Kikwete tilfreds med kineserne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tanzanias præsident, Jaya Kikwete, gav under et besøg i Danmark forleden udtryk for tilfredshed med Kinas bistand og indsats i det store østafrikanske land, som siden 1960erne har været suveræn hovedmodtager af danske u-landsmidler.

– Kina har været en værdifuld partner for Tanzania. Kina har støttet os med en masse projekter, sagde Kikwete lørdag til Berlingske Tidende.

– Mange kinesiske entreprenører og byggefirmaer opererer (tillige) i Tanzania efter at have vundet åbne internationale licitationer i konkurrence med andre om f.eks. projekter finansieret af Verdensbanken eller Den Afrikanske Udviklingsbank, anførte præsidenten over Berlingske.

Kinas første store udviklingsprojekt på det afrikanske kontinent går langt tilbage og fandt sted i Tanzania og Zambia. Det var anlæggelsen i 1970erne af TanZam-jernbanen fra havnebyen Dar es Salaam i Tanzania til Kapiri Mposhi i Zambia og landets kobberbælte.