også fremmet udviklingen af en “grøn” produkt-standard og bidraget til, at Kina nu er en betydende spiller på verdensmarkedet for certificerede økologiske fødevarer.
Peter Kragelund & Anders Bastholm
Kinesiske investeringer i Zambia. Den kinesiske stats indflydelse og betydningen af strategiske interesser
Kinesiske virksomheder har de seneste år investeret kraftigt i alle sektorer af de afrikanske økonomier. Artiklen ser på motiver og strategier for kinesiske investeringer i 3 sektorer af Zambias økonomi: minedrift, bygge- og anlæg og landbrug.
Alt afhængigt af motiver og strategier kan investeringerne have både positive og negative konsekvenser for lokale virksomheder. Det konkluderes, at den kinesiske stat bakker op om og styrer disse investeringer på højeste politiske niveau. Ikke mindst er investeringer i minesektoren vigtige for Kina.
Christian Barse, Marie Navarana Biisgård
Riget i midten af Darfur-konflikten
Kinas rolle i FNs Sikkerhedsråd i forbindelse med Darfur-konflikten viser tydeligt, at Kinas olie-interesser ikke hindrer landet i at gå aktivt ind i at påvirke regimet i Khartoum med henblik på at finde en løsning.
Der kan argumenteres for, at Beijing arbejder på de diplomatiske linier og har lagt pres på den sudanesiske regering – omend bag lukkede døre. Kina har i det hele taget ændret sin indsats i Sikkerhedsrådet for at vise, at landet ønsker at tilpasse sig de normer, der eksisterer i det internationale system, og omverdenen bør tage et medansvar for, at denne tilpasning kan foregå på en konstruktiv måde.
Hatla Thelle
I offentlighedens interesse. Retshjælp som katalysator for social forandring
Den berømte åbning over for omverdenen, som den kinesiske regering har gennemført siden 1980, åbnede også for en strøm af nye ideer, som gradvist er i færd med at omforme samfundets grundtræk. Blandt disse er ideen om et retssamfund, hvor staten er forpligtet til at beskytte individet.
Bestræbelserne for at skabe en større retsbeskyttelse kommer til udtryk både i officiel retorik og i en gryende retsbevidsthed i befolkningen. Samtidig er et omfattende net af institutioner blevet opbygget og, selv om der stadig er problemer, er den enkeltes muligheder for at kræve sin ret i dag langt større end før.
Dorrit Kjær Christiansen
Dødsstraf og tortur i Kina i et menneskeretligt perspektiv
Kina har underskrevet både FNs Konvention om Civile og Politiske Rettigheder og Torturkonventionen. Begge forbyder tortur og fraråder dødsstraf for alt andet end forbrydelser mod liv og legeme. Alligevel er tortur jævnligt forekommende, og dødsstraf bruges mere i Kina end i andre lande i verden.
Disse 2 forhold har afstedkommet stærk international kritik af den kinesiske regering. Artiklen gennemgår kravene i de internationale konventioner i forhold til den kinesiske virkelighed og påpeger, at der sker fremskridt, men der er stadig lang vej igen, før Kina helt lever op til sine internationale forpligtelser.
Paul Dalton
Retfærdighed for alle. Hvordan ser fremtiden ud for Kinas menneskerets-advokater?
Advokaterne i Kina har traditionelt været marginaliseret i retssystemet og haft meget vanskelige kår i forsvaret af sigtedes rettigheder. De har haft langt lavere status end både politiet, dommerne og anklagerne. Selv i befolkningen er der en udbredt mistillid til advokatstanden.
Dette forhold er gradvist ved at ændre sig, og der er opstået en ny gruppe af advokater, som arbejder fokuseret med at forsvare ofre for overgreb fra statens side. Myndighederne har et dobbelt forhold til denne gruppe, idet man på den ene side har brug for deres tjenester og på den anden side vil kontrollere hvilke overgreb, der skal afsløres.
Mads Holst Jensen
Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder
Kina er blevet “verdens værksted” og hermed er vilkårene for de ansatte – arbejdstagerne – blevet et anliggende, som verdenssamfundet bør tage stilling til.
Det kinesiske fagforeningssystem er kommet højt på den internationale dagsorden, og diskussionen om det er blevet et vigtigt moment i Kinas integration i den økonomiske globalisering. De vestlige virksomheder og de internationale faglige organisationer bruger forskellige tilgange i forhold til det specielle kinesiske arbejdsmarked, spændende fra “ingen kontakt” til “konstruktiv dialog”.
Se også www.diis.dk
