Nødhjælpen lukker 3 kontorer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter 3 år med kraftig vækst mærker Folkekirkens Nødhjælp nu en stagnation i form af nedgang i de indsamlede midler, der ikke er øremærkede til bestemte formål.

Det fremgår af en artikel på den store humanitære organisations website.

I fremtiden vil Folkekirkens Nødhjælp fokusere kræfterne på færre kontorer i verden. Konkret betyder det, at man de næste par år lukker kontorer i Guatemala i Mellemamerika, i Rusland samt i Zambia i det sydlige Afrika. Samtidig styrkes de øvrige 10 kontorer primært i Afrika og Asien.

Også i hovedkontoret i København vil der ske omstruktureringer. Samlet set nedlægges der 8 stillinger i Danmark, mens nedlæggelser og nyansættelser på de regionale kontorer kommer til at gå lige op, fordi der ansættes en del nye medarbejdere på de resterende 10 kontorer.

Folkekirkens Nødhjælp omsatte i 2006 for 393 millioner. I 2009 forventes omsætningen at passere en halv milliard.

Nødhjælpens stab består af ca. 140 årsværk i Danmark, samt 67 internationalt ansatte og ca. 100 lokale medarbejdere på kontorer rundt om i verden. Hertil kommer flere hundrede lokalt ansatte mineryddere.

Folkekirkens Nødhjælp havde i 2009 kontorer i Sudan, Etiopien, DR Congo, Malawi, Zambia, Uganda,Guatemala, Honduras, Palæstina, Rusland, Kirgistan, Cambodja og Indien.