Zambias præsident, Levy Mwanawasa, har sendt landets rigsadvokat (director of public prosecutions) på tvungen ferie efter uenighed om korruptionssagen mod tidl. præsident Frederick Chiluba, rapporterer BBC Online mandag.
Lokale medier skriver, at rigsadvokat Mukelebai Mukelebai er under voldsom kritik for sin håndtering af anklageskriftet mod Chiluba. Det førte i sidste uge til, at de 2 statsanklagere i Chiluba-sagen, brødrene Mutembo og Nchima Nchito, trak sig på grund af uenighed med rigsadvokaten. De har nu begge erklæret sig villige til at komme tilbage på sagen.
Frederick Chiluba afviser samtlige 168 anklagepunkter om at have tilsvindlet sig og misbrugt offentlige midler for omregnet 40 mio. dollars sammen med andre officials og ministre i hans regering frem til 2001. 40 mio. dollars er et svimlende beløb i et fattigt u-land som Zambia.
Læs også “Zambia: Chiluba anklages for svindel til flere hundrede millioner”, dato 09.12.03, under rubrikken Arkiv i menuen ude til venstre