“Kina er blevet en behændig støtte for Afrikas værste despoter og udemokratiske ledere”.
Sådan sagde Mellemfolkeligt Samvirkes afgående formand, Søren Hougaard, på organisationens årsmøde i weekenden, hvor han rettede skarp kritik mod det råstofhungrende kæmpelands fremfærd og ageren på kontinentet – og kom med et slibrigt eksempel.
Søren Hougaard fortsatte:
– Disse (udemokratiske, red.) ledere har fået en platform, hvor de kan udfordre demokratiske samarbejdslande (vestlige donorer, red.) og undertrykke deres egen befolkning, uden at det betyder, at elitens økonomiske råderum indskrænkes. Det er en farlig udvikling, som kræver stærke internationale alliancer mellem demokratiske afrikanske stater også inden for civilsamfundet.
– Kina er den nye store spiller og investor i Afrika. Det store land investerer betydelige beløb i infrastruktur og råstofudvinding. Kina stiller ikke som den vestlige verden politiske betingelser for investeringerne og hænger sig ikke i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
– Nej, kinesernes vilkår for investeringer måles op i hvilken adgang, de kan få til Afrikas naturressourcer, og her ikke mindst olie.
Fagforeningsmanden Hougaard berettede også om et helt konkret kinesisk tiltag i kobberlandet Zambia i det sydlige Afrika:
– I Zambia var bygningen af en ny Verdensbank-finansieret vej i international licitation. Vinderen blev den Kinesiske Folkehær, som tidligere har stået for flere infrastruktur-projekter i Afrika. Kineserne vandt på prisen, hvilket ikke var så svært, da det var straffefanger, der blev sat til at udføre arbejdet.
– De zambianske bygningsarbejdere, som har ret til at stå i fagforening og forhandle løn og arbejdsvilkår med deres arbejdsgivere, måtte stå og se måbende på, at de kinesiske straffefanger byggede deres hovedvej.
– Globalisering vil nogle sige. Ja, vil jeg så sige, men hvis varemarkedet og arbejdsmarkedet skal være globalt, så må vi også have nogle globale færdselsregler, som sikrer grundlæggende demokratiske rettigheder til de fattige mennesker, der er globaliseringens produktionskraft, anførte han.
Kilde: www.ms.dk
