Nu over 10.000 geder købt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Julegave-ideen “Giv en ged” er blevet så stor en succes, at danskerne nu har købt over 10.000 geder – det betyder, at gederne kommer ud til lande over hele verden, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse fredag.

Den store humanitære organisations mål var at sælge gaver for 2 mio. kr. til jul. Fredag morgen var der solgt geder, bisværme, fodbolde, ris, kondomer og andre gaver for over 5,5 millioner kr. og bestillingerne strømmer fortsat ind.

Lige nu arbejder pakkefolk 13 timer i døgnet for at få pakket og sendt de mange gavebeviser.

Især geder har været så stort et hit, at Folkekirkens Nødhjælp nu har fået mulighed for at give geder ikke kun i Malawi, men også i Etiopien, Zambia, Uganda, Sudan, Sri Lanka og senest Indien.

– Det er vigtigt, at gaverne gives i forbindelse med de projekter, vi i forvejen driver i de forskellige lande, siger generalsekretær Henrik Stubkjær og uddyber:

– Så er vi sikre på, at det foregår på en ansvarlig måde, og at gaven også omfatter f.eks. vaccination af geden og uddannelse i gedehold. Og med det rivende tempo, gaverne bliver købt, vil det nok vare nogle måneder, før de alle sammen er nået helt derud, hvor de skal gøre gavn.

– Fra begyndelsen af kampagnen har vi gjort opmærksom på, at de penge, der kommer ind på gavesalget først og fremmest bliver brugt på de gaver, der står på gavebeviset. Og at hvis vi skulle komme i den lykkelige situation, at vi f.eks. sælger flere geder, end vi lige nu kan finde afsætning for, vil pengene blive placeret i en pulje til lignende projekter.

– Med den kan vi også på længere sigt forsyne nogle af verdens fattigste familier med geder og andre husdyr, anfører en glad Henrik Stubkjær.

Gaver via www.givenged.dk skal købes senest søndag d. 17. december, hvis gavebeviset skal nå frem inden juleaften. Man kan dog helt frem til juleaften købe gavebeviser i Folkekirkens Nødhjælps 2 fisk-butikker i København og Århus.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk