Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lancerede fredag et nyt B2B (Business to Business) program til afløsning af Danidas stærkt kritiserede PS(Privat Sektor)-program, der kobler danske virksomheder med virksomheder i u-landene.
Lanceringen er et resultat af en bred konsultationsproces. En analyserapport ligger nu klar med anbefalinger til et nyt og styrket program, hedder det i en pressemelding fra udenrigsministeiret fredag.
Det er i det nye B2B program indskærpet, at programmets formål er fattigdomsbekæmpelse i Danmarks programsamarbejdslande, mens samarbejdet mellem de lokale og de danske virksomheder er midlet hertil.
Samtidig sløjfes imidlertid 5 af verdens fattigste lande fra listen over steder, hvor det nye B2B-program kan praktiseres. Det er Benin, Burkina Faso og Zambia i Afrika og Bhutan og Nepal i Asien.
Årsagen er store administrative omkostninger ved at opretholde støtten på baggrund af beskeden erhvervsinteresse for netop disse lande.
Iagttagere anfører, at dette svækker fattigdomsorienteringen i det nye B2B-program fra starten. Tilbage bliver 11 andre faste Danida-samarbejdslande, blandt dem relativt bedre stillede nationer som Vietnam, Ghana og Kenya.
Det er nu som før de lokale virksomheder og lokale mennesker, som skal have glæde af støtten, anføres det. Der bliver derfor sat større krav til dokumentationen for, at støtten går til uddannelse, træning og arbejdsmiljø- og miljøindsatser i de lokale virksomheder i u-landene. Støtten vil ligeledes falde i 3 faser, og pengene udbetales først, når resultaterne viser sig efter hver fase.
Samtidig vil der være større fokus på at sikre, at Danidas tværgående hensyn indgår i projekterne. Også kravet til hvilke virksomheder, der kan få penge, er strammet op. Til gengæld gøres støtten mere fleksibel, så virksomheder får frihed under ansvar.
PS-programmet har været ramt af skandaler det seneste års tid, hvor det er kommet offentligt frem, at flere danske virksomheders brug af programmets midler har været meget iderig.
Der var f.eks. rejsebureauet, som fik 3 mio. kr. til sit krydstogtskib på Nilen, andre 3 mio. kr. der gik til et kuldsejlet Tivoli-projekt, også i Egypten, SAS, der modtog henved 2 mio. Danida-kroner til at uddanne personale på sit 5-stjernede hotel ved Røde Havet, TDC-firmaet Boomtown, der fik 2,2 mio. kr. til at åbne en spillecafe i Kairo og A.P. Møller Mærsk, som fik 10 mio. til at uddanne havnearbejdere ved en ny Suez containerterminal.
Samlet set har Danida tabt millioner på forundersøgelser af projekter, der aldrig blev til noget, eller relativt hurtigt brød sammen. Kritikere har anført, at Danidas kontrol med indsatsen – og resultaterne af den – var så slap, at det nærmest blot var at stille sig i kø ved kasse et.
På den baggrund siger Ulla Tørnæs fredag til Berlingske Tidende: – Det er vigtigt at understrege, at PS og B2B ikke er en støtteordning til fordel for danske virksomheder, men en mulighed for dansk erhvervsliv til at overføre know how til lokale partnere i u-landene.
– Kravene til lokal forankring skal skærpes. Der skal være et lokalt ejerskab, og det er lokale behov og lokal efterspørgsel, der skal være drivkraften, siger Tørnæs.
I fredagens pressemeddelelse fra udenrigsministeriet lægger hun til, at “vi har taget det bedste fra PS-programmet (i det nye B2B-program, red.) og rettet op, hvor der var brug for det. Nu skal virksomheder i vore programsamarbejdslande og i Danmark finde sammen og skabe resultater”.
Iagttagere hæfter sig her ved, at tilskudsbeløbene, der kan opnås til besøgsrejser, forundersøgelser m.v. nu – trods de dyrekøbte erfaringer – foreslås sat klækkeligt i vejret. Det rummer mulighed for endnu større tab ved fejlslagne projekter, medmindre kontrollen strammes gevaldigt op.
PS-programmet blev etableret tilbage i 1993 som støtte til samarbejder mellem danske firmaer og virksomheder i udvalgte u-lande. Meningen var at give de danske partnere markedsadgang og u-landspartnerne vestlig know-how.
Danida stiller hvert år 160 mio. kr. til rådighed i støtte, og siden starten er der etableret ca. 700 projektsamarbejder.
For yderligere information henvises til kontorchef for Erhvervsinstrumenter i Udviklingsbistand Franz-Michael Skjold Mellbin, tlf. 33 92 02 61.
RESUME af konkrete anbefalinger i analysen af Privat Sektor Programmet
Gør Privat Sektor Programmet en forskel i udviklingslandene?
Privat Sektor Programmet (PS-Programmet) spiller en unik rolle i dansk udviklingssamarbejde ved at give iværksættere og virksomheder i fattige u-lande adgang til danske virksomheders kompetencer og viden.
Det anbefales:
– at fastholde PS-Programmet som et instrument i dansk udviklingssamarbejde
– at præcisere, at PS-Programmets overordnede formål er fattigdomsbekæmpelse i Danmarks programsamarbejdslande
– at PS-Programmets navn ændres til Business-to-Business (B2B) Programme for at understrege, at udviklingsindsatsen bygger på et direkte samarbejde mellem virksomheder.
Udviklingseffekt og målbarhed
Uanset at PS-Programmet utvivlsomt – bl.a. gennem kontaktskabelsen – bidrager til etablering af virksomhedssamarbejder, som ellers ikke ville være gennemført, er det i mange tilfælde svært at dokumentere programmets additionalitet, dvs. i hvilket omfang støtten er afgørende for et bestemt projekts gennemførelse.
Samtidig har det vist sig vanskeligt at kvantificere både udviklingseffekten af det enkelte projekt og PS-Programmet som helhed.
Det anbefales:
– at kravene til projektdokumentation skærpes, når det gælder den lokale og den danske virksomheds begrundelse for, hvorfor støtten er nødvendig for projektets gennemførelse, og at Udenrigsministeriet på den baggrund vurderer projektets forudsete additionalitetsgrad i forbindelse med bevillingen af støtte, og
– at det eksisterende monitoreringssystem videreudvikles med henblik på dels at optimere den løbende dokumentation af PS-Programmets resultater, dels at styrke styringen af programmet, og
– at supplere overvågningen af PS-Programmet med gennemførsel af et årligt review i 2-3 lande, der kan afdække nogle af de afledte og kvalitative resultater, som ikke vil kunne blive belyst af de kvantitative udviklingsmål, herunder additionalitetsaspektet.
Kravene til den lokale og den danske virksomhed
Den dynamiske og varierede erhvervsudvikling i Danmarks 15 programsamarbejdslande samt Sydafrika taler imod at stille bestemte krav til de deltagende virksomheders størrelse og/eller erhvervssektor.
Samtidig sætter den øgede internationalisering og globalisering spørgsmålstegn ved, hvad der inden for PS-Programmets rammer kan anses for at være en lokal eller en dansk virksomhed.
Det anbefales:
– at PS-Programmet holdes åbent for alle typer af virksomheder – uanset deres størrelse og erhvervssektor
– at der lægges afgørende vægt på den lokale forankring af den lokale virksomhed, herunder hvor en virksomhed er registreret, i vurderingen af om virksomheden kvalificerer sig til støtte indenfor rammerne af PS-Programmet
– at der i vurderingen af en dansk virksomhed lægges vægt på, at den har en veletableret drift og besidder tilstrækkeligt engagement samt forudsætninger for at bidrage til en blivende udviklingseffekt hos partneren
– at lokale virksomheder, der er 100 pct. ejede datterselskaber af udenlandske (herunder danske) virksomheder, ikke bør støttes, mens Joint Venture-konstruktioner alene bør støttes, såfremt der er tale om signifikant lokal ledelsesindsats og mindst 25 pct. lokalt ejerskab, samt
– at det skal være muligt for flere end 2 virksomheder at indgå i et virksomhedssamarbejde, ligesom en dansk virksomhed skal kunne få støtte til flere PS-projekter i det samme programsamarbejdsland.
Ændringer i programtilrettelæggelsen og -indhold
En grundig forberedelse og afklaring af partnernes forventninger til samarbejdet og til hinanden er helt afgørende for et succesfuldt PS-projekt.
Projektforberedelsen er i dag et svagt punkt i programmet. Mulighederne for støtte til det indledende samarbejde og forberedelsen hertil bør derfor styrkes for at
sikre mere robuste projekter. Der er samtidig brug for at fokusere og effektivisere PS-Programmet og for at afbureaukratisere projektforløbet.
For at styrke mulighederne for at etablere succesfulde PS-projekter anbefales det:
– at øge partnernes tid til og muligheder for at lære hinanden at kende. Baggrunden er behovet for at afklare partnernes forventninger til samarbejdet og samtidig give dem bedre muligheder for at forberede sig på det praktiske samarbejde, f.eks. gennem mulighed for støtte til indledende, kulturelle og landespecifikke kurser
– at styrke indholdet og kvaliteten af de feasibility-studier, der udarbejdes til forberedelse af et PS-projekt, så feasibility-studiet kan bruges aktivt af den lokale virksomhed – også selv om et samarbejde ikke videreudvikles med støtte fra PS-Programmet – f.eks. til senere brug af Ordningen for Blandede Kreditter eller IFU. Samtidig bør det maksimale støttebeløb for feasibility-studier øges mod, at støtteniveauet reduceres fra de nuværende 90 til 75 procent svarende til niveauet i andre lignende ordninger
– at der under PS-Programmet i begrænset omfang åbnes mulighed for, at ambassaderne kan udbyde tværgående virksomhedsaktiviteter, der direkte kan fremme PS-projekternes bæredygtighed og udviklingseffekt, som f.eks. managementkurser for mellemledere, og
– at der på internettet etableres et virtuelt netværk for PS-samarbejder i de enkelte programsamarbejdslande, og at der på ambassaderne og i København efter behov arrangeres tematiske møder for potentielle og eksisterende PS-virksomheder.
For at fokusere og styrke PS-Programmet anbefales det:
– at der arbejdes med fokuslande for PS-Programmet, samt at der sker en aktiv promovering og styrkelse af programmet inden for den gruppe af lande. I de øvrige programsamarbejdslande bør virksomhed til virksomhedssamarbejder under PS-rammen fortsat kunne bevilges. Hvilke lande der skal være fokuslande for PS-Programmet bør være genstand for en løbende vurdering. Der bør således løbende
vurderes, hvorledes udvikling af erhvervssektoren i et programsamarbejdsland bedst mulig fremmes ud fra et ønske om mest mulig bistand for pengene
– at ambassaderne i programsamarbejdslandene udarbejder en erhvervsudviklingsprofil, der opridser de særlige erhvervsmæssige forhold og de kommercielle muligheder i landet, herunder det lokale PSPrograms fokusområder, og
– at den enkelte ambassade i erhvervsudviklingsprofilen specificerer særlige forhold for støttekriterier, der konkret afviger i forhold til de generelle retningslinier for PS-Programmet på grund af en differentieret tilpasning af programmet til lokale forhold
– at kønsaspektet i PS-Programmet styrkes ved at opprioritere informationsindsatsen over for særligt kvindelige iværksættere og samtidig sikre, at kønsaspektet indgår i den samlede vurdering af alle projekters udviklingseffekt
– at det maksimale støttebeløb til fremme af tværgående hensyn i PS-projekter såsom miljø- og arbejdsmiljø, arbejdstagerrettigheder, fremme af kvinders vilkår, hiv/aids og principper for sund forretningsetik øges, og
– at styrke samtænkningen mellem PS-Programmet og sektorprogrambistanden samt dansk bistands øvrige erhvervsinstrumenter i overensstemmelse med Danidas Erhvervshandlingsplan.
For at effektivisere administrationen af PS-Programmet anbefales det:
– at sikre en mere ensartet administration af PS-Programmet gennem en tættere løbende erfaringsudveksling mellem PS-medarbejdere i København og decentralt, samt at sikre en bedre integration med de øvrige erhvervsinstrumenter på ambassaderne
– at kvalitetssikringen af PS-Programmet styrkes gennem øget brug af mål- og resultatstyring og gennem løbende kompetenceudvikling på såvel sagsbehandler- som ledelsesniveau i programsamarbejdslande
– at projektforløbet, hvortil der kan søges støtte, opdeles i 3 særskilte faser; en Kontaktfase, en Udviklingsfase og en Samarbejdsfase, således at der fastlægges konkrete mål (milepæle), som skal være opnået før støtte til næste fase i et projektforløb bevilges
– at administrationen af støtten forenkles, f.eks. ved at der indføres en global støttesats på 90 pct. af virksomhedernes egne omkostninger (med undtagelse af støttesatsen på 75 pct. for feasibility-studier)
– at Udenrigsministeriet/Danida overvejer, hvorvidt den eksisterende lånefacilitet skal nedlægges, mod at der til gengæld gives bedre muligheder for gavefinansiering af mindre kapitalinvesteringer, der direkte bidrager til samarbejdets udviklingseffekt.
– at samarbejdet med IFU styrkes allerede i de indledende faser af et samarbejde såvel som i arbejdet med at promovere og udvælge egnede virksomhedssamarbejder.
Kilde: www.um.dk
